Annonce
Debat

Debat: Man sender ikke ensomheden ud af Svendborg ved at slå tiden ihje

Lone van der Ploeg Olufsen. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen

Læserbrev: For nylig modtog jeg en taknemmelig takhilsen for støtte fra World Animal Protection. Jeg græd. Fordi jeg følte mig som et menneske. Et menneske, der kunne gøre en forskel. Som endda blev mødt af et medmenneske med taknemmelighed. Dybt i mit inderste igennem dette møde blev jeg befriet fra en del af min ensomhed.

Impuls og Sind har et ønske om at sende ensomheden ud af Svendborg (Ugeavisen Svendborg, uge 17). Jeg hilser de mere jordnære tiltag velkommen, særligt besøgsvensordningen, matche mennesker på opbyggende vis. At se en film sammen vil nogen givetvis også have glæde af. Jeg synes dog, at man skal stille sig selv spørgsmålet: Har man forstået kernen af ensomhedsproblematikken?


Annonce

Vi kommer ikke til at sende ensomheden ud af Svendborg ved at slå tiden ihjel.


Ensomhed er en af hvor tids største kvaler. Derfor mener jeg, at det er en for snæver tilgang at se problematikken i et socialpsykiatrisk lys. I stedet, med inspiration fra sociolog Hartmut Rosa, vigtigheden af for alle mennesker den kvalitet og evne, vi har til at lytte og svare. Ja, ligefrem et løfte om et andet forhold til verden med anelsen om en dyb forbundenhed.

Skal ensomheden ud af Svendborg, må der, som jeg ser det, ses på manglende værdsættelse mere generelt af mennesker og meningsløshedens skadende virkninger i det hele taget. Vi kommer ikke til at sende ensomheden ud af Svendborg ved at slå tiden ihjel. Vi må gå vejen og bygge bro til hinanden. Få et naturligt og meningsfuldt tilhørsforhold til hinanden og verden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Møder massiv kritik: Ingen vil have jobbet - nu søger kommune politibetjente til at passe voldsom og autistisk borger

Annonce