x
Annonce
Læserbrev

Debat: Pinlig udtalelse af 3F

Rettet 24.3 klokken 12.11. Det fremgik tidligere, at Jens Munk repræsenterer Dansk Folkeparti, hvilket er forkert. Han er løsgænger.

Lokaldebat: Tak til Staten og hele Folketinget som i den grad er gået foran for at afbøde de værste konsekvenser for dansk erhvervsliv, og at medarbejdere ikke bliver fyret, men det efterlader også en kæmpe regning, som på et senere tidspunkt skal betales tilbage via skatter og afgifter.

Tak til de mange private erhvervsudlejere, som viser stort samfundssind ved at nedsætte/eller annullere huslejen for de mindre erhvervsdrivende i en periode.

Tak til de borgere, som frivilligt henvender sig for at tilbyde sin arbejdskraft for at hjælpe, hvor der er behov. Også kreativiteten fra borgere og virksomheder er stor for at finde andre indtægter for at komme igennem krisen.

Alt i alt en kæmpe indsats og solidaritet fra stort set hele samfundet for at mindske konsekvensen af coronaen, som viser at vi står sammen i krisetider.

Nu mangler vi så bare de tre store pengetanke om at komme på banen, for uden dem som bidragsydere bliver konsekvenserne uoverskuelig.

1. Bankerne, som selv i deres krisetid modtog enorme offentlige banke pakker, er det ikke nu rimeligt at de skruer ned for forventningerne om deres store overskud, for at de også bidrager med billige lån til de erhversdrivende som er trængt.

2. Diverse fonde, som årligt uddeler milliarder af kroner til almene og kommunale formål, oftes til kulturelle og byfornyelses og prestigeprojekter, disse store midler burde enten af frivillighedsvejen eller ved lovgivning de næste par år kanalisers over til hjælpepakker.

3. Den sidste store pengetank fagforeningerne, som netop gennem det sidste år netop har brugt ordet solidaritet på at hverve medlemmer for at forsikre dem ved ledighed.

I den forbindelse fik vi her til morgen en usympatisk udmelding fra 3F, som i den grad udtalte sig meget negativt om nogle navngivne firmaer, fordi de havde fyret et stort antal medarbejder, helt ærligt 3F er det ikke jeres medlemmer, som gennem mange år har været med til jeres pengetank op til randen for at sikre deres økonomi, hvis de blev fyret.

Dette er ikke desto mindre pinligt af en fagforening, som ellers bruger ordet solidarisk i flæng, hvem er det her i er solidarisk med ud over jeres egen pengetank? I burde skamme jer.

Byrådsmedlem i Svendborg, Jens Munk (løsg).
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Fyns Amts Avis mener: En pakkeløsning med økonomisk og moralsk støtte

Det er et fantastisk initiativ i al sin enkelthed, som Støtteforeningen Svendborg Demensby er kommet på. De frivillige i foreningen, som normalt giver et nap med i demensbyen, vil gerne give et solidt klap på skulderen – på behørig afstand – til de ansatte, og derfor giver frivilligforeningen et gavekort til de frivillige, som de kan bruge på Café Citronen i Svendborg. Værdien af sådan et gavekort er underordnet. Det er faktisk tanken, der tæller, og de bedste gaver – dem, der kryber helt ind under huden – er jo oftest dem, som kommer uventet. Det er en hård tid for sundhedspersonale på tværs af Danmark, uanset om de arbejder på et plejehjem, et sygehus eller i en ambulance. De står i frontlinjen i coronakrisen, og det er næppe kun rent fagligt, de er under pres, men formentlig også i en eller anden grad i familielivet, som også er vendt på hovedet i mange hjem. Derfor er de gestusser, som den de frivillige i demensbyen og mange andre kommer med i disse uger vigtige og er måske med til lige at give de procenter ekstra energi, som der er brug for. De frivillige rammer dog også plet på en anden måde. For med gavekortene får de lagt penge i en af de lokale virksomheder, der har seriøse udfordringer i en tid, hvor folk jo skal blive hjemme. Det er en nervepirrende økonomisk tid, hvor de fleste grene af erhvervslivet har fået tæppet hevet væk under sig. Som om det ikke var nok, så er det ikke til at sige, hvor længe de må stå der på det kolde betongulv. Og det er slet ikke til at sige, hvordan og hvor lang vejen er op af den økonomiske krise efterfølgende. Så når en gruppe frivillige finder lidt likviditet, er det fantastisk tænkt at lægge den lige præcis, hvor den er mest savnet: I erhvervslivet. Og så er der det sidste pletskud: Som kassereren i Støtteforeningen Svendborg Demensby, Dan Jeppesen, så rigtigt siger, er det jo ikke sådan en idé, de har taget patent på. Der er sikkert fonde, foreninger og hvad-ved-jeg, som kan finde nogle af de hårdt savnede likvide midler til erhvervslivet, der måske ligefrem kan sikre, at de kommer igennem denne coronakrise. Det redder ikke alle, men der er altså en grund til, at ”mange bække små gør en stor å” er blevet til et ordsprog.

Annonce