Annonce
Debat

Debat: Marlboromanden er død

Læserbrev: Marlboromanden, Robert "Bob" Norris, døde den 3. november 2019. Han blev 90 år. Han var om nogen med til at forherlige rygning.

Vi i Røgfrit Miljø bekæmpede den slags reklamer og vandt. 77 procent af befolkningen var i 1976 rygere og røg overalt. 10 år senere var tallet nede på cirka 20 procent rygere, og sygehuse, fly, offentlig transport, spisesteder, undervisning, kontorer osv. var røgfrie.

Vi havde valgt mantraet "passiv rygning", og det forstod de fleste, så selv deres biler blev røgfrie, og børnene undgik at kaste op under kørslen. Køresyge hed sygdommen.

Jeg er ikke i tvivl om, at inkarnerede rygere vil sige, når de læser dette her: "Der kan I selv se. Det er ikke farligt at ryge tobak, når Marlboromanden blev 90 år" etc.

Derfor kommer det nok som en overraskelse, at Robert Norris aldrig har røget, og at han døde en naturlig død, mens millioner, som han lokkede til at ryge, gennem de år han virkede, døde, længe inden de blev 90 år på grund af alvorlige kræftsygdomme som følgevirkning af rygning.

Giften nikotin er virkelig giftig, og når giften så omdannes til det kræftfremkaldende stof kotinin, som skal udskilles via indre organer som lever, nyrer, blære og tarme, forstår man vel bedre, hvorfor så mange dør af disse kræftformer.

Under og efter anden verdenskrig var det dog de amerikanske og engelske soldater, som var den tids Marlboromænd. De blev nemlig forsynet i rigelige mængder med gratis cigaretter fra de store tobaksmonopoler og dermed meget smart "ambassadører" for tobaksfirmaerne, idet soldaterne smed om sig med cigaretter til både voksne og børn, som sloges om cigaretterne, hvor soldaterne kom frem.

Således var vi 36 drenge i min klasse i Aarhus i maj måned 1945, da de engelske soldater kom til Aarhus. Kun min bedste ven Erik og jeg begyndte ikke at ryge, og vi lever begge i bedste velgående i dag, mens alle de andre forlængst er døde. Tilmed tjente vi én million ved ikke at ikke at holde liv i tobaksimperierne - beregnet af Svendborg Sparekasse for år siden.

Annonce
Erik Dagø skriver om rygning og Marlboromanden. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Min Mening: En stigende tendens af klima-jantelov

Klimaet er under pres. Det er efterhånden ved at være indiskutabelt. Selvom USA's præsident stadig benægter det, så er der så mange forskere, der har sat en tyk streg under, at der er behov for handling for at give vores børn, børnebørn og oldebørn en værdig fremtid på vores skønne klode. Klimadebatten er de seneste år eksploderet, og selvom jeg oplever, at langt de fleste anerkender, der er et problem, så er der flere og flere, der melder sig i koret om, at klimatosserne har taget debatten for langt ud i ekstremerne. Ja, mange har decideret ondt i røven over, at en 16-årig svensk pige tillader sig at råbe højst. Hvad bilder hun sig ind? Udtalelser som: "Hun skulle vist have læst lidt flere lektier i stedet for at tage rundt og prædike klima-apokalypse", eller: "Hun er bare en vred 16-årig pige, som burde se en film og tage et "lær at håndter din vrede"-forløb". Det var Trump, der brillerede med den sidstnævnte bemærkning, og fælles for mange anti-Thunbergere er, at de er på den anden side af 40-50 år. En anden tendens, der er begyndt at brede sig, er en klima-jantelov. Det er et begreb, der står for egen regning, men essensen af begrebet er, at hvis man går ind for at hjælpe klimaet, men ikke går all-in, så er man både hyklerisk og dobbeltmoralsk. Så lad os sige, at man både skærer ned for plastikforbruget, investerer i en elbil og spiser mindre kød, end man plejer, men tillader sig at flyve til USA en gang om året og besøge noget familie, så er man klima-hykler. Jeg hørte et radioprogram forleden, hvor værterne snakkede om de nyligt udtrådte engelske kongehusmedlemmer, Meghan Markle og Prins Harry. Kendisparret har udtalt, at de maksimalt vil have to børn, fordi dét at få mange børn skader klimaet. Det kan man mene om, hvad man vil, men man må respektere, at de har taget stilling, og at det er et aktivt valg i kampen for klimaet. Radioværterne var så ekstremt fortørnede over, at parret valgte at bosætte sig i USA, fordi de så skulle pendle mellem familie i USA og England i forurenende flyvemaskiner. Men hvad er det så, der har forårsaget denne stigende tendens af klima-jantelov? Jeg forestiller mig, at der i lang tid har været en klimafornægtelse, og der nu faktisk er kommet en relativ bred accept af, at der er et problem. Men samtidig tror jeg, at rigtig mange mennesker har svært ved at overskue konsekvenserne, og især konsekvenserne af, hvad de synes er forringede livsvilkår: mindre kød, mindre rejser, færre dieselslugere og mere affaldssortering. Jeg tror faktisk, at mange klima-jantelovs-aktivister sidder med relativ dårlig samvittighed over ikke at gøre mere, og så er det nemmere bare at hakke ned på dem, der rent faktisk tager stilling og tager et aktivt valg om at gøre en indsats på et eller flere områder. Jeg tror også, der sidder nogle mennesker, som har nået en alder, hvor de ikke kommer til at opleve outputtet af det forbedrede klima, og hvorfor så overhovedet gå i gang, når jeg alligevel ikke får noget ud af det? Kan vi ikke droppe det jantelovspis. Ikke ret mange mennesker har mulighed for at gå all-in, selvom det kunne være fint, hvis Mette Frederiksen tog en vandcykel, robåd, eller endnu mere klimavenligt: svømmede over Atlanterhavet, når hun skal besøge USA i arbejdshenseende. Vi skal gøre noget for klimaet. Selvom det største ansvar ligger hos politikerne, så kan vi alle gøre en større eller mindre indsats. Det er bedre end ingenting. Om det så er at sortere skrald, købe færre plastikposer eller købe en elcykel i stedet for en bil må være op til den enkelte. Men at hakke på dem, der rent faktisk gør noget. Det er bare ynkeligt.

Annonce