Annonce
Ærø

Debat: Lystfartøjsmuseum i Marstal?

Læserbrev: Lystfartøjsmuseet i Svendborg kæmper for tiden for livet.

Der er mange velmenende frivillige og positive politikere, men museet har indtil nu ikke rigtigt haft succes. Det er måske manglende midler, hvad ved jeg, men museet har ikke rigtigt haft noget at byde på.

Hvad kunne vi så i Marstal gøre bedre? For det første er vi Danmarks mest besøgte lystbådehavn. Det betyder, at vi har kundeunderlaget. For det andet har vi et af Danmarks mest succesfulde søfartsmuseer, så vi besidder den ekspertise, der skal til. For det tredje har vi den fornødne plads. Vi har en del plads i havnen, som med en beskeden investering kunne gøres brugbar til formålet.

Hvad skulle vi så gøre for at udvikle et moderne lystfartøjsmuseum? Ja, udviklingen af sejlsporten stoppede jo ikke med klassebådene. Sejlbåden har udviklet sig enormt siden folkebåden og Knarren så dagens lys. Nu sejles der i både eller kulfiberstativer med foils, som bringer bådene op over 60 knob. Vi har med Poul Elvstrøm som dynamo udviklet en lang række af dygtige kapsejlere, de bør nævnes, så de ikke glemmes.

Og hvad med den del, der ligger uden for det kapsejladsmæssige. Tænk bare på Troels Kløvedal med Nordkaperen og hans søn Mikkel Beha og børnebørn med Havana og Wallenberg? Og jeg vil da lige også nævne Oceans of Hope, som sejlede jorden rundt med scleroseramte patienter og som anløb Marstal i 2017.

Jo der er sandelig nok og tage fat på. Men hvordan får vi nu al den sejlsport kommunikeret ud til folket? Ja, vi kan jo ikke udstille alle de både i naturlig størrelse, så vi må gøre som Marstal Søfartsmuseum, vi må bygge modeller, lave lydoptagelser og fabrikere plancher, med andre ord, vi skal fortælle historien om lystsejladsen i Danmark gennem tiderne. Det kunne være sjovt.

Annonce
Danmarks Museum for Lystsejlads ligger på havnen i Svendborg. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sorte aktier sender et dårligt signal

Det er småpenge i den store sammenhæng, Ærø Kommune har investeret i såkaldte sorte aktier. 62.000 kroner er der for eksempel investeret i oliefirmaet Shell, og det er den klart største post af de forkætrede sorte aktier, kommunen har i deres aktieportefølje. Den består af aktier for rundt regnet 42 millioner kroner. Det er en forsvindende lille del med andre ord. Den ville knap kunne ses, hvis man stillede det grafisk op. Vi taler om langt under en procent. Alligevel skurrer det. Vi er nødt til at forholde os meget aktivt til de udfordringer, klimaet giver os, og investeringer i sorte aktier er altså investeringer i virksomheder, som bidrager til et negativt CO2-regnskab. I forbindelse med folketingsvalget for snart et halvt år siden, spurgte en ung mand på et vælgermøde, hvor meget politikerne skal bestemme, og hvor meget det skal være op til befolkningen, når det gælder adfærdsændring til gavn for klimaet. Svarene fra politikerne var meget forskellige. Nogle fastslog, at en skarp politisk styring er vejen frem, mens andre afviste at detailstyre befolkningens dagligdagsbeslutninger. Tydelig var bevidstheden dog om, at politiske beslutninger vedrørende miljøet er toneangivende for befolkningen. De viser en retning. Hvilken retning er det så, flertallet i Ærøs økonomiudvalg angiver med beslutningen om ikke at røre ved de sorte aktier? Der er noget økonomisk ansvarlighed. Der bliver peget på, at budgettet er tilrettelagt efter blandt andet forventningerne til aktieinvesteringerne, og laves der om på den præmis, skubber det til budgettet. Det er godt og validt. Samtidig sendes der et signal til borgerne om, at kommunen på det punkt ikke går forrest i kampen for miljøet. Selv om der kun er tale om et lille beløb, så er det signalværdien, der er interessant. For hvem er det egentlig, der skal gå forrest? Burde det ikke være politikerne, der på vegne af samfundet viser det nødvendige mod? Det kan selvfølgelig også betragtes som mod at gå imod en folkestemning, men er det mod på de fremtidige generationers vegne eller er det fodslæberi? I bund og grund overdrager politikerne det at vise mod til befolkningen. Svære beslutninger er en del af det politiske lod, og når det handler om klimaet, er det nogle gange en nødvendighed at lade økonomikortet blive i baglommen. For ja, det koster penge at finde mere klimavenlige løsninger. Men i ren Greta Thunbergsk stil kan vi også stille spørgsmålet: Har vi råd til at lade være med at betale regningen? Politikere står med den notoriske udfordring, at der stort set aldrig er penge nok til at indfri alle ønsker og visioner. Opgaven er så at prioritere, hvad der er vigtigst. En omprioritering af aktieinvesteringerne væk fra sorte aktier har mestendels signalværdi, og her må Ærøs politikere overveje, hvilket signal de som folkevalgte helst vil sende.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

'Til salg'-skilt i Kværndrup er groet til: - Kommunen satser ikke på små landsbyer

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Ejendomsmæglere afviser at annoncere for kommunens grunde: - Vi driver forretning, ikke filantropi

Annonce