Annonce
Øhavet

Debat: Lad nu Ærø tjene penge på bryllupper

Søren Hillsers (R), medlem af kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune og folketingskandidat i Faaborg-Ærø-kredsen. Arkivfoto: Laust Jordal

Læserbrev: Det er efterhånden blevet en dårlig vane for regeringen, at den fjerner indtægter fra kommunerne rundt om i landet. Der er ikke meget råderum tilbage ude i de enkelte kommuner. Der er flere eksempler. Først formåede regeringen ikke at få flertal for en ny og forbedret udligningsordning imellem kommunerne.

Nu er det seneste eksempel, at Ærø Kommune skal have frataget indtægter ved at være vært for bryllupper og alle de tiltag, der hører med omkring det enkelte bryllup. Ærø har arbejdet hårdt, nytænkende og vedvarende igennem flere år for at blive kendt som bryllupsøen over dem alle. Det er i høj grad lykkedes. Flot arbejde, Ærø.

I den seneste tid har der været nogle eksempler på, at der er indgået proformaægteskaber. Det skal man naturligvis ikke acceptere. Men som i så mange andre tilfælde i de senere år så er regeringen voldsomt optaget af at signalere handlekraft via symbolpolitik til glæde for den yderste højrefløj.

Jeg vil derfor også her opfordre regeringen til at løse reelle problemer ude i virkeligheden. Find en mindelig løsning på den udfordring, der kan være med proformaægteskaber, men gør det uden at trække tæppet væk under Ærøs bryllupsindustri. Ærø skal ikke straffes for at tjene penge. Resten af landets kommuner skal heller ikke straffes for, at Ærø tjener penge.

Annonce
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Bagsiden af massiv tilflytning: Kommuner kan bygge sig ihjel

Annonce