Annonce
Debat

Debat: Paradis for lystsejlads?

Camilla Silfverberg er spidskandidat for Liberal Alliance i Svendborg ved Kommunalvalget 2021. Arkivfoto: PR Foto

Læserbrev: I øjeblikket er der fuld gang i projektet ”Fremtidens Havn”, men efter et kig på projektets hjemmeside og en hurtig rundringning står det klart, at der ikke er tænkt flere pladser til lystbåde ind i dette prestigeprojekt med nyt teater, ny havnefront og så videre, hvilket undrer mig. Ifølge projektets hjemmeside ønsker man nemlig, at Svendborg skal slå sin status fast som et maritimt knudepunkt i landet.

Tidligere på måneden kom det frem, at kommunen havde smidt femten lystsejlere på porten for at få plads til kommunens egne borgere, og ud over at dette er respektløst over for de pågældende personer, så løser det ikke manglen på pladser til lystbåde i Svendborg. Alene ventelisten til kommunens havne er på godt 200 personer, og lige så mange står på venteliste til en plads i Vindeby Bådelaug, Troense Bådelaug og Thurø Sejlklub tilsammen, hvor der er op til 10 års ventetid. Måske er der gengangere på ventelisterne, men der er stadig et stort behov for flere pladser til lystbåde.


Annonce

Havnekontoret oplyser, at der ikke for nuværende er planer om eller penge til at udvide med flere pladser, men med et millionprojekt som Fremtidens Havn burde man også tænke i denne retning.


At udvide med for eksempel 50-100 pladser til fastliggere i Svendborg Havn vil ikke kun være attraktivt for bådejerne, men også for andre, som besøger Svendborg og går en tur på havnen og nyder den maritime stemning. Sidegevinsten er flere indtægter til kommunen og erhvervslivet.

Svendborg Havn. Privatfoto

Havnekontoret oplyser, at der ikke for nuværende er planer om eller penge til at udvide med flere pladser, men med et millionprojekt som Fremtidens Havn burde man også tænke i denne retning. Det ville pynte på byen og havnen, hvis man fik ryddet skibsvragskirkegården på Frederiksøen og i stedet gjorde plads til flere lystbåde, og det ville også forbedre udsigten for de mange, som køber en lejlighed i det nye byområde ved havnen. Det bør være muligt både at anlægge marina og samtidigt bevare det maritime erhverv på Frederiksøen.

Vi bor i et smørhul for lystsejlads med Svendborgsund i baghaven, og det skal vi drage fordel af – både til glæde for kommunens borgere, turisterne og til fordel for erhvervslivet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Møder massiv kritik: Ingen vil have jobbet - nu søger kommune politibetjente til at passe voldsom og autistisk borger

Annonce