Annonce
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet.

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest.

Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark.

Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem.

Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs.

Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden

Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes.

Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid.

Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl.

Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Annonce
Søren Pape
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Politikere skal vurdere, om Ærøs golfklub er almennyttig

Rettet onsdag den 20. november kl. 8.30: Kontingentet i Marstal Idrætsklub er 1480 kroner om året, ikke 740 kroner som først skrevet. Umiddelbart lyder det som en fantastisk nyhed for Ærø Golfklub, at en anonym person har tilbudt at låne golfklubben 3,3 millioner kroner, så den kan købe den jord, hvor banen ligger. Det er et afdrags- og rentefrit lån, så i praksis er det en gave, som giver klubben mulighed for at købe banen. Det er en flot gave, men ifølge formand for golfklubben Poul Erik Therkelsen er det alt for tidligt at juble. Sagen er nemlig den, at købet er betinget af, at de ærøske politikere, foreløbig i Økonomi- og erhvervsudvalget, beslutter at fritage klubben for at betale ejendomsskat eller grundskyld, som det også kaldes. Det er en skat, som betales til kommunen af den værdi, grunden har i ubebygget stand, i det her tilfælde knap 150.000 kroner årligt. I praksis vil der være tale om et permanent drifttilskud fra kommunen til golfklubben. Og det kan jo være fair nok, hvis man én gang for alle ønsker at hjælpe klubben, som ofte omtales som vigtig for Ærøs turisme. Men det er vigtigt, at politikerne holder tungen overordentligt lige i munden, inden de træffer en beslutning. Det fremgår af loven om kommunal ejendomsskat, at kommunalbestyrelsen kan beslutte af friholde en række institutioner helt eller delvist for at betale grundskyld. Det gælder for "sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- og skytteforeninger eller andre organisationer med samme formål" og "almenvelgørende stiftelser eller andre institutioner med almennyttigt formål". Spørgsmålet er så, om en golfklub kan siges at være almennyttig. Svaret på det spørgsmål fra skatteekspert Henning Boye Hansen fra revisionsvirksomheden BDO til Fyns Amts Avis er, at der umiddelbart ikke er noget til hinder for, at golfklubben fritages for grundskyld. Der er nemlig eksempler fra tidligere på, at en golfklub er blevet defineret som almennyttig. Spørgsmålet er så, om politikerne er enige i det, for i sidste ende er det jo en politisk beslutning. Almennyttig betyder ifølge ordbogen "til gavn for et bredt udsnit af befolkningen", men golf er næppe for alle, endsige et bredt udsnit af borgerne. Selv om det ikke længere er en rigmandssport, som det var engang, skal man alligevel have lidt at rutte med for at kunne være med. Et medlemsskab i Ærø Golfklub for et fuldt betalende voksent medlem koster eksempelvis 6300 kroner om året. Til sammenligning koster det 1480 kroner om året at spille fodbold i Marstal Idrætsforening. Golfspillere er altså en relativt eksklusiv klub, og om Ærø Kommune skal støtte den er et dilemma, som politikerne har stået i før, og som der er mange stærke holdninger til blandt borgerne. Men denne gang er det permanent, og der er mere jura involveret. Det stiller krav til grundighed og omhyggelighed, både i administrationen og hos politikerne. Fodfejl har det med at koste dyrt, og det er der ikke råd til i denne sag.

Annonce