Annonce
Debat

Debat: Når dommedagsbasunerne bliver til et lille trut

Mai-Britt Schultz fra Tåsinge stiller spørgsmålstegn ved, om Dorthe Ullemose har intentioner om at løse den arbejdsløsheds-problematik, som hun løbende skriver om.

Læserbrev: Når man læser Dorthe Ullemoses læserbreve, skulle man tro, at dommedag stod for døren. Muslimske horder af kvinder bevæbnet med kageruller, barnevogne og falafler som kanonkugler står klar til at overtage såvel Svendborg, som resten af Danmark. Hun pakker det godt nok ind i bekymring for finanserne, men er fuldkommen uvillig til at se på årsagerne til, at der er flere muslimske kvinder på offentlig forsørgelse end gennemsnittet af danskere.

Samtidig melder KL ud, at der er markante beviser på, at flere og flere nydanskere kommer i arbejde eller uddannelse. At mange yngre muslimske piger vælger at læse videre og blive lærere, pædagoger, sygeplejersker, sosu-assistenter, får en universitetsuddannelse - og de er forrygende dygtige.


Annonce

Derfor må der i stedet tages helt konkret fat på at skabe nye muligheder for jobs for disse kvinder, eller skabe kurser målrettet denne gruppe, der giver kompetencer til at starte som selvstændige.


Jeg har nu flere gange på Facebook foreslået Dorthe Ullemose, at der på hendes foranledning kom en undersøgelse af, hvad disse svendborgensiske kvinder selv opfatter som årsagen til, at de ikke er i arbejde. Og vi derefter lavede en kampagne målrettet arbejdsgivere, hvor man opfordrede til, at de gav disse kvinder en chance. I dag skal man søge flere jobs om ugen, for at opretholde dagpenge og så videre. Det gælder muslimske kvinder, såvel som hinduer, ateister, vanekristne, katolikker og asatroende med mere. Derfor må der i stedet tages helt konkret fat på at skabe nye muligheder for jobs for disse kvinder, eller skabe kurser målrettet denne gruppe, der giver kompetencer til at starte som selvstændige. Eller de må anses for permanent uden for arbejdsmarkedet. Således vi har noget konkret at handle på.

Så når Dorthe Ullemose igen, igen er ude med riven, handler det jo nok mere om, at hun gerne vil høste stemmer på at lade dommedags-basunerne gjalde, end hun reelt ønsker disse kvinder i arbejde. For hun har mig bekendt ikke taget et eneste initiativ i den retning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Møder massiv kritik: Ingen vil have jobbet - nu søger kommune politibetjente til at passe voldsom og autistisk borger

Annonce