Annonce
Debat

Debat: Landbrug & Fødevarer lyver om danske svin og antibiotika

Landbrug: Med store annoncer i både Politiken og Jyllands-Posten forsøger landbrugets dominerende interesseorganisation at overbevise offentligheden om, at ”danske grise får mindre antibiotika end de fleste.” Men Landbrug & Fødevarer taler usandt.

Side 3-annoncer i de to førende dagblade dokumenterede tilsyneladende 7/10, at danske svineproducenter har et minimalt forbrug på bare 40,8 mg antibiotika pr. kilo svinekød, i modsætning til f.eks. tyske landmænd, der hævdes at bruge 89,2 mg, og de spanske producenter der angiveligt bruger hele 362,5 mg antibiotika pr. kilo.

Påstanden er baseret på en EU-opgørelse fra 2016, og i småtingsafdelingen for fejl skal det bemærkes, at annoncens tal trods dens klare overskrift ikke kun dækker svineproduktion men hele den samlede husdyrproduktion i de pågældende lande. Den afgørende fejl er dog, at opgørelsen slet ikke kan bruges, sådan som Landbrug & Fødevarer gør det. Det er her de store dagbladsannoncer for alvor lyver.

I ESVAC-rapporten, som Landbrug & Fødevarer selv opgiver som deres kilde til påstanden om de danske svins minimale forbrug af antibiotika, advares der direkte mod at anvende tallene, sådan som Landbrug & Fødevarer gør det. I rapportens indledning side 5 står der sort på hvidt, at data ikke bør bruges til at sammenligne landene indbyrdes. Læs selv advarslen:

”Det skal understreges, at de data, der er præsenteret i denne rapport, ikke bør bruges alene som grundlag for at fastlægge management prioriteter, og at yderligere data om produktion af dyr pr. areal, tilgængelige veterinære lægemidler og andre faktorer bør overvejes. Det anbefales også ikke at bruge de data, der er præsenteret i denne rapport, til direkte sammenligning mellem landene, da der kan være behov for mere detaljeret indsigt og analyse.”

For hæderlige danske landmænd er det stærkt belastende, at deres egen interesseorganisation sætter deres gode navn og rygte på spil i dyrt betalte annoncer. Men Landbrug & Fødevarers misbrug af data udfordrer også chefredaktørerne på Politiken og Jyllands-Posten. Efter medieansvarsloven er det dem, der har ansvaret for sandhedsindholdet i dagbladenes annoncer.

Politikens journalistiske chefredaktør Anne Mette Svane beklager stærkt, at avisen har bragt de misvisende annoncer. Chefredaktøren skriver i en mail 16.10, at hun beklager ”dybt, at Politiken har viderebragt et fortegnet billede af udviklingen i landbrugets forbrug af antibiotika (…). Vi vil være mere agtpågivende i forhold til denne typer af annoncer.”

Hverken Landbrug & Fødevare eller Jyllands-Postens chefredaktør har kommenteret annoncen, til trods for flere rykkere.

Annonce
Kjeld Hansen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Tietgenprisen 2019 går til en dynamisk mand i spidsen for et driftigt værft

GOG

2019 er væk: GOG-profil opereret i knæet

Debat

Min Mening: Forskellen på prisen på medicin og leverpostej

Hos min købmand koster en fransk leverpostej fra Stryhns normalt 29,95 kroner. Men med jævne mellemrum - cirka en gang om måneden - er leverpostejen på tilbud til 12 kroner. Hvis man har god plads i sin dybfryser, kan man købe så mange bakker med leverpostej, at man er forsynet, ind til købmanden næste gang har tilbud på leverpostej. Det benytter jeg mig gerne af. Det undrer mig ganske vist, at priserne kan svinge så meget, for både når leverpostejen sælges til fast pris og til tilbudspris, så skal der tjenes penge på den. Både til Stryhns og til min købmand. Men det er en almindelig markedsmekanisme, som man trods alt kan forstå. Helt anderledes er det med medicinpriserne i Danmark. Det system er fuldstændig uforståeligt. Her ligger priserne på ingen måde stabilt. I sidste uge kunne man i denne avis læse om en dame fra Aarup, der havde oplevet en prisstigning på 1200 procent på noget medicin mod knogleskørhed, som hun skulle bruge. Det eksempel kan jeg sagtens overtrumfe. For nogle år siden ville jeg købe nogle øjendråber mod høfeber. De har i mange år kostet ti kroner for en lille flaske. Nu var prisen steget til 250 kroner. En stigning på 2500 procent. Det er jo det rene vanvid. Som jeg har forstået det, så afholder Lægemiddelstyrelsen hver anden uge en auktionsrunde, hvor de forskellige medicinproducenter kan byde på, hvad de vil sælge deres produkter for i de næste fjorten dage. Det billigste tilbud vinder retten til at blive anbefalet af apotekerne, og producenten er derved sikret en betydelig andel af salget af det præparat de næste to uger. For de fleste forbrugere vælger selvfølgelig det billigste produkt. Men næste gang man skal have sin medicin, kan prisen være helt anderledes. Hvilket både jeg og damen med knogleskørhed har oplevet. Plus tusindvis af andre danskere. Men auktionssystemet er indrettet sådan, at de forskellige producenter også kan se, hvad deres konkurrenter byder. Det gør selvfølgelig, at man meget nemt kan mistænke hele medicinbranchen for at være præget af karteller, som hemmeligt aftaler priserne på deres varer. Det er i strid med tankerne for den fri konkurrence og den frie prisdannelse. Og det er ligefrem ulovligt at danne karteller. Jeg har selvfølgelig ikke noget imod, at medicinproducenterne skal tjene penge. De har udgifter til forskning og lønninger til deres ansatte. Men der er den forskel på leverpostej og medicin, at jeg kan vælge at lade være med at købe leverpostejen, hvis jeg synes den er for dyr, eller hvis min købmand pludselig skulle få den skøre tanke at sætte prisen op med mange hundrede procent. Så ville jeg måske endda overveje at lave min egen leverpostej. Men det kan man ikke med medicin. Den er i mange tilfælde livsvigtig for de mennesker, der tager den. Og så burde der være et system med gennemskuelige og retfærdige priser. Alt andet er faktisk spekulation i folks helbred, hvilket er forkasteligt.

Ærø

Biltrængsel på havnefronten: Ærøexpressen søger om mere bilplads på Marstal Havn

Annonce