Annonce
Læserbrev

Debat: Med frivilligheden i centrum

Læserbrev: De sidste par uger har stået i frivillighedens tegn. Vi politikere har haft mulighed for at følge de frivillige og få indblik i deres hverdag. Jeg har nydt et par forrygende og rørende uger i flere af vores frivillige sociale foreninger.

Det siges tit, at folk i dag kun har øje for sig selv. Det kan jeg mane i jorden. Der er så mange engagerede mennesker og ildsjæle, som hver dag gør noget godt for andre.

Undervejs i mine besøg har jeg mediteret, malet billede, lavet kartoffelpizza, lært at strikke hæl i sokker, været med til åbenhjertige snakke om misbrug og svære beslutninger, og jeg har fået lov at være tæt på mennesker i deres sidste tid.

Jeg har oplevet, hvordan man gør en forskel for ganske små midler ved at sy tøj, bage, dyrke grøntsager, hjælpe med lektier og ikke mindst tage hånd om hinanden og hjælpe hinanden med for eksempel at lære sprog og ny kultur.

Uden de frivillige og vores § 18-midler kunne vi ikke alt dette og meget andet, som jeg ikke har med her. Der foregår så meget godt på hele frivilligområdet. Det skal vi huske og skønne på.

Derfor vil Social- og Sundhedsudvalget anerkende og hylde den frivillige indsats ved den årlige nytårskur med uddeling af tre priser til:

  • den frivillige sociale forening eller organisation, der har gjort en særlig indsats for socialt udsatte borgere.
  • den frivillige, som har ydet en særlig indsats.
  • nytænkning og innovation. For eksempel en ny forening med et særligt fokus eller et banebrydende initiativ.

Jeg glæder mig til at se, hvem den nedsatte arbejdsgruppe nominerer og jeg glæder mig endnu mere til at anerkende, takke og fejre ikke bare prismodtagerne, men alle vores frivillige. Det fortjener de.

Annonce
Arkivfoto: Tim K. Jensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Tietgenprisen 2019 går til en dynamisk mand i spidsen for et driftigt værft

GOG

2019 er væk: GOG-profil opereret i knæet

Debat

Min Mening: Forskellen på prisen på medicin og leverpostej

Hos min købmand koster en fransk leverpostej fra Stryhns normalt 29,95 kroner. Men med jævne mellemrum - cirka en gang om måneden - er leverpostejen på tilbud til 12 kroner. Hvis man har god plads i sin dybfryser, kan man købe så mange bakker med leverpostej, at man er forsynet, ind til købmanden næste gang har tilbud på leverpostej. Det benytter jeg mig gerne af. Det undrer mig ganske vist, at priserne kan svinge så meget, for både når leverpostejen sælges til fast pris og til tilbudspris, så skal der tjenes penge på den. Både til Stryhns og til min købmand. Men det er en almindelig markedsmekanisme, som man trods alt kan forstå. Helt anderledes er det med medicinpriserne i Danmark. Det system er fuldstændig uforståeligt. Her ligger priserne på ingen måde stabilt. I sidste uge kunne man i denne avis læse om en dame fra Aarup, der havde oplevet en prisstigning på 1200 procent på noget medicin mod knogleskørhed, som hun skulle bruge. Det eksempel kan jeg sagtens overtrumfe. For nogle år siden ville jeg købe nogle øjendråber mod høfeber. De har i mange år kostet ti kroner for en lille flaske. Nu var prisen steget til 250 kroner. En stigning på 2500 procent. Det er jo det rene vanvid. Som jeg har forstået det, så afholder Lægemiddelstyrelsen hver anden uge en auktionsrunde, hvor de forskellige medicinproducenter kan byde på, hvad de vil sælge deres produkter for i de næste fjorten dage. Det billigste tilbud vinder retten til at blive anbefalet af apotekerne, og producenten er derved sikret en betydelig andel af salget af det præparat de næste to uger. For de fleste forbrugere vælger selvfølgelig det billigste produkt. Men næste gang man skal have sin medicin, kan prisen være helt anderledes. Hvilket både jeg og damen med knogleskørhed har oplevet. Plus tusindvis af andre danskere. Men auktionssystemet er indrettet sådan, at de forskellige producenter også kan se, hvad deres konkurrenter byder. Det gør selvfølgelig, at man meget nemt kan mistænke hele medicinbranchen for at være præget af karteller, som hemmeligt aftaler priserne på deres varer. Det er i strid med tankerne for den fri konkurrence og den frie prisdannelse. Og det er ligefrem ulovligt at danne karteller. Jeg har selvfølgelig ikke noget imod, at medicinproducenterne skal tjene penge. De har udgifter til forskning og lønninger til deres ansatte. Men der er den forskel på leverpostej og medicin, at jeg kan vælge at lade være med at købe leverpostejen, hvis jeg synes den er for dyr, eller hvis min købmand pludselig skulle få den skøre tanke at sætte prisen op med mange hundrede procent. Så ville jeg måske endda overveje at lave min egen leverpostej. Men det kan man ikke med medicin. Den er i mange tilfælde livsvigtig for de mennesker, der tager den. Og så burde der være et system med gennemskuelige og retfærdige priser. Alt andet er faktisk spekulation i folks helbred, hvilket er forkasteligt.

Ærø

Biltrængsel på havnefronten: Ærøexpressen søger om mere bilplads på Marstal Havn

Annonce