Annonce
Debat

Debat: Landbrugsaftale - Det bliver svært, men hvis nogen kan, er det de danske landmænd

Jais Valeur. Foto: Søren Gylling

Debat: Efter at have forhandlet siden starten af februar, landede politikerne en meget bred aftale om fremtidens landbrug i sidste uge. Aftalen pålægger fødevare- og landbrugssektoren at nedbringe udledningen af drivhusgasser med mellem 55 og 65 % i 2030. Der er ingen tvivl om, at det bliver svært. Mange af virkemidlerne kender vi endnu ikke. Vi skal derfor forske og vi skal udvikle. Men vi har tidligere bevist, at vi i den danske fødevare- og landbrugssektor kan sætte os ambitiøse mål og indfri dem, bl.a. ved at blive en af verdens førende nationer inden for økologi, hvor Danish Crowns Friland er verdens største økologiske kødproducent.

Med aftalen står alle Folketingets partier undtagen ét, bag princippet om, at dansk landbrug skal udvikles, ikke afvikles. Det er – på trods af, at kravene bliver svære at indfri – den bedste nyhed, sektoren kunne ønske sig.

Naturligvis fordi det skaber rammerne for, at vi kan have en politisk debat om, hvordan vi skal udvikle landbruget. Men også – og måske vigtigst – fordi det sender et klart signal til det unge menneske, der overvejer at søge ind på landbrugsskolen, til bankrådgiveren, der sidder foran en landmand, der gerne vil låne millioner til klimaforbedringer på gården, til slagter- og mejeristlærlingen og til den ældre landmand, der i årevis har passet sin gård og skabt arbejdspladser i sit lokalområde: I er en del af Danmarks grønne fremtid.

Annonce

Det er fuldstændig afgørende for, at vi kan gå i gang med det store, svære og hårde arbejde, det vil være at finde og implementere de grønne løsninger, der skal til for, at vi kommer helt i mål med vores klimaambitioner.

Potentialet for en grøn og bæredygtig dansk fødevare- og landbrugssektor er stort. Danmark er i dag kendt for at lave nogle af de bedste og mest sikre fødevarer i verden. Med klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugssektoren pegede vi på 22 anbefalinger, der kan skabe en bæredygtig sektor, men vi pegede også på anbefalinger, der kan skabe et nyt eksporteventyr for Danmark. Vi ser nemlig ikke kun os selv, som nogen, der producerer mad. I den danske fødevare- og landbrugssektor skaber vi også de løsninger, der sikrer, at de fødevarer, vi producerer, er bæredygtige. Udfordringsdrevne forskningspartnerskaber, biokul, græsprotein, biofiltre, stoffet ”X”. Det er alle eksempler på forskningstiltag, der skal bidrage til at bringe den danske sektor helt i klimamål, men det er også tiltag, der har et stort eksportpotentiale.

Der var meget på spil med denne aftale. Fødevaresektoren beskæftiger 116.000 mennesker i Danmark – 62 % af arbejdspladserne er placeret i yder- og landkommuner. Med den brede politiske aftale, sikrer vi de arbejdspladser, og vi sikrer, at fødevare- og landbrugssektoren fortsat kan være et solidt fundament under et Danmark i balance.

Den danske fødevare- og landbrugssektor har før vist, at vi har viljen, evnen og innovationskraften til at transformere dansk landbrug. Om det gælder etableringen af andelsbevægelsen i 1880’erne, om det gælder sikre fødevarer, eller fødevarer af så høj kvalitet, at de bliver serveret på top-restauranter over hele verden, har vi vist og bevist, at vi kan løse udfordringen. Det kan vi, fordi vi har nogle af verdens dygtigste landmænd, der har evnerne til at tænke nyt og modet til at investere.

Vi har nu en bred politisk aftale, der har givet os en svær opgave, den grønne omstilling – måske en af de sværeste dansk landbrug nogensinde har stået overfor. Men hvis der er nogen, der kan løse den, så er det de danske landmænd. Nu går vi i arbejdstøjet, tager ansvar og viser, at også denne opgave er vi fast besluttede på at løse.

Men hvis der er nogen, der kan løse den, så er det de danske landmænd

Annonce
Svendborg

Tag kandidattesten her

Sport For abonnenter

Fem kilometer i Ommel med løbestjernen Abdi Ulad: - Jeg har altid søgt at være selvstændig

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Spodsbjerg i opråb: - Der kommer en skolebus meget tidligt om morgen og en igen sidst på eftermiddagen, og det er det

Sport For abonnenter

Navne fra Rise Sparkasse Arena: Altmuligmanden Niels

Ærø

Uhyggelige græskar skåret i Marstals gågade: - De voksne er meget engagerede

Sport

Fem på stribe for Rabbits

Faaborg-Midtfyn

Én faktor betyder 'alverden', konkluderer valgforsker: Se kortet her - sådan stemte du og dine naboer sidste gang

Kultur For abonnenter

Rockstjerner uden filter: Nyt koncertkoncept lagde eminent fra land med veloplagte sangskrivere

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Debat

Debat: Danske fiskere skal have kompensation for brexit nu

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Langeland

Fyns Amts Avis mener: Debatten om Rema 1000 har udviklet sig til en farce - her er fakta

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Sport For abonnenter

Håneretten på spil lørdag: Pytlick versus Pytlick

Erhverv For abonnenter

Anders Borring har solgt sin virksomhed for over 500 millioner kroner: Nu vil han hjælpe fattige kvinder og børn

Fyn

Flere afgange aflyses resten af dagen: Store forsinkelser i togtrafikken på Fyn og i Jylland

Annonce