Annonce
Læserbrev

Debat: SF vil have fuld miljøstøjmåling af kontroversielle vindmøller

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at SF er et løsningsorienteret grønt parti, og at SF er villige til at gå langt for den grønne dagsorden - både hvad angår klimaet, miljøet og naturen.

SF støtter fortsat opsætningen af vindmøllerne ved Skiftekær, men vi anerkender naturligvis den kritik, der har været og fortsat er, blandt andet fordi der ikke er udarbejdet en VVM-godkendelse af projektet fra starten, og et ønske om en ny måling ikke er imødekommet.

Den langtrukne sag om de to vindmøller på sydvesttåsinge skal have sin afslutning, og det skal ske på en måde, så det er gennemskueligt for enhver. Det har været et meget langt sagsforløb - også for langt. Meget er sagt og gjort, der er begået fejl, og det skal naturligvis anerkendes. Nu skal vi videre, nu skal vi have sagen afsluttet. Derfor mener SF også, at det er på sin plads, at vi - for at få en afslutning - tager de nødvendige midler i brug, således der ikke længere er tvivl om ret eller uret.

SF ønsker en fuld miljøstøjmåling (også kaldet “Miljømåling - ekstern støj”), således vi får et reelt billede af driftens påvirkninger i forhold til naboer og naturen.

SF ønsker, at Svendborg Kommune sætter alvorlig fart i den grønne omstilling, derfor er det os magtpåliggende, at vi får denne sag afsluttet på forsvarlig vis for både investorer, kommunen og lokalområdet, så vi kan føre Svendborg Kommune videre ind i en grøn fremtid.

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce