Annonce
Langeland

Debat om udsmykning i Rudkøbing: - Skræmmende julemænd

Iben Friis
Annonce

Skæmmende julemænd

Siden Rudkøbings centrum for år tilbage fik sin nye julebelysning med de små pærer, har jeg nydt den stemning, der er i byen ved juletid (læs: fra 1. december eller 1. søndag i advent).

Jeg ved, at det trækker turister til. Jeg har beretninger om, hvordan bekendte fra Svendborg hellere gør deres juleindkøb i Rudkøbing end andre steder.

Så stor ros til Handelstandsforeningen!

Imidlertid er der et skæmmende fremmedelement i byens julehygge: De store julemænd, der som klicheer af værste skuffe står og glaner på gadehjørner og signalerer discount… en flad fornemmelse af jul i det billigste amerikanske eller østeuropæiske indkøbscenter.


Imidlertid er der et skæmmende fremmedelement i byens julehygge: De store julemænd, der som klicheer af værste skuffe står og glaner på gadehjørner og signalerer discount…


Jeg er godt tilfreds med de figurer, der bliver sat op i bybilledet ved andre lejligheder: De kunstner-malede giraffer og i år også de særprægede Ørsted-figurer. Både Giraffen og Ørsted har en berettigelse i Rudkøbing.

Ørsted af indlysende årsager, da den kendte videnskabsmand jo blev født som søn af byens apoteker. Giraffen, fordi den som symbol for Langelands Festivalen efterhånden har vundet hævd på at høre Rudkøbing til.

Men julemanden…

I bedste fald kan de malede figurer få prædikatet “retro” på sig, fordi de ligner min mormors grimme kravlenisser, som jeg ikke engang som lille pige syntes havde andet julet over sig end den røde hue.

Jeg ville aldrig bede de langelandske kunstnere om at udføre endnu en ulønnet maleopgave (det er vist kun kunstnere - billedkunstnere såvel som musikere - der konstant bliver mødt med kravet om gratis at være med til at forskønne miljøet).

Men da skiltene produceres lokalt, kunne man måske overføre børnetegninger af julemanden i naiv streg til udskårne skilte.

Næsten lige meget hvordan tegningerne vil komme til at se ud, kan det kun blive bedre end de eksisterende julemænd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce