Annonce
Langeland

Debat: Rudkøbing bymidte er Langelands aktiv

Rema 1000's interesse for den gamle gasværksgrund og tilstødende huse på Nørrebro i Rudkøbing har kastet en længere debat af sig. Arkivfoto: Ole Grube.
Annonce

Debat: Skal der gives lov til et stort varehus ved Nørrebro? Nej, synes vi radikale.

I mange år har de handlende i bykernen kunnet stole på, at kommunen bakkede dem op i en fælles kamp for at bevare en levende bykerne. Rigtig mange ressourcer et brugt på at bevare, beplante og bearbejde vores bymidte i kampen mod tomme butikker. Det ville være grotesk at smide alt det væk.

Netop vores byliv er noget af det, som mange andre småbyer misunder os. Vores nye kultur- og turistchef, Jane Jegind har netop (i FAA 11.1.) fremhævet det gamle Rudkøbing som en attraktion på linje med Langelandsfortet og Shores. Som hun siger, er det ”unikt med så stor en handelsgade med et bredt udbud og hyggelige omgivelser. Det er autentisk og det er efterspurgt”. Se bare, hvordan turisterne nyder vores Østergade om sommeren. ”Strøget” er af stor betydning for vores sammenhængskraft som lokalsamfund. Her møder hinanden, mens vi handler eller nyder livet.


Denne tids udfordringer har i høj grad vist os, at fremtiden (også) ligger i det nære, sikre og kendte.


Argumenterne om, at et Rema 1000 vil skabe arbejdspladser eller hindre, at langelænderne køber ind uden for øen, holder ikke. De 20 procent handel, som vi lægger uden for øen, er kun i ringe omfang dagligvarer. Vi skal fortsat over broen efter f.eks. møbler – hvis vi køber dem fra nye. At sige nej til Nørrebro-projektet er ikke at være imod udviklingen. Denne tids udfordringer har i høj grad vist os, at fremtiden (også) ligger i det nære, sikre og kendte. En bevidst bypolitik skal støtte op om, at vi bliver ved med at handle lokalt, selv når verden åbner sig igen. Resten af ansvaret ligger hos hver enkelt af os.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce