Annonce
Læserbrev

Debat: Kommunen har ikke pengene til nyt og større Baggårdteatret

Læserbrev: Igennem den sidste tid har der, både i avisen og på facebook, været meget debat om forslaget om at bygge teater på Frederiksøen. Da punktet skulle på dagsordenen tirsdag i Økonomiudvalget, satte jeg mig til at læse det, for når man læste forskellige politikeres udlægninger af teksten, så var det slet ikke, som jeg troede, en teaterflytning man stemte om, men enten en lokalplansændring eller det største, der er sket inden for kulturen siden Nero spillede lyre, mens Rom brændte.

Hvad er det så egentlig, de skulle beslutte i udvalget tirsdag?

Det er, at man stiller en grund til rådighed, så teateret kan realisere sine planer, fordi man engang fik lavet en feasabilitystudy (et meget smart ord, i en sikkert meget dyr rapport), men man godkender ikke, at teateret kan flytte, dette sker først, når man får en rapport, teateret skal lave for 150.000 kroner af dine og mine penge.

Det vil altså sige, man smider et museum på porten, fordi der måske skal ligge et teater på Frederiksøen.

Hvis man så læser videre i sagsfremstillingen og filtrerer alle de positive tillægsord om et nationalt regionsteater (det forstår jeg ikke?), så kommer vi til den mindre sjove del, nemlig at teatret gør opmærksom på, at de vil søge om et kommunalt bidrag til byggeriet, som forvaltningen anslår til at skulle være mellem 10 og 26,4 millioner kroner i tilskud til anlæg, og der ud over også have hævet det driftstilskud på netto 3,2 millioner kroner de får i dag. Det gør forvaltningen opmærksom på, at man ikke har midler til, så skulle en ansvarlig politiker ikke stemme nej, til at bruge 150.000 skattekroner på et projekt, der ikke kan anvises den nødvendige finansiering til. Vi skal vel ikke holde både skatteydere og teater for nar?

Annonce
Mads Fredeløkke var i sidste periode valgt til byrådet og sidder nu i Venstres lokalbestyrelse. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Museumsflytning i høring

Økonomiudvalget godkendte tirsdag indstillingen om, at grunden, hvor Danmarks Museum for Lystsejlads i dag har hjemme, skal stilles til rådighed for Baggårdteatret.

Den beslutning er nu sendt i høring i 14 dage hos museet, hvis lejekontrakt eventuelt vil blive opsagt med to års varsel.

Byrådet skal senere tage stilling til en kommunal medfinansiering af et nyt teater, lyder det i referatet fra udvalgsmødet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lad børnene flokkes i bymidten

Svendborg har fået en café for hele familien. Der er plads til, at de mindste leger og tumler rundt, og der er plads til de lidt større børn i et legehjørne. Og så kan forældre, bedsteforældre og naturligvis børnene få en forfriskning og lidt mere til. Jensens Bøfhus har en smule af den slags tilbud, men derudover er Café Svend, som den nye café hedder, alene om at henvende sig så direkte til lige netop børnefamilierne. En målgruppe, som egentlig er ganske stor, men også lidt overset, når blikket glider hen over Svendborgs bymidte. Jo, der er musik- og teateroplevelser for børnefamilier, og ikke så langt fra midten ligger Naturama og biblioteket. Det er rigtig fint, men hvordan ser det ud, når vi kigger ind i centrum af byen? Prøv at gå en tur ned gennem gågaderne. Der er faktisk ikke så meget at komme efter. Der er ingen legetøjsbutikker længere i bymidten, men det er vores allesammens skyld - vi køber nemlig det meste af legetøjet på nettet. Legepladserne ligger også et pænt stykke vej fra bymidten - især hvis benene er korte. Måske har Luise og Anders Føns Haaber derfor fundet en niche med et stort potentiale i. Noget har de i hvert fald fat i. Svendborg har et stærkt og levende kulturliv og tilbud i stakkevis, når det gælder gastronomi, teater, musik og meget mere. Der er masser af oplevelser at hente, men der er måske også et blindt punkt: Børnefamilierne. Så hvordan skal vi lokke børnefamilierne ind til bymidten en helt almindelig lørdag formiddag, hvor vi så gerne vil have, at de lægger deres penge, når sko og tøj skal købes? Der er i hvert fald ikke mange børneoaser at finde i nærheden af Møllergade og Gerritsgade. Der er et springvand på Torvet, som er tændt, så længe temperaturen ikke kniber sig ned i nærheden af frysepunktet, men det er også nogenlunde det. Svendborgs bymidte er måske ikke helt så familievenlig, som vi kunne ønske os. Vi vil jo gerne have flere børnefamilier til området. Det er godt for dynamikken og udviklingen, og vi vil meget gerne have, at børnefamilierne også bruger deres penge i de lokale forretninger frem for i de virtuelle stormagasiner. Svendborg har et stærkt kulturelt udtryk, men byen ser knap så stærk ud i børnehøjde. Nogle legemuligheder på Torvet kunne for eksempel være en mulighed. En rutsjebane, en gynge og et faldunderlag ville kunne gøre en stor forskel for familier med små børn, og pladsen er der jo til det. Der tænkes hele tiden i udvikling af byen. Det kunne være en god idé også at give børnene en mere fremtrædende plads i udviklingstankerne. De har det jo endda med at komme i følgeskab med mindst én voksen.

112

Uheld på Svendborgmotorvejen

Annonce