Annonce
Debat

Debat: Lad de unge få et frirum til at skabe uden karakterer

Dronningen sagde de berømte ord om, at vi skal huske at gøre noget unyttigt.

Målsætning har længe været et individuelt selvrealiseringsprojekt ud fra en entydig betragtning om, at nytteværdi måles i resultater. Humanistiske og kreative fag nedprioriteres ud fra samme devise.

Men vi kan ikke lade de unge gå rundt med alvorstunge miner og tunge skuldre, fordi de konstant bombarderes med dommedagsprofetier eller skyhøje præstationskrav med klimadepression og præstationsangst til følge.

Lad de unge få præstationsfrie rum, hvor de kan udfolde sig uden bedømmelse ikke bare i kreative fag, men også i de boglige fag og skrive stile, lave projekter i fysik, kemi og biologi, fordybe sig i et historisk eller samfundsvidenskabeligt emne uden karakterbedømmelse, så glæden ved at skabe og ved at udfolde sig, stimuleres med skuldrene nede.

Angst og depression hæmmer kreativiteten, og de unge fortjener at opleve sorgløshed, uden at det behøver foregå i en flugt af stimulanser og alkoholtåger. Men vi fortjener også som samfund at styrke livskvaliteten.

Vi mennesker er jo ikke øer, vi er tæt forbundne med hinanden og med naturen. Samfundssind er at passe godt på de fælles værdier, måske skulle vi også opdyrke natursind her i 2019 og styrke forståelsen for den rigdom, skønhed og mangfoldighed, der er i livet og i naturen omkring os, som vi selv er en del af.

Hvor naturvidenskaben kan fortælle os, hvorfor det er så vigtigt at passe godt på naturen og hvordan, kan humanismen finde mening og sammenhænge. Kunst og kulturliv giver os oplevelser der rør os eller reflektion over, hvad det vil sige at være menneske.

Det unyttige er i høj grad nyttigt.

Annonce
Mette Marie Hansen
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Læserbrev

Debat: Kommunen har ikke pengene til nyt og større Baggårdteatret

Læserbrev: Igennem den sidste tid har der, både i avisen og på facebook, været meget debat om forslaget om at bygge teater på Frederiksøen. Da punktet skulle på dagsordenen tirsdag i Økonomiudvalget, satte jeg mig til at læse det, for når man læste forskellige politikeres udlægninger af teksten, så var det slet ikke, som jeg troede, en teaterflytning man stemte om, men enten en lokalplansændring eller det største, der er sket inden for kulturen siden Nero spillede lyre, mens Rom brændte. Hvad er det så egentlig, de skulle beslutte i udvalget tirsdag? Det er, at man stiller en grund til rådighed, så teateret kan realisere sine planer, fordi man engang fik lavet en feasabilitystudy (et meget smart ord, i en sikkert meget dyr rapport), men man godkender ikke, at teateret kan flytte, dette sker først, når man får en rapport, teateret skal lave for 150.000 kroner af dine og mine penge. Det vil altså sige, man smider et museum på porten, fordi der måske skal ligge et teater på Frederiksøen. Hvis man så læser videre i sagsfremstillingen og filtrerer alle de positive tillægsord om et nationalt regionsteater (det forstår jeg ikke?), så kommer vi til den mindre sjove del, nemlig at teatret gør opmærksom på, at de vil søge om et kommunalt bidrag til byggeriet, som forvaltningen anslår til at skulle være mellem 10 og 26,4 millioner kroner i tilskud til anlæg, og der ud over også have hævet det driftstilskud på netto 3,2 millioner kroner de får i dag. Det gør forvaltningen opmærksom på, at man ikke har midler til, så skulle en ansvarlig politiker ikke stemme nej, til at bruge 150.000 skattekroner på et projekt, der ikke kan anvises den nødvendige finansiering til. Vi skal vel ikke holde både skatteydere og teater for nar?

Ærø

Invasionen fortsætter: Nu er der fundet fem døde vildsvin på ærøske kyster

Annonce