Annonce
Læserbrev

Debat: Penge til velfærd - ja tak

Jeg har spurgt Bjørn Brandenborg (S), om Svendborg Kommune kan regne med, at vi må bruge de penge, vi har fået ekstra efter udligningsreformen. Det bliver der behændigt ikke svaret på i det seneste læserbrev. Enhedslisten kan dog helt tilslutte sig læserbrevets overskrift: Pengene skal bruges til velfærd, hvilket vi naturligvis vil tage med i budgetforhandlingerne med de lokale socialdemokrater.

Bjørn Brandenborg kommer med standardsvaret, som regeringen også lirer af: Hvor mange penge kommunerne må bruge på velfærd (servicerammen) aftales mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Regeringen. Derfor lyttede jeg også nøje efter, da finansministeren fremlagde udligningsreformen. Her sagde han, at man vil øge servicerammen svarende til den demografiske udvikling. Det betyder, at de ekstraudgifter, kommunerne har ved, at der bliver flere ældre, og samtidigt også flere børn, skal dækkes. Det betyder, kommunernes serviceramme skal øges med omkring 1,6 milliarder kroner, og det er der ikke noget overraskende i. Det er aftalt i forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne, og det skal regeringen sikre hvert år - som minimum!

Sidste år fik kommunerne dækket den helt nøgne demografi for første gang siden Bjarne Corydon, men når Bjørn Brandenborg kalder det et “historisk løft”, så er det rent vås. Det er ikke et løft, når kommunerne får dækket de stigende udgifter, der alene sikrer, at man kan fastholde serviceniveauet. På andre områder blev kommunerne ikke afhjulpet de stigende udgifter, så økonomiaftalen for 2020 var ikke et løft. Kommunerne slap for nye, store nedskæringer for første gang i lang tid. Fint, men ikke ligefrem historisk. Regeringen vil fortsætte linjen fra sidste år, men det giver ikke svar på, om kommunerne må bruge de ekstra seks milliarder kroner, som udligningsreformen deler ud, for at gøre alle tilfredse.

Dermed er der stadig 60 millioner kroner i gennemsnit pr. kommune, som man ikke må bruge.

Hvordan hænger det sammen? Det fungerer på den måde, at regeringen og KL aftaler en serviceramme og en anlægsramme. De to beløb tilsammen er både de penge, som kommunerne må bruge, og hvor mange penge de har. Kommunerne er omfattet af et balanceprincip, som sikrer, at kommunernes samlede indtægter svarer til serviceramme og anlægsramme lagt sammen. Regeringen vurderer, hvor store skatteindtægterne bliver i 2021.

Hertil lægges bloktilskuddet, og tilsammen udgør det kommunernes indtægter. Hvis indtægter er mindre end den samlede ramme, øges bloktilskuddet gennem “balancetilskuddet”, eller bloktilskuddet reduceres, hvis kommunernes skatteindtægter er større. Så når servicerammen måske stiger med 1,6 milliarder på grund af demografi, så stiger bloktilskuddet også med 1,6 milliarder, hvilket udløser cirka 16 millioner i Svendborg.

Sådan så verden ud før udligningsreformen, og sådan ser den, med med finansministerens seneste udtalelser, også ud efter udligningsreformen.

De seks milliarder, der ligger i overfinansiering, kommer til at udløse et kæmpe internt slagsmål mellem kommunerne om, hvem der må bruge pengene. Årsagen er budgetloven, som fastlægger, at kommunerne skal straffes, hvis de bruger flere penge på velfærd. Budgetloven skulle have været revideret her i foråret, men det er blevet udskudt. Derfor vil vi opfordre regeringen og socialdemokratiet til at suspendere budgetloven for 2021, så kommunerne ikke straffes for at bruge de penge, de har. Det kan sikre, at de ekstra 91,2 millioner kroner til Svendborg Kommune kan blive brugt på velfærd, grøn omstilling og meget andet.

Arkivfoto: Villads Munk Carstens
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce