Annonce
Debat

Debat: Præst eller levit?

Arne Ebsen. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen

Læserbrev: Johan Emil Rasmussen (K) opponerer i onsdagens avis mod mit indlæg fra d. 02. april om den syriske familie på Thurø. Det samme gør Dorthe Ullemose (DF). Begge har det udgangspunkt, at kommunalbestyrelsen ikke kan behandle sager, der retteligt hører under Folketingets jurisdiktion. Det er jeg helt enig med dem i. Men da begge måske med rette er lidt ukendte med den sag, jeg refererer til, vil jeg gentage, hvad Finn Olsen og jeg i 2007 i stedet gjorde. Vi bad talsmanden for familien Hoti om at gøre rede for sagens sammenhæng uden for kommunalbestyrelsen dagsorden, men umiddelbart før et møde fandt sted.

Herefter stod det ethvert medlem af kommunalbestyrelsen frit for at give udtryk for sin holdning. 26 medlemmer valgte at skrive under på henvendelsen til daværende integrationsminister, Rikke Hvilshøj (V), hvor vi gik imod den behandling, familien blev udsat for. Ligesom i den nuværende sag spillede flere forhold ind. En længere tilknytning til det danske samfund, velintegrerede og aktive på arbejdsmarkedet, børn i skole og især det faktum, at forholdene i deres hjemland ikke var betryggende for dem.

Det skammelige i den politik er jo, at vi sender borgere, mennesker, retur til en uvis skæbne. Mennesker, der i lang tid fremover kunne være et aktiv for det danske samfund. Mennesker, der har gjort alt det, som mange borgerlige politikere forlanger, tilegnet sig dansk sprog og kultur, forsørget sig selv og bidraget til større forståelse for verden for dem, de omgås i deres hverdag.

Det er også her, kæden hopper af for mig, når socialdemokraterne tilsyneladende hellere vil ombord i den båd frem for at gøre fælles sag med deres vanlige samarbejdspartnere. Jeg er helt bevidst om, at Socialdemokratiets dagsorden er at beholde vælgerne, som de har erobret fra DF, men hvem gavner det, at de så ror den vej, som styrmand Kjærsgaard bestemmer?

Jeg troede, at integrationsminister Matthias Tesfaye (S) var karl for sin hat, men han agerer tilsyneladende hellere som stationsforstanderen, der lukkede øjnene og blæste i fløjten.


Det skammelige i den politik er jo, at vi sender borgere, mennesker, retur til en uvis skæbne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Byggemodning på chefniveau

Annonce