Annonce
Læserbrev

Debat: Klimaudfordringer kan løses, hvis vi vil

Annonce

Læserbrev: Drivhuseffekt er godt. Det sikrer, at gennemsnitstemperaturen på vores klode er +15°C og ikke -15°C.

Men for meget af det gode er skidt, på samme måde, som vi har brug for sukker, men for meget er dårligt for helbredet. Jordens klima har ændret sig, lige siden kloden opstod for 4,5 milliarder år siden, så det er ikke nyt. Det moderne menneske Homo sapiens opstod for rundt regnet 200.000 år siden. Da agerbruget opstod for cirka 12.000 år siden var vi færre mennesker på hele kloden, end der er mennesker i Danmark i dag. Ved år 0 var vi blevet 190 millioner (som i Nigeria i dag). Først omkring 1800 rundede jordens befolk 1 milliard (nu er vi 7,7 milliarder), hvilket stort set er sammenfaldende med industrialiseringens begyndelse i større skala, drevet af kul som energikilde. I 1859 fandt man den første store oliekilde, der blev markeringen på startskuddet til den moderne olieudvinding. Siden industrialiseringen er CO2-koncentrationen steget fra 283 ppm (parts per million, eller (0,028 procent CO2) til 411 ppm, hvilket er en stigning på 45 procent. En så hurtig stigning er ikke set tidligere i jordens historie. Det er måske heller ikke så underligt, når vi på blot 250 år har brændt det meste af den energibank af, som jordens tidlige økosystemer har brugt 250 millioner år på at oplagre.

Det er vanskeligt at spå om klimaet, men flere tusinde forskere fra hele verden har gjort deres ypperligste for at opstille modeller, der kan give os et fingerpeg om, i hvilken retning klimaet og udfordringerne går, og det går desværre hurtigt i den forkerte retning. Vi kan heldigvis gøre noget. Og det skal vi. Vi kommer dog ikke uden om, at det kræver ændringer i, hvordan vi organiserer os, samt hvilke valg vi tager. Det hele står og falder med, hvad vi er parate til at gøre, hvilke adfærdsændringer er vi villige til at foretage, og hvad er vi villig til at acceptere, at politikerne kræver af os, og endelig om de tør kræve det af os.

Vi kan som politiske forbrugere, der er tro mod klimamålet, drive udviklingen i den rigtige retning gennem vores forbrugsvalg. Hvis vi aktivt vælger de produkter, der understøtter en grøn omstilling, vil de produkter, der ikke opfylder vores krav forsvinde. Men det kræver, at vi er villige til at acceptere, at vi derved måske ikke kan anskaffe samme mængde af produkter. Politikerne kan enten med pisk eller gulerod drive udviklingen ad samme spor gennem at skabe incitament hos os til at vælge grønnere produkter. Vi ender derfor hurtigt tilbage hos os forbrugere. Det er i bund og grund vores valg, der styrer udviklingen. Vil vi med et økonomisk incitament skifte til for eksempel el-bil eller offentlig transport samt vælge økologiske/bæredygtige produkter, kan det hjælpe udviklingen i den rigtige retning.

Heldigvis er mængden af fossile brændstoffer på kloden begrænset, og den grønne energi er blevet billigere end det sorte kul og olie. Solen rammer dagligt Danmark med energi nok til, at vi kan dække vores energibehov, hvis et areal på 291 km2 (svarende til Langeland) dækkes med solceller. Det svarer til cirka 0,7 procent af Danmarks areal. Med et fornuftigt mix af sol og vind og et samfund, der bygger på batterikapacitet, er vi langt på vej til at nå vores mål. For yderligere at skubbe udviklingen i en gunstig retning, skal vi begrænse de to største poster af vores CO2 aftryk: Mad (3,6 tons CO2) og transport (4,6 ton), hvilket udgør 57 procent af hver danskers forbrug på i alt 14,5 ton CO2.

Foretager vi os intet, vil konsekvensen af et varmere og mere ustadigt klima kunne skabe risiko for store klimaforværrende effekter, der kan være svære at forudsige effekterne af.

Naturama sætter i uge 41 og 42 fokus på klimaændringer, effekter og hvilke løsninger, der ligger i værktøjskassen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Fodbolddrenge tilbage på udendørsbanerne: Vi har glædet os mest til at se vores venner

Debat

Debat: Mareridtet på Ryttermarken

Debat

Debat: Lokalt skal vi også stille krav

Annonce