Annonce
Læserbrev

Debat: Mange dyr og planter i det ærøske landskab mistrives

Læserbrev: Man har i den senere tid kunnet læse, at Ærøs natur er i god forfatning og mange sjældne arter stortrives her. Ærø er således nærmest at betragte som et refugium.

DN glæder sig naturligvis over, at Ærøs natur er hjemsted for et stort antal arter, men i samme åndedrag finder vi det vigtigt, at en beskrivelse af Ærøs natur ikke bør være ensidig. For sandheden er, at mange dyr og planter i det ærøske kulturlandskab mistrives.

I takt med en øget fragmentering af blanadt andet blomsterrige overdrev, våde enge, levende hegn og vandhuller sker der også en forarmelse af de arter, der er knyttet hertil. Det gælder dyrearter som for eksempel vibe, klokkefrø, springfrø, slørugle, snog med flere. Nogle er forsvundet fra øen som ynglende; brushøne, kobbersneppe, kirkeugle. Af plantearter er orkideen ægbladet fliglæbe nærmest forsvundet fra sine voksesteder. Almindelig mjødurt er nu knapt så almindelig, mens grøftekanternes og digernes flor blot er en skygge af tidligere tiders rigdom.

Ved en ensidig lovprisning af Ærøs natur er der risiko for, at der skabes et glansbillede, der får den overvejende del af befolkningen til at tro, at den ærøske natur er i topform, hvilket vi i DN Ærø ikke mener er tilfældet. Nok kan vi glæde os over naturområder som Voderup Klinter, norene og Vitsø, men det ændrer ikke ved, at der ude i den øvrige del af landskabet til stadighed nedlægges diger og gamle kulturenge gror til.

Taler man om egentlig natur, så har Ærø i virkeligheden kun sine kyster. Det er da også her, at man kan finde spændende plantesamfund og dermed også et væld af eksempelvis insekter. Og nu vi er ved kysterne, så er det ikke mange ord, der nævnes omkring det kystnære vand, hvor der hersker en ubalance med mængder af krabber, grundet få torsk. Multen, der tidligere var talrig, er stort set forsvundet, mens en invasiv art som sortmundet kutling nu findes langs de ærøske kyster med yderligere ubalance til følge.

DN hilser velkommen, at Ærø Kommune er undervejs med en naturpolitik, og vi håber, at den vil anspore kommunen til ikke blot at bevare, men også fremme den ærøske natur og adgangen til den.

Annonce
Kim Bang Jensen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Fyns Amts Avis mener: Sig nu bare helt farvel til de test

Endelig bliver der nu sagt farvel til nationale tests i folkeskolen. Ikke fuldt og ikke helt og stadig med planer om at lave et nyt "bedømmelses- og evalueringssystem" til folkeskolen. Den brede politiske aftale, der blev landet fredag er et skridt i den helt rigtige retning, og den viser, at politikerne trods alt lytter til den snart mangeårige og nu blåstemplede helt berettigede kritik af de nationale test. Men aftalen har mangler. Det er fint, at det i år bliver frivilligt, om skoler vil gennemføre nationale test. Det er faktisk helt nødvendigt, efter blandt andre VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - tidligere på måneden udkom med en evaluering, der viste, at der var mange forkerte resultater i de nationale test - og at man altså derfor ikke kan regne med dem. Så selvfølgelig er en bredt sammensat skare af politikere nødt til at reagere og sørge for, at systemet bliver ændret. I den sammenhæng virker det besynderligt, at de 20 procent dårligst præsterende elever fortsat skal gennemføre de forkerte test. Hvordan man er nået frem til det kløgtige i fortsat at følge svage elever med et redskab, der viser forkerte resultater, vækker helt berettiget undren. For hvem vil seriøst fremhæve de kommende resultater som troværdige? I det hele taget virker det meget besynderligt med den fortsatte politiske insisteren på test - ikke mindst når der helt tydeligt er så store problemer med at få udviklet et testsystem, der rent faktisk virker. I stedet burde man lytte mere til lærerne. De færreste lærere er i tvivl om, hvor deres elever ligger fagligt i de enkelte fag. Det, lærerne efterspørger, er bedre redskaber og større opbakning til at hjælpe eleverne. Ikke bare til at måle, hvor dårlige, de er. For der er ingen tvivl om, at man går i skole for at lære noget, at man skal flytte sig fagligt og der skal være visse mål, man skal nå igennem ens skoletid. Der er de fleste enige om. Og når man så tillægger mange børn og unges ganske store udfordringer med trivslen lige nu, så var det måske værd at overveje en anden tilgang til faglig udvikling også i folkeskolen. For hvis man reelt ønsker at hjælpe og løfte eleverne fra det niveau, de er på, så var det måske bedre at bruge pengene på at styrke lærerne og bruge pengene her i stedet? For eksempel med flere lærere og bedre læringsmiljøer, frem for kun at gå frem med pisken, som det har virket på mange med de nationale test. Mon ikke også nogle børn vil få bedre oplevelser af at gå i skole, fremfor at de 10 gange i deres skoletid skal testes og have lukkede kuverter med resultaterne med hjem til forældrene. Det kræver vist ikke mange flere test af de nationale test at erkende, at de var en fejl. Så drop dem nu bare en gang for alle. Brug i stedet tid og penge på at styrke selve undervisningen, skab noget bedre trivsel og mere lyst og leg. Og tro så på lærerne, og sæt dem i spidsen for det arbejde. Det vil i sig selv være velset og velgørende. Og mon så ikke resultaterne kommer af sig selv. Det kan i hvert fald næppe blive værre, end med den fremgangsmetode, der har været brugt de seneste mange år.

Svendborg For abonnenter

Styrelse retter kritik mod Oure Friskole: Nuværende leder og bestyrelsesformand skulle have gjort noget

Annonce