Annonce
Ærø

Debat: Museumsrabalder er relevant for avisen at skrive om

Læserbrev: Ingen på Ærø er i tvivl om, at Marstal Søfartsmuseum er øens vigtigste enkeltstående turistattraktion, heller ikke Fyns Amts Avis’ lokalredaktion, tænker jeg. Ingen tvivler på, at museets succes skyldes den nuværende leders utrættelige arbejde og uforlignelige evner udi formidling af søfart og søfartshistorie fra Marstal og de mange frivillige, som han formår at engagere. Et generationsskifte er dog forestående.

Man kan diskutere formen og stilen i FAA's dækning, men problemerne med generationsskiftet på museet er af interesse for hele Ærø. Læserbreve og reaktioner på sociale medier giver indtryk af, at avisen ønsker at forandre museet og den marstalske kultur. Senest har Carsten Jensen (CJ) skrevet en kronik der slutter:"Idéen bag museet, og den hengivenhed, der driver både ansatte og de mange frivillige, er værd at slås for til sidste mursten". Museet er under angreb, må vi forstå.

Men er der tale om at "nogen" vil ændre på ideen bag museet? Var de to tidligere ansatte ikke ansat af ledelsen og bestyrelsen for museet med et mandat til det arbejde de udførte? En enkelt medarbejder kan sige op, eller blive fyret, men når to museumsinspektører forlader museet under så stort rabalder, så kunne det tyde på, at der er noget galt. Derfor er det relevant for avisen at skrive om.

Marstal er selvhjulpen, skriver CJ og nævner molen, telegrafforbindelsen og den i fortiden næststørste handelsflåde, som eksempler på visionære aktiviteter i (for)tiden. Den fortid, som formidles på museet.

Fortidens virksomhedskulturer dør ud i takt med, at ældre medarbejdere går på pension. Ledelsesprincipper og virksomhedskulturer forandres, ingen medarbejdere vil nemlig længere acceptere, "at sådan gør vi her", så finder de hellere et andet sted at arbejde. At bevare søfartsmuseets idé og identitet, samtidig med at ledelsen fornys, det er en opgave. Avisen har beskrevet nogle af de udfordringer, det giver.

Annonce
Morten Brixtofte Petersen. Arkivfoto: Michael Nørgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lykkelig afslutning på Hamed Rezaiis sag

Endelig fik Hamed Rezaii sit svar. Og lykkeligvis for ham var det et positivt svar. Han har langt om længe fået den opholdstilladelse, han så inderligt har ønsket sig. Det er meget, han har været igennem. Lægeerklæringer har dokumenteret, at de psykiske traumer, han har fået som følge af sin opvækst i og flugt fra Afghanistan, har medført , at han lider af posttraumatisk stress syndrom. Bedre er det ikke blevet af, at hans sagsforløb har været en knudret affære med en del afslag og meget lang ventetid. Nu er det heldigvis overstået. Svaret er nået frem til Ærø, og så er der ikke så meget at sige til, at hans hoved var så fyldt med impulser, at hans umiddelbare behov egentlig var at slukke for hjernen og bare spille Playstation, efter han først havde kaperet, hvad nyheden betød for hans liv og færden. At der så også lige sniger sig yderligere en lettere grotesk detalje ind i sagsforløbet, er på bundlinjen underordnet for Hamed Rezaii. Det vigtigste for ham må være, at han har fået lov til at blive i landet. Nu kan han koncentrere sig om at passe sit arbejde og komme videre med bearbejdningen af PTSD'en. Og naturligvis kan han arbejde videre med integrationen i det samfund, han allerede er en del af. Den groteske detalje er måske også en anelse kendetegnende for et sagsforløb, hvor tidsplanen skred, og det har knebet gevaldigt med den gode og oplysende kommunikation fra Udlændingestyrelsen til Hamed Rezaii og familien Kjelsmark, som han har boet hos, mens hans ansøgning om at få en opholdstilladelse er blevet behandlet. Sidste krølle på sagen er, at Udlændingenævnet ved en fejl ikke fik fortalt Rezaiis advokat, at ansøgningen var gået igennem. Advokaten blev blot bedt om at fremskaffe nogle boligpapirer, og derfor kom det frem, at sagen var afsluttet med et lykkeligt resultat for Hamed Rezaii. Måske er det ikke den største fejl eller den tungeste opgave i hele sagsbehandlingen, der er kikset, men det er trods alt en ret vigtig oplysning, der ikke er blevet givet videre til først Hamed Rezaiis advokat og siden hovedpersonen selv. I sig selv behøver det ikke give meget røde ører. Fejlen har trods alt ikke alvorlige konsekvenser for sagen. Men samlet set, har sagsforløbet ikke været kønt. Set med positive øjne kan det slås fast, at der er lavet en sagshåndtering, der på nogle felter kan danne skole for, hvordan tingene ikke skal gøres. Adskillige små og store fodfejl undervejs har sat Hamed Rezaii under et unødigt mentalt pres, og det vil da være prisværdigt, hvis den slags fejl kan undgås i fremtiden. Han er jo ikke det eneste menneske, der befinder sig i en yderst sårbar position, hvor små administrative fodfejl kan få store menneskelige konsekvenser.

Annonce