Annonce
Læserbrev

Debat: Mennesket sletter alle spor

"Havet sletter alle spor" var den danske titel på en film fra 1953, der handlede om det hårde liv på Atlanterhavet under Anden Verdenskrig i kampen mod de tyske ubåde. En kamp, der handlede om noget under overfladen, noget man ikke umiddelbart kunne se. I naturens verden sletter havet ikke alle spor. Mangel på fisk er for eksempel et tydeligt spor. Mennesket har også på havet formået at slette en masse spor af liv. Det uendelige hav er ikke så stort, relativt set, som det var engang.

Havet udgør 90 procent af klodens areal, der kan huse liv. Havets biodiversitet er langt større i form af overordnede livsformer sammenlignet med landjorden. Men som langt det meste liv, er livet i havet også skrøbeligt. Hvis vi mennesker fortsætter med at forvalte havet, som vi gør nu, vil mere end halvdelen af alle arter i havet være på nær uddød om bare 80 år (ifølge UNESCO Rio+20). Allerede nu bliver 60 procent af alle store marine-økosystemer, der understøtter tilværelsen for mennesker, udnyttet på en ikke-bæredygtig måde. Det kan være svært for alle os, der ikke har en tæt relation til havet, at se. Men fakta taler sit tydelige sprog.

Fiskeri dækker i dag 15 procent af det dyriske protein, som verdens befolkning ernærer sig ved. Men vores overudnyttelse af de globale fiskebestande er vurderet til dramatisk at have reduceret verdens fiskebestand i en sådan grad, at 13 procent af det globale fiskeri er kollapset. Tænk blot på de spisefisk, som vi her i Danmark ser som værende en del af vores kulinariske ophav: Torsk, sild, makrel, rødspætte, laks og ål for blot at nævne nogle enkelte. Ålen er som den eneste af disse kritisk truet i Danmark. Men bestandsudviklingen er for flere af arterne negativ. Sildebestanden er faldet så meget, at kvoten for 2020 er beskåret med 65 procent, torskekvoten med 60 procent og rødspættekvoten med 32 procent. Nedgangen er så dramatisk, at selv lystfiskere har fået begrænsninger på, hvor mange fisk de må tage med i land.

Hvad skal der så til for at ændre på denne meget triste historie, som sikkert sender humørbarometeret hos de fleste af os ned i kulkælderen? Vi skal allesammen vide noget mere om vores medskabninger. Hvis vi lærer dem at kende, må vi også bekymre os over deres problemer. Og noget skal der gøres - på alle niveauer. Politisk skal der tages nogle meget store (og ofte dyre) og vigtige beslutninger baseret på videnskab. Men den bevidste forbruger, altså dig og mig, må forstå at daglige vaner og valg også kan gøre en kolossal forskel. For kun forbrugernes adfærdsændringer kan i sidste ende sende effekter videre op igennem de økonomiske systemer til politikerne.

Hvordan får vi så et forhold til fisk? Altså udover at bruge dem til at beskrive sidemanden som "dum som en torsk" (hvem siger for øvrigt, at en torsk er dum?), "en lækker sild", "død som en sild" eller "slank som en ål?" Mange af os, som ikke handler fisk hos fiskehandleren, ser som regel kun fiskene som fileter, firkantede klodser i frysedisken, som indhold i konserves eller som fars. Vandoverfladen lukker for de fleste af os af for en fantastisk verden fuld af farver og drama, en verden hvorfra vil allesammen har vores udspring, fordi det var her livet udviklede sig og gik på land for 430 millioner år siden.

Fantastiske, bizarre, farvestrålende og overraskende former kendetegner fisk, ikke blot i koralrevenes eksotiske verden, men også lige uden for vores egen badestrande. Naturama og Fjord & Bælt har sammen med fotografen Søren Skarby og konservator Morten Boesen skabt 25 fantastiske billeder af danske fisk fra saltvand såvel som ferskvand. Billederne er på to gange tre meter, så der er rig mulighed for at kunne komme helt tæt på og opdage ”hemmeligheder” om fiskene som du ikke anede.

Med udstillingen håber vi at bidrage til en øget nysgerrighed, forståelse og engagement for at bevare alt det unikke liv der omgiver os – også under overfladen.

Annonce
Overudnyttelse af de globale fiskebestande er vurderet til at have reduceret verdens fiskebestand i en sådan grad, at 13 procent af det globale fiskeri er kollapset, påpeger Thomas Bjørnebo Berg, seniorforsker på Naturama. Foto: Shutterstock
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Fyns Amts Avis mener: Sig nu bare helt farvel til de test

Endelig bliver der nu sagt farvel til nationale tests i folkeskolen. Ikke fuldt og ikke helt og stadig med planer om at lave et nyt "bedømmelses- og evalueringssystem" til folkeskolen. Den brede politiske aftale, der blev landet fredag er et skridt i den helt rigtige retning, og den viser, at politikerne trods alt lytter til den snart mangeårige og nu blåstemplede helt berettigede kritik af de nationale test. Men aftalen har mangler. Det er fint, at det i år bliver frivilligt, om skoler vil gennemføre nationale test. Det er faktisk helt nødvendigt, efter blandt andre VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - tidligere på måneden udkom med en evaluering, der viste, at der var mange forkerte resultater i de nationale test - og at man altså derfor ikke kan regne med dem. Så selvfølgelig er en bredt sammensat skare af politikere nødt til at reagere og sørge for, at systemet bliver ændret. I den sammenhæng virker det besynderligt, at de 20 procent dårligst præsterende elever fortsat skal gennemføre de forkerte test. Hvordan man er nået frem til det kløgtige i fortsat at følge svage elever med et redskab, der viser forkerte resultater, vækker helt berettiget undren. For hvem vil seriøst fremhæve de kommende resultater som troværdige? I det hele taget virker det meget besynderligt med den fortsatte politiske insisteren på test - ikke mindst når der helt tydeligt er så store problemer med at få udviklet et testsystem, der rent faktisk virker. I stedet burde man lytte mere til lærerne. De færreste lærere er i tvivl om, hvor deres elever ligger fagligt i de enkelte fag. Det, lærerne efterspørger, er bedre redskaber og større opbakning til at hjælpe eleverne. Ikke bare til at måle, hvor dårlige, de er. For der er ingen tvivl om, at man går i skole for at lære noget, at man skal flytte sig fagligt og der skal være visse mål, man skal nå igennem ens skoletid. Der er de fleste enige om. Og når man så tillægger mange børn og unges ganske store udfordringer med trivslen lige nu, så var det måske værd at overveje en anden tilgang til faglig udvikling også i folkeskolen. For hvis man reelt ønsker at hjælpe og løfte eleverne fra det niveau, de er på, så var det måske bedre at bruge pengene på at styrke lærerne og bruge pengene her i stedet? For eksempel med flere lærere og bedre læringsmiljøer, frem for kun at gå frem med pisken, som det har virket på mange med de nationale test. Mon ikke også nogle børn vil få bedre oplevelser af at gå i skole, fremfor at de 10 gange i deres skoletid skal testes og have lukkede kuverter med resultaterne med hjem til forældrene. Det kræver vist ikke mange flere test af de nationale test at erkende, at de var en fejl. Så drop dem nu bare en gang for alle. Brug i stedet tid og penge på at styrke selve undervisningen, skab noget bedre trivsel og mere lyst og leg. Og tro så på lærerne, og sæt dem i spidsen for det arbejde. Det vil i sig selv være velset og velgørende. Og mon så ikke resultaterne kommer af sig selv. Det kan i hvert fald næppe blive værre, end med den fremgangsmetode, der har været brugt de seneste mange år.

Svendborg For abonnenter

Styrelse retter kritik mod Oure Friskole: Nuværende leder og bestyrelsesformand skulle have gjort noget

Annonce