Annonce
Læserbrev

Debat: Man kan ikke sammenligne med andre bevaringsdebatter

Lokaldebat: Jeg vil gerne præcisere, hvorfor mange lokale tøsinger har blandet sig i debatten om den planlagte lukning af portbygningerne ved Valdemars Slot.

For det første er der ingen på Tåsinge, der ønsker slottet jævnet med jorden eller ødelagt af påkørsler. Tværtimod.

Og at sammenligne med øvrige kulturarv bevaringsdebatter dur simpelthen ikke.

Debatten og affødte protester handler om, at man kort og godt meddeler, at man vil prøvelukke en offentlig vej. Portbygninger eller ej er det sagshåndteringen, der først og fremmest er under kritik her.

For det siger jo sig selv, at der omgående rejses spørgsmål til trafikafviklingen, samt til spørgsmålet om vende- og parkeringspladser. Det er jo ikke søndagsturen, det handler om for Tåsinges borgere, men om den daglige brug.

Men også om de problematikker mange forestiller sig med trafikafviklingen. Kan Jydevej, Gl Nybyvej bære den omdirigerede trafik, der må den vej? Kan Grønnegade og Troense Strandvej? Og hvis man, som der står i avisen, havde planlagt at fjerne skiltet til slottet Sundbrokrydset/Eskærvej og i stedet lade alle turister køre til slottet ad Nørreskovvej, hvordan forestiller man sig så, at alle disse biler og busser, alle skal vende og parkere på den lille offentlige parkeringsplads ved Slotshagen Strand?

Hvis man ville have lokalbefolkningen med på projektet, burde man have været åben og indkaldt til møde eller man kunne have lagt planerne for trafik og parkeringsafvikling offentligt frem i avisen, sammen med informationen om lukningen af vejen.

Man er nødt til at forholde sig nøgternt til den kendsgerning, at man ikke kan lukke en offentlig vej, uden at høre de lokale om de spørgsmål de måtte have til et projekt, der berører deres dagligdag.

Jeg kunne aldrig drømme om at gå imod bevarelse af hverken natur eller kulturarv nogen steder. Men jeg blandede mig i debatten dels for at påpege netop problemet med manglende information om trafikafviklingen og dels for at minde om de problematikker, der også er med al for høj fart på Nørreskovvej og de skrinlagte hastighedsdæmpende foranstaltninger, der i sin tid var planlagt i hele området omkring Nørreskovvej, Vievej, Ambrosiusegen og Slotshagen.

Det er nemlig ikke bare portbygninger, der er i fare for påkørsel, men i høj grad også bløde trafikanter, der færdes i et smukt rekreativt område, hvor øhavssti, turistbusser, lokale på spadseretur og kulturarvsturister mødes, og navnligt om sommeren opstår der mange farlige situationer i mødet mellem bløde trafikanter og billister/motorcyklister med alt for høj fart.

Annonce
Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Myresauce kvalt af absurde fødevareregler

Nogle gange er regler fine og udmærkede. Andre gange er de absurde og kafkaske. Andreas Davidsens chilisauce med orangemyrer, som nu er tilbagekaldt, havner i den sidste kategori. Andreas Davidsen er ved siden af sit job som pædagog naturmand og interesseret i mad og har i sit firma Vild Ild kreeret en række chilisaucer. En af dem indeholder så altså nogle myrer, som han har fundet i naturen, og som giver en ganske særlig smag af citrus. Da redaktionen prøvesmagte den, fik den skudsmålet "stærk, men har også en sød undertone og en tydelig citrussmag, der bliver forstærket, hvis man er så heldig at få en orangemyre eller to med i sin portion." Saucen var åbenbart for stærk kost for fødevaremyndighederne, da de kom på kontrolbesøg. Ikke fordi der er myrer i, for det har vi jo hørt om før, især da stjernerestauranten Noma gjorde sit indtog på den danske madscene. Men fordi myrerne ikke er godkendt, da Andreas Davidsen selv indsamler dem i naturen uden at få dem risikovurderet, som det hedder. Og det er da fint, at myndighederne vil skåne forbrugerne fra sundhedsrisici, men her får man hurtigt den tanke, at det er en regel, der mere er til for reglens skyld end for forbrugernes. Alene når man hører ordet EU-forordning og i tillæg erfarer, at den pågældende forordning daterer sig tilbage til 1997, bliver man helt træt. Yderligere barokt bliver det, når fødevarechef ved Fødevarestyrelsen Henning Knudsen forklarer, at hvis man havde spist disse myrer, inden forordningen trådte i kraft, ville det have været i orden. Og helt absurd er det, at hvis der i en lille landsby i eksempelvis det vestlige Ungarn havde været en tradition med at spise orangemyrer, ville Andreas Davidsens sauce også have været inden for skiven. Fødevarechefen sammenligner også med iberiske skovsnegle, men det giver jo ikke megen mening. For det første er myrerne set før, og for det andet er dræbersnegle alt andet lige en kende mere uappetitlige end orangemyrer. Hvis der havde været tale om falsk varebetegnelse, eller det havde været skjult for forbrugeren, at der var tale om en myreholdig sauce, kunne man forstå nidkærheden. Men her fremgår det jo på selve etiketten, at der er myrer i spisen, og så må det vel være op til den enkelte, om man har lyst til at sætte tænderne i en myre. En lille iværksætter, der har det her som sin nebengesjæft at lave saucer, har jo ikke en chance for at gå igennem de procedurer, som det ville kræve at få godkendt sådan en sauce gennem for eksempel DTU's fødevareservice. Det er både en dyr og omstændelig affære. Destruktionen af myresaucen er et eksempel på, at regler og bureaukrati kvæler folks gode idéer og virkelyst.

Annonce