Annonce
Debat

Debat: Nato-topmøde - Grønland bliver et varmt emne mellem Mette F. og Trump

Om to uger - den 3.- 4. december - mødes NATO's 29 stats- og regeringschefer i London for at fejre 70 årsdagen for grundlæggelsen i 1949. Dengang var der kun 12 medlemslande - herunder Kongeriget Danmark med Grønland og Færøerne (Island var trådt ud 1944).

Den seneste tids udvikling i forholdet mellem USA og Rigsfællesskabet og USAs stigende geopolitiske interesse for Grønland og Arktis kan næppe undgå at dukke op på topmødet - dersom ikke direkte på dagsordenen - som endnu ikke foreligger - så vel sagtens i separate og mere uofficielle samtaler i margenen af topmødet mellem Mette Frederiksen og Donald Trump.

Men først lidt mere om selve topmødet generelt: London husede NATO's første hovedsæde i to år, indtil dette 1951 flyttede til Paris og bliver derfor rammen om en en storslået begivenhed med Donald Trump med fru Melania i spidsen og modtagelse af Dronning Elizabeth II på Buckingham Palace.

Men topmødet bliver ikke bare pomp og pragt. Der er lagt op til en substantiel debat af aktuelle sikkerheds- og forsvarspolitiske temaer herunder ikke mindst USA's krav om en mere balanceret byrdefordeling, hvor i dag kun fem-seks medlemslande med USA, UK og Polen i spidsen lever op til tilsagnet fra 2014 i Wales om at anvende to procent af BNP til forsvarsudgifter.

Det fremgår tydeligt af forsvarsminister Trine Bramsens (S) referat af det seneste NATO-forsvarsministermøde den 24. - 25. oktober: Den amerikanske forsvarminister Mark Esper understregede her, at alle medlemslande senest på det kommende Nato-topmøde forventes at have "en plan for, hvordan de vil nå to procent". Danmark har indtil nu kun lovet 1,5 procent på linje med Tyskland og Holland. Men det er næppe nok for Trump.

Herudover drøftedes - i følge referatet - NATO's koncept for forsvar i hele det euro- atlantiske område. Og i den sammenhæng gjorde Trine Bramsen opmærksom på de særlige forhold i Arktis og omkring Grønland og den vægt Danmark " lægger på en tættere dialog i Rigsfællesskabet om sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål ". Dette punkt kan derfor meget vel dukke op på NATO-udenrigsminister mødet i morgen onsdag den 20. november som led i topmødeforberedelserne

I sidste uge mødtes udenrigsminister Jeppe Kofod (S) nemlig med sin amerikanske kollega Mike Pompeo i Washington D.C. - i øvrigt Kofods første besøg i USA's hovedstad som udenrigsminister. I mødet deltog også Grønlands minister for udenrigsanliggender Ane Lone Bagger. Kofod udtalte i den forbindelse , at "vi sammen med Grønland skal fortsætte vores konstruktive dialog med amerikanerne om udviklingen i Arktis og Grønland " Men opretholdelse af en "konstruktiv dialog" er næppe tilstrækkelig for USA, der tilsyneladende har betydelig større ambitioner med Grønland: USA har gennem de seneste år udviklet en helt ny strategi for Arktis som benævnes " Look North" .

I den sammenhæng har USA fået et godt øje til Grønland - ja måske lidt for godt i følge flere danske poltikere på Christiansborg:

- Et højtstående amerikanske delegationsbesøg i Grønland for nylig med eksperter fra Udenrigsministeriet, Pentagon og CIA har forhandlet direkte med grønlandske politikere og topembedsmænd.

- Chefen for USAs kystbevogtning, admiral Karl Schultz, har medio oktober besøgt Grønland og drøftet øget farvandsovervågning og beskyttelse.

- USAs ambassadør i Danmark Carla Sands har regelmæssigt besøgt Grønland det seneste par år og der er nu planer om at åbne et konsulat i Nuuk.

Men hvad er det egentligt der gør Grønland så attraktiv for USA? Først og fremmest den strategiske beliggenhed på det nordamerikanske kontinent som en "buffer" mellem USA (og Canada) og Rusland, hvis nærmeste missil- og luftbaser kun ligger mindre end 1000 kilometer fra Østgrønlands kyster. Også Kinas arktiske ambitioner - ikke mindst i Grønland - indgår naturligvis i denne strategi. Udover rene forsvarspoltiske interesser rummer Grønland en betydelige naturresourcer i form kollosale fiske- og rejeforekomster, ædle- og sjældne metaller og ikke mindst olie og gas, som klima ændringerne efterhånden vil gøre mere og mere tilgængelige. Det samme gælder den kommercielle og strategiske besejling af Nordøst- og Nordvestpassagerne, som kontrolleres af grønlandsk søterritorium. Hertil kommer den arktiske kontinentalsokkel, som vil kunne sikre Grønland en stor bid af Nordpols-kalotten og medfølgende ressourcer.

Alt i alt bliver det spændende at følge NATO-topmødet i London om få uger. Mette Frederiksen får nok sin sag for med to procents kravet og USAs udfordringer af Rigsfællesskabet. Men mon ikke London-mødet alligevel munder ud i en behørig fejring af den 70 år med den ubrydelige, transatlantiske forsvarsalliance, der har skabt så gode og stabile fredstider for Europa og den vestlige verden.

Annonce
Jørgen D. Siemonsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Min Mening: Der skal være plads til begejstring

Kirkeministeriets årlige julekoncert i Holmens Kirke forleden endte med begejstrede klapsalver fra tilhørerne. Dog ikke fra en af Dansk Folkepartis charmerende hyggespredere, præsten Marie Krarup, som bagefter rasede på Twitter: "Jeg hader, når folk klapper i kirken. Den er et Gudshus, ikke en koncertsal." Heldigvis er der masser af præster, som er uenige med hende. For 14 år siden oplevede jeg et særeksempel i en kirke i Kastrup, hvor min niece blev døbt. Efter dåben diverterede organisten med et flot postludium, og det fik præsten til at vende sig mod menigheden og sige: "Nej, synes I ikke, at han spillede fantastisk - skal vi ikke gi’ ham en hånd?" Jeg har selv haft det privilegium igennem 30 år at være en syvendedel, altsolisten, af Sankt Nicolai Kammerensemble i Svendborg. Vores leder, Bendt Gammeltoft-Hansen, var heller ikke meget for klapsalver. Han betragtede en kirkekoncert som en liturgisk gudstjeneste, hvilket vil sige en gudstjeneste med sang og musik, men uden prædiken, og her hørte klapsalver ikke hjemme. Vi andre seks var meget uenige. Når vi havde stridt os igennem en kantate, stemmen knækkede ikke, violinerne spillede ikke falsk, vi begyndte og sluttede rimeligt samtidigt, ja, så var der da intet skønnere, end når tilhørerne i kirken kvitterede med et varmt bifald. Det modsatte kan nemlig også forekomme: Forår og efterår tog vi på en lille turné rundt i landet, og ved en koncert i Hjørring kirke skete det helt utilstedelige, at bedst som jeg lagde hele min sjæl i en guddommelig soloarie af Telemann, rejste en tilhører sig og gik. Det er jeg aldrig helt kommet mig over, og det har givet mig en evig mistro til vendelboer. Til trods for at jeg selv er født nordenfjords. Niels Hausgaard demonstrerede engang i en sketch, hvordan nordjyderne under hans show sad med papirposer over hovedet, for at ingen skulle se dem komme til at trække på smilebåndet. Men vi skal da begejstres. Der er så meget at være begejstret for. Danmark er igen kommet på førstepladsen, når det gælder velfærd. Langeland har fået en kommunaldirektør, som ikke alene bor på Langeland, men også taler sproget. I overmorgen skal vi ned på havnen og vifte med Dannebrogs- og Ærøflag, når vi tager imod den nye Marstalfærge, som vi har måttet undvære i syv år, og som takket være talrige gode kræfter nu vender tilbage til os. I skrivende stund skinner solen, det er snart jul, og mange af os skal være sammen med vores kære og forspise os i lækker mad. Det kan godt være, at tilværelsen ikke altid er lige sjov, men vi må aldrig lade mindre problemer skygge for gode glæder. Gnags benævnte deres album fra 1986 "Plads til begejstring". Det skal der altid være (og det er ikke en reklame for herreunderbukser). Kan I have en god jul alle sammen, tak for i år og godt nytår.

Navne

En funktionel lidelse var ved at få Matilde til at opgive gymnasiet: - Men de sagde, at jeg ikke måtte sigte for lavt

Annonce