x
Annonce
Læserbrev

Debat: Kortere skoledage og (endnu) bedre SFO

Læserbrev: Børnene går alt for længe i skole, for der foregår også megen læring og dannelse udenfor klasseværelset. Det er på tide, at vi (igen) får skabt en reel varieret dag for børnene.

Kortere skoledage samt SFO og juniorklubber, der har mulighed for at tilbyde attraktive tilbud til børnene, er vejen frem. Vi skal sætte ressourcer af til SFO’er, hvor der både er tid, voksne og penge nok til, at der kan etableres friere lærings- og dannelsesmæssige aktiviteter, men også rum til at børnene på egne vegne kan disponere og prioritere deres gøren og laden selvfølgelig altid med mulighed for at få voksenhjælp, når og hvis det kræves. For de lidt større børn er det vigtigt, at der ligesom på SFO-området sættes tid, personale og penge af til juniorklubber, der har et varieret og spændende tilbud til de lidt større børn på programmet.

I forbindelse med udligningsreformen er der mange tal på bordet, og det er fortsat usikkert, hvor mange penge Svendborg Kommune kan budgettere med. Når vi hører borgmester Bo Hansen (S) og andre politikere udtale sig, er de dog alle optimistiske i forhold til, at der vil komme en del penge, der vil kunne gå til at forbedre velfærden.

Set i det perspektiv synes jeg, det er væsentligt, at vi i Svendborg Kommune tænker visionært og fremadrettet. Det er helt afgørende at pengene fra udligningsreformen bliver prioriteret fornuftigt og med et langsigtet mål for øje.

Vi har netop været igennem et folketingsvalg, der har stået i minimumsnormeringernes tegn. Der skal kontinuerligt være et kæmpe fokus på området for de allermindste børn, for når vi prioriterer børnene fra de er helt små, så vil de have langt bedre forudsætninger for at klare sig godt videre op i skole- og resten af livet. Vi vil i SF arbejde hårdt og vedholdende for implementering af minimumsnormeringerne og dermed bedre forhold for de yngste børn. Regeringen og dets støttepartier har fordelt de første 500 millioner kroner til kommunerne, som er starten på en fuld minimumsnormering i Svendborg Kommune i 2025.

En del af de penge som Svendborg Kommune vil kunne budgettere med i forlængelse af en ændring af udligningsreformen, mener jeg skal prioriteres til skolebørnene i kommunen. Det er vigtigt, synes jeg, at børnene prioriteres videre op i skolelivet. En god dagpleje, vuggestue og børnehavestart skal ikke sættes overstyr. Det er, efter min opfattelse, altafgørende, at også skolebørnene har/får de allerbedste rammer til at udvikle deres forskellige potentialer. Det mener jeg, vi bedst og mest fornuftigt gør ved, at mulighederne for at kombinere leg og læring bliver større og bedre for alle børn. Det er essentielt, at alle børns behov, personlige, sociale og faglige kompetencer kommer i spil.

Den håbe- og forventningsfulde far, folkeskolelærer og medlem af SF

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Skoler og daginstitutioner åbner torsdag den 16. april: - Det kommer til at være en anden hverdag, end den vi kendte før corona

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Brug krisen konstruktivt

Der er stadig et godt stykke vej, men det er som om, man nu kan ane en afslutning på det hele. En tilbagevenden til en eller anden form for normaltilstand, hvad det så end kommer til at indebære. Det er de færreste folk på arbejdsmarkedet, som arbejder på arbejdspladser af Roskilde Festivalens størrelse, så arbejdslivet er også på vej tilbage, og så er det, vi måske kan få noget positivt ud af hele coronakrisen. For de fleste arbejdspladser er på en eller anden måde blevet nulstillet i løbet af den seneste måneds tid. Folk har arbejdet hjemmefra, i skiftehold eller på reduceret tid. Møderne har fundet sted via computeren, hvis ikke arbejdspladsen decideret har været lukket. Det er nu, der skal tænkes over, hvordan den enkelte arbejdsplads skal åbne igen. Hvad du som chef eller medarbejder gerne vil have ændret. For selv om mange af os er glade for at gå på arbejde, så må vi nok konstatere, at den perfekte arbejdsplads er en myte. Det forhindrer ikke, at den kan blive bedre, men det er så svært at ændre ting. Mennesket er - på godt og ondt - et vanedyr, og det er så nemt at vende tilbage til vaner. Også selv om vi udmærket ved, at det ikke er det mest optimale. Når vi kommer retur på arbejdspladsen, er der et fortvivlende lille tidsrum, hvor vi kan ændre noget, før vanen ubønhørligt tager over. Så holder vi de samme møder, vi altid har holdt uden anden årsag end, at vi netop altid har holdt dem. Laver dipperne før dutterne, selv om alle ved, at det bedre kan betale sig at gøre det omvendt. Møder ind klokken otte uden at tænke over, at alle egentlig er mere tilfredse med at møde og gå på andre tidspunkter, og at det måske ligefrem ikke går ud over produktiviteten. Det er måske også nu, at de offentlige ledere og politikerne kunne betale tilbage for den ekstraordinære indsats mange af deres ansatte har ydet og vise dem den tillid at skrue bare lidt ned for kontrolregimet. Man skal nok bare være opmærksom på, at det ikke nytter noget at indkalde til møder og planlægge udviklingsseminarer, når først vi er vendt tilbage, for så sker der ikke noget, og så misser man den chance, som coronaen trods alt har givet os. Det er nu, at tankerne skal tænkes og den postcoronale arbejdsplads tilrettelægges, hvis vi skal byde vanen trods.

Svendborg

Ambulanceredder i frontlinjen: Skal vi sætte vores eget eller patientens liv først?

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Annonce