Annonce
Debat

Debat: Nu gik det lige så godt

Morten Brixtofte Petersen, borgmesterkandidat Radikale Venstre. Foto: Bjørg Dalheim
Annonce

Læserbrev: Nu gik det lige så godt. Den 18. januar holdt Ærø Kommune et meget velforberedt og inspirerende borgermøde om forslag til kommuneplan-tillæg om landskab, natur og jordbrug. Jeg er sikker på, at de borgere, der havde fået nys om arrangementet og deltog, fik en god oplevelse.

Men nu er den gal igen. Igen kortsluttes den demokratiske proces ved, at flertallet i kommunalbestyrelsen har besluttet at udarbejde en ny lokalplan på baggrund af et ønske fra en større privat virksomhed. Lokalplanen for Marstal Havn er fra 2012 og stod for at skulle revideres. Lokalplanen kunne blive revideret i en borger-inddragende proces under overskriften Hvad vil vi med vores havn?

Med kommunalbestyrelsens beslutning om en ny lokalplan, som kommer til at dreje sig om at gøre det muligt at anlægge et supermarked, lukkes muligheden for at gentænke hele havnens anvendelse fremover, fordi en ny lokalplan med så snævert et formål vil ændre afgørende på havneområdets anvendelse.

Hvis der var tale om en virksomhed, som tilførte nye produktionsarbejdspladser, ville flertallets hastværk være forståeligt.

Men når kommunen netop har udvist rettidig omhu ved at have en lokalplan for et erhvervsområde, Reberbanen, hvor supermarkeder og industri kan etablere sig nemt og hurtigt, virker det totalt uforståeligt at kommunalbestyrelsens flertal står på pinde for at hjælpe en stor koncern til at etablere sig på et område, hvor gældende lokalplan ikke tillader det - for hvilken gavn får kommunen af det?


Den mulighed har et flertal i kommunalbestyrelsen lukket for, når det gælder Marstal Havns fremtidige anvendelse.


Radikale Venstre arbejder for reel borgerinddragelse og åbenhed om de politiske processer. Den mulighed har et flertal i kommunalbestyrelsen lukket for, når det gælder Marstal Havns fremtidige anvendelse. Det er jeg ked af, for nu gik det lige så godt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Langelandsfortet må genåbne: Men museet åbner først til påske - meget kan opleves allerede nu

Langeland For abonnenter

Mulig svinefarm på Langeland: Flere naboer op i det røde felt - beboer vil gå til Naturklagenævnet

Annonce