Annonce
Debat

Debat: Læreruddannelse til Svendborg, fremad

Erling Bonnesen (V). Foto: Michael Bager
Annonce

Læserbrev: Da Venstre havde regeringsansvaret, flyttede vi statslige arbejdspladser ud af København. Her på Fyn blev det både til Miljøstyrelsen i Odense, Svendborg fik skattearbejdspladser og vi reddede SKAT i Svendborg, som den daværende S-ledede regering ville nedlægge. Også dele af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og Styrelsen for Forskning og Uddannelse blev flyttet til Svendborg. Klare blå resultater.

Nu er flyttebilerne gået i stå og regeringen har absolut ingen ambitioner på det her område. Vi vil, i modsætning til regeringen, vækst og udvikling i hele Danmark. Derfor vil Venstre ikke blot hvile på fortidens bedrifter, vi vil meget mere og derfor også udflytte uddannelsespladser. Her er det helt oplagt, at få en læreruddannelse til Svendborg. Der skal bruges skolelærere i hele landet. Jeg har læst, at også regeringen har tanker om oprettelse af uddannelsespladser relevante steder. Det er jo fint, så lad os komme i gang. Regeringen sidder på magten og apparatet.


De fleste er for forslaget, stort set ingen er imod, så vi har en klar forventning om, ja, krav om, at regeringen med sin initiativret spiller ud med et konkret forslag og sikrer flere uddannelsespladser til Svendborg.


Forslaget om læreruddannelse, eller andre uddannelsespladser, til Svendborg ligger på bordet. De fleste er for forslaget, stort set ingen er imod, så vi har en klar forventning om, ja, krav om, at regeringen med sin initiativret spiller ud med et konkret forslag og sikrer flere uddannelsespladser til Svendborg.

Skruet rigtigt sammen med godt kvalitets- og aktivitetsindhold, kan nye uddannelsespladser i Svendborg samlet styrke uddannelsesmulighederne på Fyn og øerne. Det vil gøre det endnu mere attraktivt for flere unge på hele Fyn og øerne at søge optagelse, og samtidig også være attraktivt for andre uden for Fyn at søge ind på. Det samarbejder vi i Venstre gerne om, men det kræver, at regeringen med sin initiativret spiller ud. Vi forventer og kræver, at regeringen spiller ud med flere uddannelsespladser til Svendborg. Det er tid til at rykke fremad.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce