Annonce
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

Mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med.

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse.

Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med.

Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap.

Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med.

Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben.

I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere.

Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap.

Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen.

Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger.

Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap.

Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder.

Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Annonce
Peter Hummelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Eldrift kan være en god gulerod for øer

Danmark har som bekendt forpligtet sig til at reducere vores samlede udledning af CO2 med 70 procent. En ambitiøs plan, har det lydt flere gange fra de politikere, der har rejst land og verden rundt med glasset højt hævet, når de har holdt de obligatoriske skåltaler. I det halve års tid, der er gået, siden planerne blev fremlagt, er der ikke sket det store. Derfor er det faktisk et både kreativt og kærkomment forslag, som Ærøs borgmester, Ole Wej Petersen (S), kommer med: Lad de rene og grønne færger få tilskud til at sænke billetpriserne i de syv uger i sommerens højsæson, som indtil videre stadig er undtaget ordningen om, at det skal koste det samme at sejle en kilometer, som det koster at køre en kilometer på land. Indtil videre har landspolitikerne nølet med at tage det sidste skridt i den trafikale ligestilling, som betyder alverden for sammenhængskraften i øriget. Sommerferieugerne er stadig dyre, og det er urimeligt for både øboer og dem, der er tvunget til at holde ferie i de uger. Argumenterne har lydt, at øerne ikke var klar til det store rykind, det potentielt kunne medføre, hverken hvad angår plads på færgerne eller sengepladser på øerne. Men der er sket meget, siden første etape af ordningen blev indført i august 2016. Blandt andet er der kommet hele to færger mere, der sejler til og fra Ærø. Den ene er rent eldrevet, og den anden er hybrid og forberedt til ren el. Det giver unægteligt mere plads. Man kan mene, at det ærøske forslag skaber en ubalance i den trafikale ligestilling og forfordeler de øer, der ikke er med på elbølgen. Men en lovning på, at man kan få mere i støtte til den blå landevej, hvis man skifter fra olie til el, kan være den gulerod, der skal til for at tage skridtet og blive grøn i stedet for sort. Hvem ved, om Samsøs færge, som sejler på gas, ville skifte til biogas, hvis der hang en gulerod for enden af bovporten? Og mon ikke Ærøs egen Ærøxpressen ville skifte fra hybrid til ren el hurtigere, hvis der var en økonomisk belønning at få? Når det handler om klima, må vi tage nogle valg fra politisk hold, som gør ondt på borgerne, for at komme videre. Det her forslag vil, hvis det finder opbakning nok, givetvis gøre ondt på visse øer. Men vi bliver omvendt også nødt til at tage alternative midler i brug for at nå målet. Det er vores allesammens klima, der er tale om, men der er nogen, der skal gå foran. Det har Ærø gjort ved at satse stort på verdens længst sejlende 100 procent eldrevne passagerfærge, og hvorfor ikke belønne det. Samtidig er der nu nogle unikke erfaringer, som andre øer med fordel kunne og burde lade sig inspirere sig af.

Annonce