Annonce
Læserbrev

Debat: Man skulle have ladet frivillige drive flyveplads

Lokaldebat: Svendborg Byråd valgte at udfase driftstilskuddet til Sydfyns Flyveplads. Man ønskede også, at flyvepladsen skulle fredes og fortsat være offentlig. Ingen kommunal betaling på sigt til en privat virksomhed for at drive en kommunal flyveplads på kommunal jord. Pladsen skulle hvile i sig selv. Flyvepladsens brugere ville gerne påtage sig den opgave. Svendborg Kommune valgte den private virksomhed.

Hangarejerne forventede, at den politiske vilje om at sikre flyvepladsen i 20 år også ville gælde for lejemål. Sådan gik det ikke.

De otte private hangarer og ejere har 10-12 fly. Sammen med antallet af operationer på Sydfyns Flyveplads kan jordleje og startafgifter ikke generere de 150.000 kroner eller mere om året, som Starling Airports Service ApS ønsker til at drive den med betalt arbejdskraft. Det burde Peter Nordquist og Svendborg Kommune have indset og vurderet, inden man bød ind og valgte en forpagter.

Der er plads til at hæve jordlejen, men forudsætter en dialog med Nordquist. Desværre er hangarejernes ønske om en forhandling ikke blevet besvaret.

Den fornuftige løsning havde været at inddrage brugerne af Sydfyns Flyveplads og drive den ved hjælp af frivillig arbejdskraft fra flyveklubberne. Det er en typisk og gangbar løsning på mange andre flyvepladser.

Stridspunktet er, at ingen hangarejere vil underskrive en jordlejekontrakt med seks måneders opsigelse. Man skal ikke betale depositum for jordleje! En sammenligning med en lejebolig er fejlagtig. Hangarjordleje er ikke omfattet af lejeloven.

En opsigelse i kontrakten har et krav om nedrivning. En eventuel overdragelse/fremleje af en hangar skulle godkendes af Starling. Jordlejekontrakten kunne ikke overdrages, men Starling måtte gerne overdrage kontrakten til andre, blot for at nævne nogle få af flere uacceptable konditioner.

Den nye markedsleje for Sydfyns Flyveplads er totalt ødelæggende. Ingen vil investere i nye hangarer eller i vedligeholdelse på sådanne betingelser.

Annonce
Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Fyns Amts Avis mener: Sig nu bare helt farvel til de test

Endelig bliver der nu sagt farvel til nationale tests i folkeskolen. Ikke fuldt og ikke helt og stadig med planer om at lave et nyt "bedømmelses- og evalueringssystem" til folkeskolen. Den brede politiske aftale, der blev landet fredag er et skridt i den helt rigtige retning, og den viser, at politikerne trods alt lytter til den snart mangeårige og nu blåstemplede helt berettigede kritik af de nationale test. Men aftalen har mangler. Det er fint, at det i år bliver frivilligt, om skoler vil gennemføre nationale test. Det er faktisk helt nødvendigt, efter blandt andre VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - tidligere på måneden udkom med en evaluering, der viste, at der var mange forkerte resultater i de nationale test - og at man altså derfor ikke kan regne med dem. Så selvfølgelig er en bredt sammensat skare af politikere nødt til at reagere og sørge for, at systemet bliver ændret. I den sammenhæng virker det besynderligt, at de 20 procent dårligst præsterende elever fortsat skal gennemføre de forkerte test. Hvordan man er nået frem til det kløgtige i fortsat at følge svage elever med et redskab, der viser forkerte resultater, vækker helt berettiget undren. For hvem vil seriøst fremhæve de kommende resultater som troværdige? I det hele taget virker det meget besynderligt med den fortsatte politiske insisteren på test - ikke mindst når der helt tydeligt er så store problemer med at få udviklet et testsystem, der rent faktisk virker. I stedet burde man lytte mere til lærerne. De færreste lærere er i tvivl om, hvor deres elever ligger fagligt i de enkelte fag. Det, lærerne efterspørger, er bedre redskaber og større opbakning til at hjælpe eleverne. Ikke bare til at måle, hvor dårlige, de er. For der er ingen tvivl om, at man går i skole for at lære noget, at man skal flytte sig fagligt og der skal være visse mål, man skal nå igennem ens skoletid. Der er de fleste enige om. Og når man så tillægger mange børn og unges ganske store udfordringer med trivslen lige nu, så var det måske værd at overveje en anden tilgang til faglig udvikling også i folkeskolen. For hvis man reelt ønsker at hjælpe og løfte eleverne fra det niveau, de er på, så var det måske bedre at bruge pengene på at styrke lærerne og bruge pengene her i stedet? For eksempel med flere lærere og bedre læringsmiljøer, frem for kun at gå frem med pisken, som det har virket på mange med de nationale test. Mon ikke også nogle børn vil få bedre oplevelser af at gå i skole, fremfor at de 10 gange i deres skoletid skal testes og have lukkede kuverter med resultaterne med hjem til forældrene. Det kræver vist ikke mange flere test af de nationale test at erkende, at de var en fejl. Så drop dem nu bare en gang for alle. Brug i stedet tid og penge på at styrke selve undervisningen, skab noget bedre trivsel og mere lyst og leg. Og tro så på lærerne, og sæt dem i spidsen for det arbejde. Det vil i sig selv være velset og velgørende. Og mon så ikke resultaterne kommer af sig selv. Det kan i hvert fald næppe blive værre, end med den fremgangsmetode, der har været brugt de seneste mange år.

Svendborg For abonnenter

Styrelse retter kritik mod Oure Friskole: Nuværende leder og bestyrelsesformand skulle have gjort noget

Annonce