Annonce
Læserbrev

Debat: Sikken en trafik i printerrummet

Læserbrev: Så er det nye folketing trukket i arbejdstøjet, og mange store arbejdsopgaver står for døren, herunder Mette Frederiksens løfte om at skaffe 1000 nye sygeplejersker.

Manglen af sygeplejersker fører mine tanker hen på mit sygehusophold, hvor jeg iøvrigt fik en meget venlig og professionel behandling. Skønt jeg ikke har den fjerneste viden om sygehusledelse, bredte der sig alligevel en stille undren hos mig, når jeg betragtede arbejdsdagen på afdelingen.

Fra min seng kunne jeg via den åbne dør følge livet på hospitalsgangen,og jeg bemærkede en meget livlig trafik af læger og sygeplejersker gennem en dør på modsatte side af gangen.

Først troede jeg, at der måtte befinde sig en travl akutmodtagelse eller lignende på den anden side af døren, men det viste sig, at det var afdelingens kopirum, hvorfra der dagen igennem kom travle mennesker med papirer i hænderne. Det undrede mig, hvem der læste alle disse dokumenter, og hvem producerede dem, og hvor blev de af, når de forlod kopirummet?

Nu fik jeg den tanke, at måske foregår det på samme måde på alle hospitaler i Danmark, og hvad med departementer, styrelser, institutioner, amter og kommuner?

Mon vor statsminister er klar over, hvor mange timer der bruges til at producere dokumenter, hvor mange tusind kilometer, der vandres på gangene, og hvor mange skosåler der årligt slides op?

Jeg vil foreslå, at vor statsminister ved lov reducerer indkøb af kopipapir med 35 procent. Det, tror jeg, vil afhjælpe personalemanglen en smule.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø For abonnenter

Mistillid, illoyalt og ufortjent: Fond opsiger samarbejde om solcellepark med forening, den selv har stiftet

GOG

Ung GOG-målmands skifte officielt

Annonce