Annonce
Debat

Debat: Ryttermarken-sag har ingen vinder

Jens Munk, løsgænger i byrådet i Svendborg. Arkivfoto: Louise Koustrup.

Læserbrev: I fredagens avis fremlægger Rasmus Fristed på glimrende vis problemstillingen med et blandet bolig-erhvervsområde, hvor en enkelt husejers klager kan få kan få fatale konsekvenser. Ikke kun for de andre husejere, men det medfører også stor usikkerhed for de virksomheder, som ligger inden for området. Den burde kunne løses ganske enkelt: Hvis den ene husejer er utilfreds med at bo på sin adresse med de betingelser som eksistere, står det ham frit for at flytte.

Det er en problemstilling som desværre også er kendt i andre kommuner. Et eksempel, fra da jeg startede i politisk lære, var i Grenå Kommune, hvor der var udlagt et område til blandet bolig og erhverv. Det var meget attraktivt, fordi Ebeltoft havde en mindre kvadratmeterpris, end hvis det lå i et rent boligområde. Med det resultat flyttede der en lærer familie ind, da de kunne bevise, at hun drev en mindre systue. Hvorefter de kort efter begyndte at klage over at naboen, som var et maskinværksted, larmede. Resultatet på den lange sag endte med, at maskinvirksomheden efter et par år fik et brev fra kommunen om, at de måtte lukke deres produktion på grund af klager.

Det fik heldigvis samtlige politikere op af stolen, og de sendte et brev til den daværende miljøminister Viggo Kampmann om problemstillingen. Han gik ind i sagen og fik løst problemstillingen, da han udtalte, at det naturligt ikke var hensigten med lovgivningen i et blandet bolig- og erhvervsområde.

Annonce

Ja, det er mange år siden, men den erfaring kan være medvirkende til, at hvis vi samlet politisk sætter stolen for døren for en enkelt husejers klager, som er med til at ødelægge sagen for så mange. Helt generelt er det et godt eksempel på, at en kompliceret lovgivning kunne løses, hvis et enigt byråd kan tilslutte sig en løsning, uden om kompliceret juridiske indblanding. Det er vigtigt, at det skal være på anbefaling fra et enigt byråd, som jeg er sikker på, der ville være i dette tilfælde, for at at løse et kompleks problem for de mange involverede.

Et glimrende eksempel på hvordan vi i mindre sager burde have større decentral politiske kompetencer (frikommuner til at handle under ansvar). Hvilket også ville animere borgerne til at gå ind i det politiske arbejde.


Hvis den ene husejer er utilfreds med at bo på sin adresse med de betingelser som eksistere, står det ham frit for at flytte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Dispensationer i stride strømme

Annonce