Annonce
Langeland

Debat: Ro på, Erling Bonnesen

Bjørn Brandenborg maner til ro, når Socialdemokratiet kritiseres for ikke at ville sætte Bredbåndspuljen på Finansloven. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

I avisen den 02. september er Erling Bonnesen (V) ude med kritik af, at bredbåndspuljen ikke ser ud til at blive finansieret i årets finanslov.

Først og fremmest er det jo dejligt at konstatere, at Erling og jeg deler den samme ambition: At man skal kunne arbejde, studere og bo godt i alle dele af landet – uanset hvor man bor.

Når det er sagt, rammer Erling Bonnesen skævt med sin kritik. Som det fremgår af dækningen i flere lokale medier, giver det nemlig nødvendigvis mening at implementere fibernet på Langeland.

Som Jørgen Jensen, formand for Langelands Mobil- og Bredbåndsforening, siger til TV2 Fyn:

“De store udbydere af mobiltrafik begynder at sende 5G-bredbånd meget snart, og det vil erstatte fiber mange steder, ikke mindst på Langeland og i yderområderne, hvor der aldrig nogensinde vil blive gravet fiber ned, fordi det simpelthen er for dyrt.”

Oveni det er der ikke blandt langelænderne synderlig interesse i fibernet, fordi det koster 4000 kr. Og så vil 5G formentligt overhale fibernet-teknologien indenom.

Samtidig skal man huske, at teleselskaberne de kommende år vil dække langt, langt de fleste områder af Danmark med bredbånd. Og så fik Langeland altså også del af en pulje på 12,5 millioner i 2019, som førte til, at 351 husstande fik hurtigere net.

Derfor lyder min opfordring til Erling Bonnesen: Ro på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Budgetforlig: Politikere ruller ældrebesparelser tilbage og sender millioner til børnene

Annonce