Annonce
Faaborg-Midtfyn

Debat om genbrug: Hvorfor ødelægge en affaldsordning, der fungerer?

Lokaldebat: Vi har en god ordning med genbrug og losselads i Faaborg, men nu skal det også ændres ved en ny ordning med to spande og fire rum, fordi man skal samle madaffald sammen.

Ved den nye ordning må man godt blande papir og pap sammen, man må blande dåser og glas sammen. Det er i dag i hver sin pose.

Har man hård og blød plastic og batterier, så skal man fremover køre på lossepladsen.

Sikken trafik, der bliver, og tænk på alt det CO2, som kommer fra bilerne.

Men hvad med dem, der ikke har bil?

Det kaldes miljøforbedringer, men der kommer sikkert mere plastic i naturen på den måde, og der kommer flere biler til lossepladsen med affald og mere CO2, men en ting er sikkert: Det kræver lidt flere penge op af borgernes lommer.

Hvad tænker kommunen på?

vi har en god ordning med affaldssortering og afhentning. Skal den nu også ødelægges?

Sporene skræmmer: Flytning af turistkontoret til Torvet med kørsel forbudt i gågaderne i sommerperioden, hvor der normalt er mange turister. Det er svært at finde turistkontoret.

Busterminalens flytning fra banegården med gode forhold for ventende buspassagerer til et forblæst og til tider vådt område.

Nye bump ved diverse rundkørsler i kommunen, som er ændret meget i tiden løb og nu også med bump, når man forlader en rundkørsel for ikke at køre for stærkt. Det er hårdt ved bilerne at passere alle de bump.

Det har kostet mange penge, og det kommer til at koste flere penge, men vent så til Slagterigrunden og dens udgifter.

Måske skulle kommunen se på bestående forhold og prøve at forbedre dem i stedet for at forringe dem eller flytte dem. Vi har en god losseplads, god plads til grønt affald og en god indsamlingsordning med sorteret genbrug i plasticsække.

Annonce
Kaj Helge.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

Vigtig GOG-gevinst mod arvefjender

112

Uheld på Svendborgmotorvejen

Svendborg

Mand truet med koben

Annonce