Annonce
Ærø

Debat: Sådan kan Ærø komme ud af sin kloakgæld

Læserbrev: Direktør Jesper T. Andersen forklarer i Fyns Amts Avis, hvorfor priserne på drikkevand og spildevandsafledning på Ærø er Danmarks højeste.

Det skyldes omkostningerne og gælden efter kloakering i det åbne land på øen. Jesper T. Andersen sammenligner Ærø med Frederiksberg. Det må være mere nærliggende at sammenligne med Langeland. Her er gennemsnitsprisen for en families årsforbrug mere end en trediedel lavere end på Ærø. I øvrigt med en prissætningsmodel, som tilskynder til at spare på vandet.

I 1960'erne og 70'erne flyttede folk i vid udstrækning ud i nyetablerede parcelhusområder udenfor byerne. I ”Fattigfirserne” blev der ikke bygget ret meget, men det var det store ”miljøårti”. Alt skulle kloakeres, store nye kloakerede områder blev planlagt på skrivebordene. Da byggeriet langt om længe kom i gang igen, ville folk tilbage til byerne. Imidlertid nåede mange af planerne om kloakering i det åbne land at blive realiseret. Der blev i en periode hældt rigtig mange penge i tvivlsomme kloakprojekter med minimal miljømæssig værdi.

Nu står man på Ærø med tom kommunekasse og fraflytning fra øen. Husene i det åbne land bliver forladt og revet ned, men spildevandsanlæggene og gælden eksisterer endnu.

Hvis man vil gøre noget godt for Ærøs fremtid, burde kommunen gå sammen med andre kommuner i lignende situation og søge om en engangsbevilling på finansloven, med henblik på at komme ud af sin kloakgæld.

I sin tid var der nogle fremtrædende folketingspolitikere, som var ivrige fortalere for kloakeringen i det åbne land. De er her ikke længere, men deres nulevende partifæller burde vedkende sig arv og gæld og hjælpe de lokalområder, som kom i klemme.

Endnu et forslag: Drop det dumme slogan om ”Alt er vand ved siden af Ærø”. Med de vandpriser er det faktisk lidt pinligt.

Annonce
Ærøs vand er dyrt. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

Vigtig GOG-gevinst mod arvefjender

112

For 11. gang: Indbrud i bil i Svendborg

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Et slidt toilet bliver aldrig retro

Mode har alle dage hentet inspiration fra fortiden. Og når ting bliver retro, bliver de spændende. Det, der var kikset for et par år siden, bliver pludselig smart og eftertragtet. Møbler i teaktræ og palisander har været i høj kurs, de gamle Lyngbyvaser er blevet solgt til ganske pæne beløb, gult og orange tøj vendte tilbage til tøjforretningerne og endda batikfarvning af tøj har flere gange vundet indpas. Terrassogulvet har en også overgang scoret pænt på retroskalaen. Men et gammelt skoletoilet fra 1969 med føromtalte terrassogulv bliver aldrig retro på nogensomhelst fed måde. Det forbliver, hvad det er. Og mestendels er det bare lidt ulækkert. Det lugter dårligt, også selv om det bliver gjort rent flere gange dagligt. Det gør det, fordi de mange års brug bare sætter sig i alle sprækker, og selv den mest indædte omgang knofedt kan ikke fjerne lugten og fornemmelsen af, at det er et sted, hvor hygiejnen ikke er i top. Derfor er det godt, at kommunalbestyrelsen på Ærø har besluttet, at Marstal Skole skal have 420.000 kroner til at renovere toiletter. Det rækker ikke til at toptune toiletfaciliteterne på hele skolen, men toiletterne i gården kan nu blive genstand for mere end rynkede næser og generelt ubehag. Når renoveringen er overstået, kan det måske ligefrem være, at skolens børn igen vil bruge dem uden væmmelse. Vi kan trække lidt på skuldrene over nogle slidte toiletter, men det gør noget ved trivslen, hvis vi ikke kan få os selv til at gå på toilettet. Syv timer kan blive meget lange, hvis et toiletbesøg trænger sig på, og man ikke kan få sig selv til at træde af på naturens vegne. Nu kan Marstal Skole komme et pænt stykke ad vejen, men helt i mål kommer skolen ikke. Beløbet dækker kun lidt over halvdelen af det økonomiske behov, skolen har. Derfor må opfordringen med det samme lyde, at kommunalbestyrelsen ikke glemmer eller nedprioriterer dette behov, når der skal lægges budget næste år. Børns trivsel har afgørende betydning for deres evne til at lære. Og vi kan nå et godt stykke vej, hvis vi sørger for acceptable rammer. Ingen taler om højteknologiske japanske toiletter eller bare noget, der minder om det. Det skal bare være et sted, eleverne ikke ækles ved at bruge i løbet af skoledagen. Kan vi sørge for det, så øges trivslen blandt eleverne også. Jovist, det koster penge, og andre ting må nedprioriteres. Den slags er ikke nemt, når man kigger på, hvad der er at gøre godt med på Ærø. Derfor må der også lettes på hatten, når politikerne, mens sparekrav tårner sig op, holder hovedet koldt og prioriterer børns trivsel.

112

Uheld på Svendborgmotorvejen

Annonce