Annonce
Ærø

Debat: Sådan kan Ærø komme ud af sin kloakgæld

Læserbrev: Direktør Jesper T. Andersen forklarer i Fyns Amts Avis, hvorfor priserne på drikkevand og spildevandsafledning på Ærø er Danmarks højeste.

Det skyldes omkostningerne og gælden efter kloakering i det åbne land på øen. Jesper T. Andersen sammenligner Ærø med Frederiksberg. Det må være mere nærliggende at sammenligne med Langeland. Her er gennemsnitsprisen for en families årsforbrug mere end en trediedel lavere end på Ærø. I øvrigt med en prissætningsmodel, som tilskynder til at spare på vandet.

I 1960'erne og 70'erne flyttede folk i vid udstrækning ud i nyetablerede parcelhusområder udenfor byerne. I ”Fattigfirserne” blev der ikke bygget ret meget, men det var det store ”miljøårti”. Alt skulle kloakeres, store nye kloakerede områder blev planlagt på skrivebordene. Da byggeriet langt om længe kom i gang igen, ville folk tilbage til byerne. Imidlertid nåede mange af planerne om kloakering i det åbne land at blive realiseret. Der blev i en periode hældt rigtig mange penge i tvivlsomme kloakprojekter med minimal miljømæssig værdi.

Nu står man på Ærø med tom kommunekasse og fraflytning fra øen. Husene i det åbne land bliver forladt og revet ned, men spildevandsanlæggene og gælden eksisterer endnu.

Hvis man vil gøre noget godt for Ærøs fremtid, burde kommunen gå sammen med andre kommuner i lignende situation og søge om en engangsbevilling på finansloven, med henblik på at komme ud af sin kloakgæld.

I sin tid var der nogle fremtrædende folketingspolitikere, som var ivrige fortalere for kloakeringen i det åbne land. De er her ikke længere, men deres nulevende partifæller burde vedkende sig arv og gæld og hjælpe de lokalområder, som kom i klemme.

Endnu et forslag: Drop det dumme slogan om ”Alt er vand ved siden af Ærø”. Med de vandpriser er det faktisk lidt pinligt.

Ærøs vand er dyrt. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce