Annonce
Langeland

Debat om dige i Hou: - Kommentarer uden hold i virkeligheden

Formand for Hou Digelag Hans Kurt Johnsen kalder kommunens beslutningsproces amatøragtig. Foto: Michael Nørgaard - arkiv
Annonce

Det er med stor forundring at erfare beslutningen i Trafik-, Teknik- og Miljøudvalgets møde den 21-10-2019. Her afslår udvalget at godkende Hou Digelags ansøgning om etablering af et jorddige langs med Gustav Petersensvej og anbefaler diget placeret langs kyst, som anbefalet af Kystdirektoratet i rapport udarbejdet af COWI i 2013.

Det gør mig vred, ja meget vred. Det er en uprofessionel og amatøragtig måde at skubbe en politisk beslutning videre.

Langeland Kommune har netop den 13. april 2015 truffet beslutning om ikke at fremme den kystnære placering, samt opfordret digelaget til at søge en alternativ løsning.

Den alternative løsning drøftede jeg under et møde med Kystdirektoratet i Lemvig den 5. december 2016. Deltagere fra Kystdirektoratet var fuldmægtig Ilse Greber og senior kysttekniker Thorsten Piontkowitz. Resultatet af mødet blev, at Kystdirektoratet som den eneste løsning ville godkende et jorddige langs med Gustav Petersensvej med tilslutning til det eksisterende kystdige.

Der er i denne sag indkommet rigtig mange kommentarer og holdninger, som ikke har noget med virkeligheden at gøre. Der er fem forhold, som er vigtige i denne sag:

1. Med etablering af det nye jorddige, får vi en win-win situation.

2. Der kom altså vand indtrængen fra nord ved stormfloden i 2006. Det kan bevidnes af Torben Ottesen og Anders Elnegaard. Vandstanden var 1,76 meter, og diget mod nord er 1,5 meter.

3. Naturens kræfter er store og utilregnelige. Kommer der et gennembrud med vand indtrængen fra nord, kan det i værste tilfælde trække husene med sig. Et jorddige vil stoppe en kraftig vand indtrængen.

4. Soklerne på husene nord for Gustav Petersensvej ligger meget højt, så vandet trænger først ind i husene ved en vandstand på over 2 meter. Jorddiget vil få en kote på 2 meter og vil derfor beskytte husene.

5. Trænger der saltvand ind på det fredede areal, vil jorden og al vækst (herunder lyng) sandsynligvis blive ødelagt på samme måde, som al landbrugsjord mod syd blev det under stormfloden i 2006.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

150 bekymrede borgere til vindmøllemøde: - Vi er især bange for støjgenerne

Annonce