Annonce
Svendborg

Debat om offentlighedens adgang til stranden: Bekymrende behandling fra kommunen

Elin Søndergaard er bekymret for Svendborg Kommunes håndtering af sag om bom ved Klintholm Strand. Foto: Michael Bager
Annonce

Læserbrev: Torsdag 22. oktober var der møde på Klintholm Strand, fordi enkelte bestyrelsesmedlemmer fra en af de tre grundejerforeninger havde indsendt en ansøgning om at få sat bom op, så offentlig adgang blev besværliggjort.

Ansøgningen blev af landskabsarkitekt Peter Møller (PM) fra Svendborg Kommune besvaret med et forslag til, hvorledes en bom kunne være udformet. Ingen uddybende spørgsmål om hvad, hvorfor og på hvilket grundlag bommen skulle være nødvendig.

Den proces har gjort mig nysgerrig. For er det virkelig så let at få tilladelse til f.eks. bom til offentlig strand?

Jeg bider specielt mærke i, at svaret fra Svendborg Kommune var forslag til en boms udformning. Det tolker jeg som en accept.

Jeg vil dog forsvare PM med, at han virkelig med ansøgningens udformning, er blevet ført bag lyset. Han kunne umuligt vide, at nogen ville udgive sig for at være talsmand for helt område, uden at dette var sandt.

Men bør en forvaltning ikke være mere nysgerrig på, hvordan det reelt forholder sig til en ansøgning – uanset hvad det omhandler? Eller kan borgere i Svendborg kommune ”blot” udgive sig for at tales på manges vegne, uden det undersøges nærmere? Er det sådan, så er det i min verden dybt bekymrende. For hvad besluttes så ellers på et så spinkelt grundlag?


Bør en forvaltning ikke være mere nysgerrig på, hvordan det reelt forholder sig til en ansøgning – uanset hvad det omhandler?


Kunne man have tænkt sig, at f.eks. en så alvorlig indgriben i offentlighedens frie færden på en offentlig strand skulle i høring? Eller at der blev opstillet kriterier for, hvorledes og ikke mindst hvem et så vigtigt emne blev behandlet af? Jeg mener, det er et problem, hvis beslutningen tages af en enkelt mand.

I så fald vil en ansøgning kunne være afhængig af, om man kender den rigtige på kommunen? Ikke dermed sagt, at det gør sig gældende i det her tilfælde. Risikoen vil være der generelt, hvis ikke man er nysgerrig nok på, hvad der ellers ligger bag.

Jeg vil gerne blive klogere på processen. Og håber at blive klogere, så jeg ikke skal være nervøs for, om næste beslutning går min næse forbi – før det er for sent.

Svar fra Svendborg Kommune:

Kommunen er som udgangspunkt altid imødekommende overfør borgerønsker om indretning af kommunens grønne områder, uanset om de er fremsat af én eller flere personer. Som udgangspunkt har vi tillid til borgerne, når de henvender sig til kommunen. Men kommunen skal selvfølgelig vurdere, om et borgerønske samlet set er til glæde for et flertal af områdets brugere. Kommunen skal ligeledes vurdere om ønsket er i overensstemmelse med lokalplan mm.

Kommunen erfarede, i den konkrete sag tidligt, at der var forskellige synspunkter i forhold til at regulere færdslen på kommunens strandareal ved Klintholm Strand. Kommunen indkaldte derfor til et møde på stranden for at få uddybet, hvordan arealet bruges, og ønskes anvendt i fremtiden.

Mødet blev afholdt torsdag den 22. oktober med ca. 45 deltagere. På mødet var der efter kommunens vurdering et flertal for ikke at begrænse motorkørsel på strandarealet med en bomløsning.

Kommunen vurderer nu synspunkterne fra mødet og sammenholder dem med lokalplanens bestemmelser for området. Derefter træffer kommunen beslutning om eventuelle ændringer af adgangsforholdene på strandarealet.

Venlig hilsen Peter Mouritsen, ejendomschef, Svendborg Kommune

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Tillidsmand rystet over lukning af kraftvarmeværk: - Vi troede, vi havde frem til 2024. Nu får vi travlt med at omskole os

Annonce