Annonce
Ærø

Debat: Sagsbehandlingen af bryllupper skal tilbage til kommunerne

Læserbrev: Ved årsskiftet trådte den nye lov i kraft, hvorefter alle ude fra verden, som søger om at blive viet i de danske kommuner, skal have deres papirer kontrolleret hos en central enhed i Odense.

Da det i marts i år kom frem, at den nye lov var ved at ødelægge det totalt for bryllupsturismen, fortalte børne- og socialminister Mai Mercado, at man var kommet frem til en række ændringer, som ville gøre sagsbehandlingen mere smidig. Det viser sig nu, at den statslige centrale enheds sagsbehandling af udenlandske vielser fortsat er i store problemer og absolut intet tyder på, at den vil kunne løse opgaven.

Man har ikke lyttet til bryllupsarrangørerne eller kommunerne. Danmarks bryllupsturisme er derfor i stor fare for at måtte lukke ned. Og dermed en vigtig del af livet i kommunerne.

Hvad var det, der skete? Der blev vedtaget en lov, hvor det formelle formål var at stoppe proformaægteskaber, men hvor det reelle mål var at forhindre mennesker ude fra verden i at få mulighed for at bosætte sig i EU gennem ægteskaber med EU-borgere. Følgerne for de berørte kommuner måtte komme i anden række.

Og hvad gjorde embedsfolkene? De passede blot deres arbejde. De gjorde deres job. Og de gjorde det så "godt", at selv de politikere, som havde sat det i gang, blev slået af forbavselse. De opstillede et regelsæt med skemaer, som skal udfyldes og papirer, som skal sendes ind, så det stort set lykkedes dem at få sat antallet af vielser i de danske kommuner sat på stand by.

De levede i den grad op til intentionerne – de skrevne og de usagte – som lå til grund for den nye lov: Hjælp med til at holde uønskede folk væk fra Europa!

Og når de ansvarlige politikere efterfølgende beklagede udviklingen, var det rent hykleri. Det er dem, som har ansvaret. Som vi skrev allerede den 15. marts i år: Vi mener ikke, at det er nok at rette nogle administrative arbejdsgange i Odense og gøre ventetiderne kortere.

Grundlaget for denne lov har været helt galt hele vejen. Hele historien skal rulles tilbage. Sagsbehandlingen skal tilbage til kommunerne.

Annonce
Alex Suszkiewicz, Enhedslisten på Ærø. Arkivfoto: Kenneth Skipper
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Man mister noget uerstatteligt og unikt på søfartsmuseet, hvis man fusionerer

Læserbrev: Jeg er ikke fra Marstal, har ikke familie på øen, har aldrig boet der. Men jeg har i en årrække arbejdet sammen med Marstal Søfartsmuseum inkl. coasteren Samka. Jeg er bedrøvet på alles vegne i den i Fyns Amts Avis omtalte tvist, men angår spørgsmålet kompetencer og åbenhed på Marstal Søfartsmuseum, så har jeg oplevet det stik modsatte af, hvad jeg har læst i avisen fredag 27. september. Jeg ville ikke tro det, hvis søfartshistorien i Marstal blev formidlet i et sprog tilpasset tidens normer og formidlingstrends. Når jeg besøger museet eller engagerer dets ansatte i mine projekter, er det afgørende, at de, der formidler historien ikke blot har læst den, de har levet den. De er originaler i ordets fineste betydning. Moderniserer man museet, eller fusionerer man det med eksempelvis Ærø Museum, så mister man noget uerstatteligt og unikt, og jeg, sammen med mange andre, kan lige såvel tage til Holbæk, Helsingør eller Hobro. Jeg kender alt til forskningsmiljøer, hvor den viden der genereres, bliver inden for murerne. På Marstal Søfartsmuseum er det omvendt. Søfartshistorien eksisterer mellemfolkeligt - på museet og i byen. Vil man tættere på, kan man engagere sig som frivillig - dem er der mange af hos Marstal Søfartsmuseum - folk arbejder for at bevare en fælles arv og betragter hinanden i øjenhøjde, ph.d., skolelærer, tømrer eller maskinmester. Indfødt eller tilflytter er underordnet - det væsentlige er søfartshistorien som fællesnævner. Hvad angår kompetencer i øvrigt, så har jeg oplevet museets ansatte og frivillige gøre studerende fra 16 nationer nysgerrige på søfartshistorie, respekt. Gennem de seneste seks år har jeg besøgt Marstal Søfartsmuseum med studerende mange gange. Sidste år havde vi 36 internationale arkitektstuderende på ekspedition i Det Sydfynske Øhav. Heraf er der flere, der på eget initiativ har videreudviklet deres relation til museet og tilført Ærø en række udviklingsidéer. At de gider det, baserer sig på den fantastiske imødekommenhed vi har oplevet på museet - uanset om vi var kvinder eller mænd, fra Holland, Hong Kong eller København.

Annonce