Annonce
Læserbrev

Debat: Så blev det Sri Lanka

Læserbrev: Så er statsminister Lars Løkke igen på landsdækkende TV for med rystende grådkvalt stemme og tårefyldte øjne at udtrykke sin dybe sorg over dødsfaldene ved det muslimske terrorangreb på Sri Lanka. Efterhånden har han spillet den samme rolle en del gange og kommer til at spille den utallige gange i fremtiden, hvis ikke han og hans kolleger rundt om i verden tager skeen i den anden hånd.

Vores statsminister er ramt af den sædvanlige teatersorg, men ikke af sund fornuft. Den 14. april skriver han på Twitter: "Tager heftigt afstand fra Paludans meningsløse provokationer, der ikke har andet formål end at så splid."

Statsministeren, mange andre politikere, klogeåger og venligboere har trods universitetsuddannelser og titler smykket med cand.mag. af en eller anden art, ikke fattet noget som helst. Det eneste, Paludan gør, er at holde et spejl for øjnene af os alle sammen, så vi kan skue bagud på det kaos, uduelige politikere og de mennesker, som har stemt på dem, har efterladt.

Rasmus Paludan gør kun det, som er nødvendigt, præcis som Kurt Westergaard gjorde det med Muhammed-tegningerne for snart femten år siden. Han nærmest tegner et billede af et sygt Danmark, hvor ytringsfriheden er en størrelse, som bestemmes af muslimer i Danmark og internationale terrororganisationer, som spreder rædsel, når agendaen ikke passer dem.

Det er nærmest sørgeligt, når man hører politikere og en politiformand sætte spørgsmålstegn ved beskyttelsesgraden af Rasmus Paludan. Så vidt jeg ved, beskyttes en hel række af politikere 24-7 af politiets efterretningsvæsen. Er det fordi de lider af paranoia, bliver forfulgt af katolske præster, eller fordi de er en torn i øjet på muslimer i al almindelighed?

Annonce
John Jensen skriver om terrorangrebet på i Sri Lanka, Rasmus Paludan og ytringsfriheden. Arkivfoto: Andreas Bastiansen
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Kommunen har ikke pengene til nyt og større Baggårdteatret

Læserbrev: Igennem den sidste tid har der, både i avisen og på facebook, været meget debat om forslaget om at bygge teater på Frederiksøen. Da punktet skulle på dagsordenen tirsdag i Økonomiudvalget, satte jeg mig til at læse det, for når man læste forskellige politikeres udlægninger af teksten, så var det slet ikke, som jeg troede, en teaterflytning man stemte om, men enten en lokalplansændring eller det største, der er sket inden for kulturen siden Nero spillede lyre, mens Rom brændte. Hvad er det så egentlig, de skulle beslutte i udvalget tirsdag? Det er, at man stiller en grund til rådighed, så teateret kan realisere sine planer, fordi man engang fik lavet en feasabilitystudy (et meget smart ord, i en sikkert meget dyr rapport), men man godkender ikke, at teateret kan flytte, dette sker først, når man får en rapport, teateret skal lave for 150.000 kroner af dine og mine penge. Det vil altså sige, man smider et museum på porten, fordi der måske skal ligge et teater på Frederiksøen. Hvis man så læser videre i sagsfremstillingen og filtrerer alle de positive tillægsord om et nationalt regionsteater (det forstår jeg ikke?), så kommer vi til den mindre sjove del, nemlig at teatret gør opmærksom på, at de vil søge om et kommunalt bidrag til byggeriet, som forvaltningen anslår til at skulle være mellem 10 og 26,4 millioner kroner i tilskud til anlæg, og der ud over også have hævet det driftstilskud på netto 3,2 millioner kroner de får i dag. Det gør forvaltningen opmærksom på, at man ikke har midler til, så skulle en ansvarlig politiker ikke stemme nej, til at bruge 150.000 skattekroner på et projekt, der ikke kan anvises den nødvendige finansiering til. Vi skal vel ikke holde både skatteydere og teater for nar?

Ærø

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Annonce