Annonce
Ærø

Debat: Opgør med “Fremskier”

Læserbrev: Omkring år 1900 var der mere end dobbelt så mange beboere på Ærø end dagens knap 6000 indbyggere. Situationen er derfor alvorlig. For hvor går grænsen for den kommunale selvstændighed og for opretholdelsen af det lokale, det livsnødvendige hospital? Ja og for tilbagetalingen af de efterhånden snart fem færger til fastlandet ...? Samt hvem skal efterhånden bo i de alt for mange tomme huse?

Derfor en udmærket idé, at avisen efterlyser læserens mening om - og evt. forslag til – de kommunalt ansattes daglige kamp med tilflytningsinitiativer og bosætninger.

I 1908 var det ærøske indbyggertal 12.508. Derfra skulle så regnes de ialt godt 2000 unge, der frem mod 1920 emigrerede hovedsageligt til USA. Deres navne fremgår af 17 tætskrevne A4-siders passagerlister hos Amerika-damperne. Og den ærøske befolknings-deroute fortsatte så rask væk de efterfølgende årtier “ved naturlig afgang”. For de dødes antal kan kun lejlighedsvis opvejes af fødselstallet på øen.

Frem mod vor tid, hvor vi så småt kan "befolkningsfiske" i rørt vande. Forstået som drømmen om at skifte et stresset storbyliv ud med det nære familieliv i et velfungerende og smukt ø-samfund med ekstremt rimelige skibsforbindelser til land. - BLIV NYBYGGER PÅ ÆRØ, kunne reklameskiltet godt hedde! - Joh jaeh, men er det da ik på Ærø, man kalder tilflyttere for "Fremskier" (fremmed-skidere)?

Spørg så den potentielle beboer på øen, der har ladet sig skræmme af en påstand om, at begrebet "ærøbo" kræver tre forudgående generationer! Snikke-snakke kan man roligt svare. Og der var måske engang, det var folkevid. Det er bestemt ikke dagens frivole tone! For dybest set er det netop de fremmede, der er øens redning. En art multietnisk samling. NYBYGGERE. Opstået af et grav-alvorligt og skide nødvendigt behov.

Fra luften kan øen ligne en revolver. Måske som den, datidens udvandrere måtte have i bagagen, da de "Vandt Westen". Marstal er pistolens skæfte, Ærøskøbing har trikkeren og fra Søby udgår løbets munding. Så er man da dækket ind fra tre verdenshjørner. Men langt hellere ser jeg den som den korte pilke-fiskestang fra drengeårene. For den var der i reglen bid i.

Alt er vand ved siden af Ærø, lyder slogan nr. 1. Så rigtigt som sagt. Men så tro på det, kæl for det – udbyg det mod et maritimt paradis for sejlere, lystfiskere og f.eks. samarbejde med planerne om en maritim højskole for et sydfynske øhav.

Annonce
Hans Christiansen. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Balancen skal tilbage på dagsordenen

Forventningerne til dette års finanslov har været store, og det er helt naturligt, at rigtig mange har sat næsen op efter at få en bid af kagen. Vi har trods alt skiftet regering for et lille halvt års tid siden, og der blev lovet både lidt her og lidt hist i løbet af valgkampen. Der er blevet talt meget om at bringe Danmark i balance i løbet af de seneste fire år. Både den tidligere og den nuværende regering har pointeret, at det har afgørende betydning for vores samfund, at balancen findes - og den er ikke helt på plads lige nu. Derfor er signalerne fra regeringen og støttepartierne heller ikke behagelige, når vi ser på udmeldingerne efter forhandlingerne. En udligningsreform er fortsat i restordre, og det er ikke, fordi der ikke er blevet talt højt og tydeligt om behovet. Der tegner sig dog desværre et billede af, at Mette Frederiksen og hendes regering taler mindre og mindre om det, siden hun og hendes folk har indtaget ministerkontorerne. Og så er der en lille, men ikke uvæsentlig post, som heller ikke har fundet plads i aftalen: landevejsprincippet. Det står der ikke et kvæk om i aftalen, og det er ærgerligt og lidt bekymrende. Landevejsprincippet har stor betydning for en ø som Ærø. Vi har for længst kunnet konstatere, at de lavere priser uden for højsæsonen har gavnet øen, og det har gavnet alle de mennesker, som tidligere egentlig gerne har villet en tur til Ærø, men et kig ned i pengepungen har sat en stopper for besøget. Sådan er det ikke længere, og det er fint, men vi mangler fortsat det sidste skub, så vi også får højsæsonen med ind under landevejsprincippet. Ærø og mange andre danske øer vil have stor gavn af en fuld implementering af landevejsprincippet. Det vil styrke de mindre samfund og binde landet bedre sammen. Derfor er det ærgerligt, at der ikke er blevet plads til det i finanslovsaftalen. Selvfølgelig er det ikke alt, der kan klemmes ind i en finanslovsaftale. Nogle elementer må ofres, hvis andre skal have plads, og der kan ikke herske nogen tvivl om, at der for eksempel også er et stærkt behov for ekstra opmærksomhed på normeringen i daginstitutionerne. Og skal der tilføres penge til det område, er der nogle områder, der må holde for. Det er et simpelt vilkår, når der skal laves en finanslov. Ind til videre er det dog et bekymringspunkt, at regeringens fokus på at bringe balance mellem landsdelene og by og land ser ud til at være sat på pause. Eller bare gemt lidt væk. Det må og kan regeringen helt afgjort gøre langt bedre.

Annonce