Annonce
Læserbrev

Debat: Nu ved vi, hvor Venstre står

Læserbrev: Bondepartiet Venstre fra 1870 levede fedt under 1. og 2. verdenskrig ved at forsyne Tyskland med fødevarer og derved forlænge krigene jfr. historiker. Det nationale sindelag var langt væk – noget, der også har været gældende under multietniseringen af Danmark i snart 50 år! Dog har minister Inger Støjberg lyst op i mørket og så meget, at mørkemændene i partiet har udelukket hende fra ledende poster - selvom hun trak læsset; stod fast og blev udsat for usaglig kritik – en kritik, der også rammer alle, der ikke ønsker svenske tilstande!

Venstre har tilsyneladende intet lært af fortiden og er sammen med formand Lars Løkke en ulv i fåreklæder! Nu ved vi, hvor Venstre står!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Til Eftertanke: Er der en grænse for uvidenheden om Sønderjylland?

Snart fejrer vi 100-året for Genforeningen: At Sønderjylland for 100 år siden blev forenet med kongeriget efter to folkeafstemninger. Undertiden spørger jeg mig, som tidligere direktør for Museet på Sønderborg Slot, om det nu er - som man siger - feset ind på lystavlen. Når københavnske aviser flere gange har omtalt tysk politik "syd for Kongeåen", mens mange andre - som en journalist på Politiken - fik skrevet, at Femern-forbindelsen vil gøre Danmark landfast med Tyskland - eller skriver, at Flensborg ligger i Nordslesvig eller Kolding i Sønderjylland. Bommerterne synes især at hobe sig op hos østdanskerne, som ofte ikke er klar over, om grænsen ligger ved Kongeåen, Kruså, Danevirke eller Ejderen, mens de kræver, at vi andre vest for Storebælt har rede på, om København ligger øst eller vest for Øresund. Som forberedelse til genforeningsåret 2020 vil jeg her prøve at lave et kort Sønderjyllands-leksikon: Går den dansk-tyske grænse ved Kongeåen eller Ejderen? Nej: Grænsen mellem Danmark og Tyskland har siden 1920 gået fra Flensborg Fjord i øst til Højer i vest. Kongeåen var rigsgrænse mod Preussen og Det tyske Rige fra 1866 til 1920. Før 1864 var Kongeåen grænse mellem Slesvig og Kongeriget Danmark. Ejderen var sydgrænsen for det danske rige siden vikingetiden og var fra 1460 til 1864/1866 grænse mellem Slesvig og Holsten. Danevirke var en forsvarsvold, der fungerede fra jernalderen til 1200-tallet (og igen i 1864). Hvad var ”Hertugdømmerne”? Sønderjylland/Slesvig blev o. 1200 udskilt fra det danske rige som et særligt hertugdømme. I 1460 kom det helt tysktalende grevskab Holsten også under den danske krone (men var samtidig tysk-romersk hertugdømme). Frem til 1864 blev Slesvig og Holsten administreret som Hertugdømmerne med eget ministerium i København. Holstens sydgrænse lå ved Elben og i Skt. Pauli i Hamburg. Hertil nåede det danske rige (men ikke Kongeriget Danmark) indtil 1864. Er Sønderjylland og Slesvig det samme? Sønderjylland fik allerede i middelalderen navnet Slesvig efter domkirkebyen Slesvig. Selv om man på tysk bruger navnet Schleswig om landet syd for grænsen, er Slesvig ikke et tysk navn. Den danske bevægelse efter 1864 tog navnet Sønderjylland i brug som et symbol for tilknytningen til Danmark. Og det er det navn, de fleste bruger i dag. Ligger Nordslesvig syd for grænsen? Nej. Nordslesvig er i dag det samme som det, vi siden 1920 har kaldt Sønderjylland. Hertugdømmet Slesvig (ca. 1200-1864) gik fra Kongeåen til Ejderen. Da Slesvig blev delt med den nuværende 1920-grænse, kom den nordlige del, som blev dansk, til at hedde Nordslesvig (det vi i dag kalder Sønderjylland). Mens den sydlige del, der blev ved Tyskland, blev til Sydslesvig. I dag bruges betegnelserne Nordschleswig og Sydslesvig især af de to mindretal. Sydslesvig begynder altså ved Kruså. Og Nordslesvig ligger mellem Kongeåen og Kruså. Ligger Ribe eller Kolding i Sønderjylland? Nej. Grænsen mellem Slesvig/Sønderjylland og Kongeriget Danmark gik og går langs Kongeåen, men buer nedad mod vest. Derfor har hverken Ribe eller Kolding nogensinde har hørt til Sønderjylland/Slesvig. De ligger i Nørrejylland, hvis man skal være helt korrekt. Var Sønderjylland/Slesvig 100 procent dansk før 1864? Nej. Befolkningen i hertugdømmet Slesvig var oprindeligt dansktalende. Men allerede fra starten var der også de frisisk-talende nordfrisere langs vestkysten og tyske kolonister syd for Danevirke. Efterhånden blev byerne mod syd, Flensborg, Slesvig, Eckernførde og Husum præget af tysk sprog, og i årene 1800-1850 skiftede store dele af befolkningen mellem Slesvig og Flensborg helt frivilligt sprog fra dansk til (plat)tysk, ligesom de også skiftede kultur og byggeskik. Hvorfor sloges man om Sønderjylland/Slesvig 1848 og 1864? Da tanken om det nationale opstod omkring 1830, opstod der to bevægelser i Slesvig: Slesvig-holstenerne, der ønskede en selvstændig stat Slesvig-Holsten med tysk fortegn, og en dansk bevægelse, der ønskede at Slesvig skulle have ligestilling mellem dansk og tysk sprog. Samtidig ville de nationalliberale i København knytte Slesvig nærmere til Kongeriget end Holsten - med slagordet "Danmark til Ejderen". Uenigheden om Slesvig resulterede i borgerkrigen 1848-1850. Danmark vandt over slesvig-holstenerne, men problemet var uløst. Da Danmark tabte krigen i 1864, tog de tyske krigsmagter Preussen og Østrig det hele. Og bagefter smed Preussen østrigerne ud i 1866 og indlemmede Schleswig-Holstein som preussisk provins. Var sønderjyderne med i 1. Verdenskrig? De var alle sammen tyske statsborgere. Alle unge mænd var derfor værnepligtige og skulle deltage i krigen, uanset om de var dansk- eller tysksindede. Ingen valgte at deltage på tysk side. De skulle. 6000 fra det nuværende Sønderjylland døde i krigen. Hvorfor fik vi folkeafstemning om grænsen i 1920? I fredstraktaten efter krigen mellem sejrherrerne fra 1864, Preussen og Østrig 1866 fik Frankrig indført en paragraf 5 om, at det nordlige Slesvig senere kunne stemme om tilhørsforholdet. Selv om paragraf 5 blev sløjfet i 1878, vænnede det den danske befolkning i Nordslesvig til at acceptere, at Slesvig skulle deles. Muligheden kom, da Tyskland havde tabt 1. Verdenskrig. Den amerikanske præsident Wilson gik ind for "folkenes selvbestemmelsesret", og i 1918 opstod en lang række nye lande, der havde hørt under taberne, Tyskland og Østrig-Ungarn: Polen, Tjekkoslovakiet, Jugoslavien osv. Var Slesvig det eneste sted, man stemte om grænsen? Nej. En række andre steder kom der folkeafstemninger om grænsen - blandt andet mellem Polen og Tyskland i Østpreussen og Schlesien, mellem Østrig og hhv. Ungarn og Jugoslavien (Slovenien) og mellem Danmark og Tyskland. Af disse grænser er den danske grænse samt de østrigske grænser mod Slovenien og Ungarn bevaret til vore dage. Var grænsen i 1920 retfærdig? Folkeafstemningerne i 1920 blev delt i to: Først Nordslesvig (Zone 1) og bagefter Mellemslesvig (Zone 2). Afstemningen i Zone 1 gav 75 procent dansk flertal, men der var tysk flertal i blandt andet Højer, Tønder, Aabenraa og Sønderborg samt i Tinglev-området. I Zone 2 var der ikke i noget sogn eller nogen by dansk flertal. I Flensborg var der 25 procent danske stemmer, men da byen havde cirka 60.000 indbyggere, var det alligevel omtrent 15.000 stemmer. Grænsen blev altså trukket til fordel for "den danske side". Men selv om ingen af de to mindretal accepterede 1920-grænsen før efter 2. Verdenskrig, har 1920-grænsen ligget fast. Hitler flyttede den ikke i 1940, og den danske statsminister fastslog i 1945, at "grænsen ligger fast". Så den ligger, hvor den skal. Hvorfor rejser det tyske mindretal ikke bare hjem til Tyskland? Dumt spørgsmål. Både danskheden og tyskheden i Sønderjylland/Slesvig stammer fra den tid omkring 1840-50, hvor man delte sig i to nationale sindelag. Det tyske mindretals kerne består derfor af indfødte sønderjyder, hvis forfædre var slesvig-holstenere - naturligvis suppleret med tilflyttere fra tiden 1864-1920. Men to store grupper, der stemte tysk i 1920, forsvandt bagefter: Embedsmændene rejste sydpå og blev erstattet af danske, mens arbejderne blev (danske) socialdemokrater. Mange fra mindretallet deltog frivilligt på tysk side under 2. Verdenskrig, en del andre forlod mindretallet efter 1945. Ligesådan består kernen i det danske mindretal i Sydslesvig af efterkommere efter de indfødte sønderjyder, som i Flensborg og omegn var dansksindede før 1920. Men på grund af nazismen og anden verdenskrig har mange tidligere tyskere efter 1945 sluttet sig til det danske mindretal, så det i dag er det største af de to mindretal. Så ja, mindretallene hører hjemme i Slesvig og kan og skal ikke flytte. Er sønderjysk dialekt halvtysk? Nej. Gammel sønderjysk har faktisk færre tyske ord end rigsdansk. Og -ch-lyden på sønderjysk kommer ikke fra tysk; den lyd bruges nemlig ikke i nordtysk (plattysk). Nogle moderne ting, der blev indført mellem 1864 og 1920, fik tyske ord på sønderjysk (for eksempel Geleise for perron og Gebuds for fødselsdag), men det er ved at forsvinde. Det mest tyske ord i sønderjysk er Mojn; det betyder God Morgen på berlinerslang. Er de tyske stednavne i Sønderjylland indført af preusserne? Nej. De tyske stednavne i Sønderjylland er ikke indført af tyskerne efter 1864. De tyske former kendes allerede fra middelalderen (for eksempel Apenrade for Aabenraa). På landkort og dokumenter fra 15-1600-tallet ser man de tyske former på alle landsbyer og steder ved siden af de danske. De hører altså også hjemme i Sønderjylland. Hvorfor vil mindretallene have stednavne på dansk og tysk? Ja, spørgsmålet, om der skal stå Haderslev/Hadersleben kan stadig ophidse folk i grænselandet. Men alle steder i Europa, hvor der er nationale mindretal, ønsker mindretallene også anerkendelse og synlighed ved, at byskiltene er på to sprog. Sådan er det i store dele af Europa. Og man har også længe haft byskilte på tysk+frisisk i Nordfrisland lige syd for Tønder, ligesom man syd for grænsen siden 1908 har skilte på dansk+tysk ved Flensburg/ Flensborg og andre steder. Så kan vi godt bruge dem nord for grænsen, hvor vi bryster os af, at forholdet mellem dansk og tysk er så fredeligt og harmonisk. Sådan kunne man blive ved, men det ville, som man siger på sønderjysk, blive "en langle reden". Så vil man vide mere, er en god idé at købe leksikonet "Sønderjylland A–Å", udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland i 2011. Eller besøge Sønderborg Slot, som ud over udstillingerne om 1864, 1. Verdenskrig og Genforeningen i begyndelsen af 2020 åbner med en helt ny udstilling om grænselandet 1920-i dag.

Ærø

Lykkelig tilflytter på Ærø: - Jeg er så glad for vores børnehave, som er fuld af nærvær og tryghed

112

Ruder knust: Fem indbrud i biler i Svendborg

Annonce