Annonce
Ærø

Debat: Marstal skal udvikles med bilfri zone og maritime murmalerier

Læserbrev: Ærø Kommune har besluttet at igangsætte fornyelse af Torvet i Marstal med et budget på 400.000 kroner. Arbejdet forventes påbegyndt i foråret 2020.

Idébageriet henleder opmærksomheden på, at der pr. 1. maj 2019 er lovhjemmel for tilskud til udvikling af byer med under 4000 indbyggere, blandt andet til veje og torve.

På Torvet i Marstal ligger den tidligere idrætshøjskole, der i høj grad trænger til at blive renoveret. Bygningen bruges af forskellige foreninger, men bliver ikke vedligeholdt. Marstal har brug for et forsamlingshus, som et godt tilbud til byens borgere - med koncerter, foredrag, julefester etc.

Vi foreslår derfor, at kommunalbestyrelsen søger midler til renovering af Torvecenteret, så Marstal bymidte kan få nyt liv og beboerne et rum at være i, efter at man har valgt at lave store arealer og pladser i byen om til parkeringspladser.

Væk med bilerne og ind med mennesker, grønne planter og træer, for det skaber liv.

I november 2018 skrev vi til kommunalbestyrelsen om vores idé vedrørende udsmykning af mure i Marstal med maritime murmalerier.

I Helsingør Kommune har man valgt, at temaer fra søfartsmuseet og byens historie skal ses i hele byen i form af murmalerier: www.kunstogbyrum.com

Vi foreslår, at Ærø Kommune gør det samme for at tiltrække turister og tilflyttere til Marstal. Få byer har så interessant en historie som Marstal, der er nok at male om på mure og skure, og det ville give byen et tiltrængt løft.

Vi har kontaktet forskellige mennesker, som alle synes godt om vores idé. Det drejer sig blandt andet om Marstal Søfartsmuseum og Foreningen Snorren.

Vi foreslår, at søfartsmuseet skal stå for murmalerierne i forhold til, hvor de giver mening, hvordan de skal se ud, og hvem, der skal male dem.

Ifølge turist- og erhvervsdirektør Chris Hammeken skrider det planmæssigt frem med filmatiseringen af 'Vi de druknede'. I forbindelse med den formodentlig heraf afledte filmturisme kan timingen siges at være fortræffelig.

Annonce
Torvecentret Marstal. Arkivfoto: Kenneth Skipper
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Bagsiden af massiv tilflytning: Kommuner kan bygge sig ihjel

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Balancen skal tilbage på dagsordenen

Forventningerne til dette års finanslov har været store, og det er helt naturligt, at rigtig mange har sat næsen op efter at få en bid af kagen. Vi har trods alt skiftet regering for et lille halvt års tid siden, og der blev lovet både lidt her og lidt hist i løbet af valgkampen. Der er blevet talt meget om at bringe Danmark i balance i løbet af de seneste fire år. Både den tidligere og den nuværende regering har pointeret, at det har afgørende betydning for vores samfund, at balancen findes - og den er ikke helt på plads lige nu. Derfor er signalerne fra regeringen og støttepartierne heller ikke behagelige, når vi ser på udmeldingerne efter forhandlingerne. En udligningsreform er fortsat i restordre, og det er ikke, fordi der ikke er blevet talt højt og tydeligt om behovet. Der tegner sig dog desværre et billede af, at Mette Frederiksen og hendes regering taler mindre og mindre om det, siden hun og hendes folk har indtaget ministerkontorerne. Og så er der en lille, men ikke uvæsentlig post, som heller ikke har fundet plads i aftalen: landevejsprincippet. Det står der ikke et kvæk om i aftalen, og det er ærgerligt og lidt bekymrende. Landevejsprincippet har stor betydning for en ø som Ærø. Vi har for længst kunnet konstatere, at de lavere priser uden for højsæsonen har gavnet øen, og det har gavnet alle de mennesker, som tidligere egentlig gerne har villet en tur til Ærø, men et kig ned i pengepungen har sat en stopper for besøget. Sådan er det ikke længere, og det er fint, men vi mangler fortsat det sidste skub, så vi også får højsæsonen med ind under landevejsprincippet. Ærø og mange andre danske øer vil have stor gavn af en fuld implementering af landevejsprincippet. Det vil styrke de mindre samfund og binde landet bedre sammen. Derfor er det ærgerligt, at der ikke er blevet plads til det i finanslovsaftalen. Selvfølgelig er det ikke alt, der kan klemmes ind i en finanslovsaftale. Nogle elementer må ofres, hvis andre skal have plads, og der kan ikke herske nogen tvivl om, at der for eksempel også er et stærkt behov for ekstra opmærksomhed på normeringen i daginstitutionerne. Og skal der tilføres penge til det område, er der nogle områder, der må holde for. Det er et simpelt vilkår, når der skal laves en finanslov. Ind til videre er det dog et bekymringspunkt, at regeringens fokus på at bringe balance mellem landsdelene og by og land ser ud til at være sat på pause. Eller bare gemt lidt væk. Det må og kan regeringen helt afgjort gøre langt bedre.

Annonce