Annonce
Læserbrev

Debat: Kodeks - hvad er nu det for noget?

Annonce

Læserbrev: Det handler vel om det, som de fleste af os forstår ved ganske almindelig opdragelse.

I folkeskolen havde vi somme tider elever, som ikke var synderligt tynget af den slags. Vi sagde om dem, at de var uden for pædagogisk rækkevidde. Er det mon det, som er problemet, og som man nu tror man bør/skal/kan skrive sig ud af med nok så mange regler.

Inderst inde ved I jo godt, jer 15 i kommunalbestyrelsen, at så snart der findes regler, så går alverdens kloge og mindre kloge eksperter i gang med at finde ud af, hvordan man kan omgå dem.

Var det ikke nemmere for alle parter, at sådanne personer slet ikke befandt sig i politik. Lige nu sidder I altså 15 medlemmer, og få det nu til at fungere resten af perioden. Jeg mener ikke, at I behøver at gøre Ærø mere til grin i denne valgperiode, end det allerede er sket.

Så lad os se frem ad. Lad os gøre os umage. Lad os vælge 15 rigtige næste gang.

Det handler om respekt. Respekt for folkestyret. Respekt for vælgerne. Respekt for dig selv og det du gik til valg på.

Forud for næste valg handler det om: Find frem til mennesker, som er interesseret i at gøre noget for øen. Find ud af, hvilke retninger I vil arbejde på. Forpligt jer på, at blive sammen på listen, og lov vælgerne det. Dette sidste burde være unødvendigt at sætte på print, men noget siger mig at virkeligheden er en anden.

Efter valget handler det om: Hold kontakt til dine vælgere. Hav respekt for det, som andre mener. Bevar din selvrespekt.

Skulle det blive nødvendigt at du forlader din plads, så gør dig klart, at din suppleant indkaldes, Idet det er listens/partiets stemmer og ikke dine egne.

Kodekset er på kommunalbestyrelsens dagsorden onsdag den 19. februar. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Uheld i nødspor på Fynske Motorvej

Annonce