Annonce
Læserbrev

Debat: Lad os starte med os selv, når vi hjælper klimaet

Læserbrev: Her i valgkampen har jeg et utal af gange hørt fra vælgere og kandidater, at vi skal gøre noget ved klimaet. Her er alle partier enige; der skal gøres noget for klimaet.

Men er det kun en statsopgave?

Vi har alle en forpligtigelse til at gøre noget for klima og miljø. Men er det ikke nemmest, at vi starter med os selv?

Mit indlæg skal ikke opfattes som en moralsk løftet pegefinger, men derimod en opfordring til at vi alle tænker os om.

Hvis vi alle bliver bedre til at sortere vores affald, smide knap så meget væk, men i stedet genbruge ting, købe brugt og så i øvrigt tænker os om, når vi handler, så når vi langt.

Derfor har jeg også en lille bøn - et meget vigtigt budskab faktisk - når vi køber en del af vores dagligvarer, så se efter om det er danske varer. Især når vi taler frugt og grønt.

Frugt og grønt fragtes i stort omfang over mange grænser - oftest med skib, tog og lastbiler. Vi ved, at en stor del af CO2-udledningen, som belaster klimaet, skyldes transportsektoren.

Brug et par minutter mere i supermarkedets grøntafdeling og betal måske et par kroner ekstra for, at det er danske varer.

Os der bor på landet kan lægge vejen forbi nogle af vores mange gårdbutikker og vejboder. Her får man oftest tingene nyhøstet, ofte høstet på "rugbrødskraft", så ingen CO2-udledning.

Derudover så handler man lokalt, bevarer pengene lokalt - og så smager det bare bedre.

Det giver mening.

Annonce
Jørgen Nielsen skriver om klimaudfordringerne. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland For abonnenter

Eks-borgmester om fyret kommunaldirektør: - Der var et eller andet, der sagde mig, at det ikke ville fungere

Debat

Min Mening: Vi skal turde satse alt

For nogle år siden var jeg til julefrokost, hvor der var pakkespil. Vi skulle alle medbringe en pakke, kravet var blot, at det skulle være noget gammelt, og noget vi selv havde brugt. Jeg kan ikke længere huske, hvad jeg selv havde med, men sidder her med den bog jeg vandt: "Kærlighedens andet årti". Nu har min mand og jeg været gift i over 14 år, så nu er jeg begyndt at læse i bogen. Og jeg er allerede kommet til det første sted i bogen, hvor jeg har måttet lægge bogen lidt fra mig for at overveje ordene og de tanker og spørgsmål, som dukker op. "Vi lovede hinanden, at blive i ægteskabet ligegyldigt hvad som sker." Denne sætning stammer fra et ungt par, som i deres forlovelsestid gav hinanden løftet at blive sammen, uanset hvad der måtte ske. Det er stærke ord, når der ligger vilje bagved. Når man indgår et ægteskab, lover man at ære og elske hinanden til døden skiller parret ad. Det vil sige, at alle, som er viet i kirken, har afgivet dette løfte. Men alligevel kan det let komme til at virke som tomme ord eller noget, man jo bare siger ja til. Du som læser med, har helt sikkert en holdning til ovenstående? Men mon vi har talt med vores ægtefælle om netop den holdning, som vi hver især har til det med troskab? Senere i kapitlet bliver man konkret opmuntret til at invitere sin ægtefælle eller kæreste på en kop kaffe eller en hyggelig middag og så efterfølgende bede ham eller hende om sammen med dig at aflægge det løfte aldrig at lade jer skille (selv om I måske til tider ikke vil kunne udstå hinanden). Se det er en udfordring. Nogen af jer, som læser med endnu, har måske allerede aflagt det løfte for nylig? Eller måske er det mange år siden? Jeg har jævnligt talt med min mand om dette med skilsmisse. Sidst var her i sommer, hvor et af vores gode vennepar netop var gået fra hinanden. Vi brugte en del timers snak om, hvilke faresignaler vi bør være på vagt overfor i vores eget ægteskab, for at undgå at vores forhold glider fra hinanden, uden at vi måske selv er klar over det. "Du bliver nødt til at satse alt, hvad du er og kan i dit ægteskab." Satse alt. Det er jo temmelig meget, ja, faktisk alt. Men jeg tror rent faktisk, at jeg er enig med forfatteren. Man må turde lægge sig selv helt og fuldt ind i ægteskabet, for kun da vil det kunne bære. Holdning betyder alt. Sådan får de unge det at vide i skolen eller derhjemme i dag. Hvis du har et mål og har viljen til det, så skal det nok lykkes en dag. Hvis jeg lægger samme energi og kraft i min beslutning om mit ægteskab som i mit arbejde, så er der meget, der tyder på, at det vil lykkes. Hvis det at give op ikke er en mulighed, så er der jo kun en vej ud af problemerne ... fremad. Ja, fremad sammen.

Annonce