Annonce
Langeland

Debat. Langelands ”hemmelige våben”

Steffen Jensen: - Sørg for at kritisere i en positiv, konstruktiv ånd. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Hvad er formålet med kritikken, spørger Britta Andersen her i avisen og henviser til et tidligere indlæg fra Lars Bjørnvik med kritik af Lohals-færgeprojektet og Turist- og Erhvervschefen. Nedenstående er nok udløst af denne diskussion, men jeg vil ikke gå ind i den. Blot bruge den til en mere generel opfordring, fordi jeg altid har syntes, at vore lokale aviser hernede på Langeland og Sydfyn er fulde af sære, mavesure, nedgørende, destruktive læserbreve, som jeg ofte har svært ved at forstå formålet med.

Jeg arbejder til daglig på TV2, og har gjort det i mere end 30 år. Jeg var i sin tid med til at opbygge stationen. I mange år har et af vores ”hemmelige våben” været vores efterkritik. Efter hver eneste nyhedsudsendelse gennemgås den kritisk, indslag for indslag, billedsekvens for billedsekvens, og vi stiller spørgsmål som: Kom budskabet igennem? Gjorde vi det godt nok? Kunne det være gjort bedre/anderledes? Hvordan kommer vi videre?

Altafgørende for denne efterkritik er, at den ikke bryder ned, ikke er destruktiv eller fører ind i en kreativ blindgyde. Den eneste grund til at have efterkritik er, at den fører til noget bedre. Den skal pege fremad, den skal inspirere dem, der får kritik til at gøre det endnu bedre næste gang. Den skal ikke tage modet fra dem.

Et sådant udgangspunkt tror jeg også, at det er godt at holde sig for øje i forhold til den kritik, mange vælger at lufte her i avisen. Sørg for at kritisere i en positiv, konstruktiv ånd. Så kritikken kan bruges til noget. Så den peger fremad. Hjælper med til at skabe endnu flere og bedre muligheder for dem, der faktisk gør noget for fællesskabet. For dem har vi brug for.

Er kritikken blot destruktiv, mavesur og uden noget ønske om eller opskrifter på at bidrage til løsninger, og gives kritikken oveni købet også af folk, som selv sjældent ses blandt de frivillige, der hele tiden yder for vores alles fællesskab, så er det mest konstruktive, man kan bidrage med, at holde kritikken for sig selv, undlade at sende den til avisen og samtidig spare et frimærke.

Det kræver meget at være kritiker. En god kritiker. Man skal virkelig nøje overveje, hvad det er, man ønsker at opnå.

Skal man bare have luft for sin egen indestængte vrede, så er den bedst egnet til at blive delt ved kaffebordet med få udvalgte venner.

Ønsker man derimod at bidrage til at give fællesskabet flere og bedre muligheder, så giver man sin kritik i en positiv ånd, husker på at mange yder meget mere, end man kunne forvente, og det vil vi gerne have, at de fortsætter med. Er man ligefrem så meget inde i sagerne, at man kan komme med forslag til, hvordan et problem kan løses, så er det endnu bedre. Allerbedst er det naturligvis, hvis man samtidig også selv melder sig til at give en hånd med.

Der er ikke noget bedre end at få konstruktiv kritik fra ham/hende, der står ved siden af en skulder ved skulder, og hjælper med til at løfte byrden i det fælles projekt det er, at gøre Langeland bedre for os alle sammen.

Holder vi os det for øje, når vi gavmildt deler ud af vore meninger i avisens læserbrevsspalter, så kan efterkritik også blive Langelands ”hemmelige våben”.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Offentlige opråb er nødvendige

Det er al ære værd, når offentligt ansatte tager bladet fra munden, som det er sket flere gange de seneste uger, hvor politiassistenter har ytret bekymringer om politiets manglende tilstedeværelse i mindre samfund som Langeland. Her er det blandt andet kommet frem, at nogle af de politiassistenter, der skal have kriminaliteten under kontrol, oplever, at det ikke er muligt med den måde, Fyns Politi tilrettelægger deres arbejdet på. Det er kommet frem, at de rutinemæssige besøg til områder som Langeland langt fra opleves som tilstrækkelige i forhold til at løse de udfordringer, der er. Og det er kommet frem, at politiassistenter godt forstår, hvis befolkningen mister tilliden til politiet. Det kræver mod at stå frem og offentligt gøre opmærksom på udfordringer, der handler om ens egen arbejdsplads. Det er de færreste ledere, der bifalder det. Og det er noget, som risikerer at lægge et stort pres på den modige. Så meget desto mere er der grund til at være taknemmelig, når det sker. For det er tvingende nødvendigt for et velfungerende samfund, at offentligt ansatte tager bladet fra munden, hvis de oplever, at de ikke kan stå inde for det, der sker på deres arbejdsplads - eller for at nuancere debatten om netop deres arbejde. Tænk, hvis flere gjorde det samme. Hvis flere sagsbehandlere i jobcentre turde stå frem og fortælle om deres arbejdsforhold og konsekvenserne af de få ressourcer, som mange jobcentre kæmper med at få til at række. Eller hvis flere pædagoger turde stå frem og fortælle om, hvordan få hænder i vuggestuer og børnehaver påvirker børnenes dagligdag. Det ville give et vigtigt indblik i, hvordan velfærdssamfundet reelt ser ud nogle steder. Og det ville kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling de steder, der trænger til det. Offentligt ansatte har faktisk en udstrakt ytringsfrihed og har som udgangspunkt ret til på egne vegne at deltage i den offentlige debat og fremføre personlige meninger og synspunkter - også om emner, der vedrører deres arbejdsområde. Den offentligt ansattes ytringsfrihed er med andre ord beskyttet, så længe personen ikke udtaler sig på arbejdspladsens vegne. "Hvo intet vover, intet vinder", lyder et gammelt dansk ordsprog. Der er ingen tvivl om, at bare tanken om at stå frem med sit eget syn på ens arbejdsplads eller arbejdsforhold kan give mange hjertebanken og sved på panden. Også selv om man blot beskriver virkeligheden, som man oplever den. Men forhåbentlig kan de modige inspirere til, at der med tiden kommer flere offentlige opråb. Det vil give et nødvendigt indblik i samfundets mange forskellige demokratiske maskinrum, som vi alle er afhængige af og betaler til. Og så vil det kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling - alene fordi virkeligheden bliver synlig.

Ærø

Lykkelig tilflytter på Ærø: - Jeg er så glad for vores børnehave, som er fuld af nærvær og tryghed

112

Ruder knust: Fem indbrud i biler i Svendborg

Annonce