Annonce
Debat

Debat: Nødvendighedens politik og det omvendte studenteroprør på Københavns Universitet

Ledelsesgangen på Københavns Universitet (KU) er i skrivende stund blokeret af studerende.

Både rektor og dekan har efter sigende truet de opsætsige studerende med permanent udsmidning af KU. De unge humanister, der står i spidsen for blokaden, ligner ellers ikke autonome bz-typer. De ligner helt almindelige unge mennesker, der passer deres studier. De er blot alarmerede og indignerede over dekanens såkaldte målplan for de kommende år. I målplanen kan læses sætninger som denne:

“HUM vil gennem øget brug af samlæsning og sammenlægning af uddannelser dels styrke uddannelsesøkonomien, dels skabe mere robuste uddannelses- og forskningsmiljøer.”

Man bør altid være på vagt over for det politiske modeord “robust”. På jævnt dansk betyder den citerede sætning, at dekanen har tænkt sig at indføre obligatoriske tværfaglige emner og sammenlægge studier, der i dag kan læses som selvstændige fag, til områdestudier.

De nye tværfag er – som det fremgår af målplanen – discipliner som “globalisering” og “digitalitet”. De fag, som – af hensyn til uddannelsesøkonomien – kan sammenlægges, er for eksempel de små sprogfag. Med andre ord: På grund af økonomisk nødvendighed, og fordi ledelsen synes det er en god idé (?), kan man måske meget snart ikke længere studere tysk, fransk, spansk og italiensk som selvstændige sprogfag på landets ældste universitet.

Man kan dermed heller ikke uden videre rekruttere gymnasielærere fra de hæderkronede sprogfag. Det er sådanne perspektiver, der ligger til grund for de studerendes aktion.

Der er ingen grund til at misunde ledelsen af Det Humanistiske Fakultet på KU, som skal agere i et farvand præget af en form for nødvendighedens politik, men situationen er alligevel tankevækkende: I 1968 gjorde de oprørske studerende oprør mod “professorvældet”. I dag holder de unge humanister fast i fagligheden, mens de øverste i universitetshierarkiet vil/ser sig nødsaget til at opløse den.

Annonce
Mikael Busch
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

Vigtig GOG-gevinst mod arvefjender

112

For 11. gang: Indbrud i bil i Svendborg

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lad børnene flokkes i bymidten

Svendborg har fået en café for hele familien. Der er plads til, at de mindste leger og tumler rundt, og der er plads til de lidt større børn i et legehjørne. Og så kan forældre, bedsteforældre og naturligvis børnene få en forfriskning og lidt mere til. Jensens Bøfhus har en smule af den slags tilbud, men derudover er Café Svend, som den nye café hedder, alene om at henvende sig så direkte til lige netop børnefamilierne. En målgruppe, som egentlig er ganske stor, men også lidt overset, når blikket glider hen over Svendborgs bymidte. Jo, der er musik- og teateroplevelser for børnefamilier, og ikke så langt fra midten ligger Naturama og biblioteket. Det er rigtig fint, men hvordan ser det ud, når vi kigger ind i centrum af byen? Prøv at gå en tur ned gennem gågaderne. Der er faktisk ikke så meget at komme efter. Der er ingen legetøjsbutikker længere i bymidten, men det er vores allesammens skyld - vi køber nemlig det meste af legetøjet på nettet. Legepladserne ligger også et pænt stykke vej fra bymidten - især hvis benene er korte. Måske har Luise og Anders Føns Haaber derfor fundet en niche med et stort potentiale i. Noget har de i hvert fald fat i. Svendborg har et stærkt og levende kulturliv og tilbud i stakkevis, når det gælder gastronomi, teater, musik og meget mere. Der er masser af oplevelser at hente, men der er måske også et blindt punkt: Børnefamilierne. Så hvordan skal vi lokke børnefamilierne ind til bymidten en helt almindelig lørdag formiddag, hvor vi så gerne vil have, at de lægger deres penge, når sko og tøj skal købes? Der er i hvert fald ikke mange børneoaser at finde i nærheden af Møllergade og Gerritsgade. Der er et springvand på Torvet, som er tændt, så længe temperaturen ikke kniber sig ned i nærheden af frysepunktet, men det er også nogenlunde det. Svendborgs bymidte er måske ikke helt så familievenlig, som vi kunne ønske os. Vi vil jo gerne have flere børnefamilier til området. Det er godt for dynamikken og udviklingen, og vi vil meget gerne have, at børnefamilierne også bruger deres penge i de lokale forretninger frem for i de virtuelle stormagasiner. Svendborg har et stærkt kulturelt udtryk, men byen ser knap så stærk ud i børnehøjde. Nogle legemuligheder på Torvet kunne for eksempel være en mulighed. En rutsjebane, en gynge og et faldunderlag ville kunne gøre en stor forskel for familier med små børn, og pladsen er der jo til det. Der tænkes hele tiden i udvikling af byen. Det kunne være en god idé også at give børnene en mere fremtrædende plads i udviklingstankerne. De har det jo endda med at komme i følgeskab med mindst én voksen.

112

Uheld på Svendborgmotorvejen

Annonce