Annonce
Debat

Debat: Kan mennesker med handicap blive syge?

Sundhed: Noget har måske sat sig fast i nakken. Du har feber. Når du spiser, gør det ondt i en kindtand.

Vi står alle i den situation en gang i mellem, hvor vi skal besøge en fysioterapeut, få en tid hos lægen eller få tjekket tænderne hos tandlægen. Det er træls. Men dejligt, at vi har et godt sundhedsvæsen, der kan hjælpe os.

Men for mange af os med handicap er det ofte endnu mere træls. For vi kan have svært ved at finde en psykolog, et lægehus eller en anden sundhedsklinik, hvor vi rent fysisk kan komme ind.

Det lyder vildt! Men en ny DH-kortlægning af tilgængeligheden på landets sundhedsklinikker viser, at hele 41 procent mangler en handicapvenlig adgang.

For eksempel kender jeg Bente fra Sønderborg. Efter et trafikuheld fik hun en rygmarvsskade og er i dag kørestolsbruger. Hvis hun skal til ørelægen, skal hun køre 80 kilometer til Tønder. Selvom der ligger en ørelæge syv kilometer fra hendes bopæl.

Det er hun træt af. Og det kan jeg godt forstå. Og hvis du eksempelvis bor i Region Nordjylland, har 43 procent af tandlægerne handicapvenlig adgang. Imens 40 procent af psykologerne er tilgængelige i Region Midtjylland.

Tallene viser, at det frie valg er sat ud af kraft – hvis du har et handicap. Det er indgribende i ens liv, når man ikke selv kan vælge ens læge eller sundhedsbehandler. Og samtidig skal bruge langt mere rejsetid.

Nogle vil måske sidde og tænke: ”Jeg har da heller ikke valgt den tandlæge, jeg bor tættest på”. Og det er også, sådan det skal være. Men her har du selv fået lov til at vælge det. For mange af os med handicap bliver valgmulighederne begrænset, når vi ikke kan komme ind på fire ud af ti klinikker.

Det øger uligheden på sundhedsområdet, når man som Bente tvinges til at vælge ørelæge ud fra hensynet til, om man fysisk kan komme ind i bygningen.

Jeg opfordrer til, at tilgængeligheden til sundhedsklinikker bliver et centralt tema i de kommende overenskomstforhandlinger mellem lægerne og regionerne. En måde at løse problemet på er, at regionerne stiller krav til nye læger om at etablere sig i handicapvenlige lokaler.

En anden løsning er, at politikerne på Christiansborg opretter en tilgængelighedspulje, hvor sundhedsklinikkerne kan søge midler til at gøre deres praksis mere tilgængelig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Samtale et vigtigt værktøj i demokratiet

Der kan siges meget om, hvordan det hele var bedre engang, hvor tosset magthaverne opfører sig, og hvordan det hele helt sikkert går helt ad Pommern til i vores tidligere så dejlige danske demokrati. Men så kan man også tage ud og møde sin statsminister, som 200 sydfynboer gjorde torsdag eftermiddag i Svendborg. Her gæstede statsminister Mette Frederiksen Debatteriet, hvilket sikkert ikke er gået din næse forbi, hvis du læser disse linjer. Og uanset hvad man ellers mener rent politisk, så er det sådan en aften, der bekræfter, at vi trods alt har fat i noget i Danmark. Landets politiske overhoved og almindelige danskere, høj som lav, ung som gammel, tæt på hinanden i respektfuld samtale med alt, hvad der hører sig til af debat, alvorlighed, grin, klappen og humor. Udover at være interessant og vitaminrigt var det i bund og grund også hyggeligt, som det kun bliver, når begge parter giver af sig selv. Statsministeren med en løssluppenhed og ironi, som jo altid begår sig bedre, når man er i lokale sammen. Og folket, der stiller sig op, griber mikrofonen og spørger til og fortæller om de sager, der ligger dem nært. Det er påfaldende, hvordan sådan en times samtale forløber helt anderledes end så meget andet politisk debat for eksempel på de sociale medier. Der blev ikke skældt ud, fundet på øgenavne eller afleveret en hård og vittig punchline, som endte med at optrappe en konflikt. Der blev snakket og lyttet respektfuldt til hinanden. Der var torsdag eftermiddag en imponerende spændvidde mellem spørgsmålene fra salen. Anbringelser, skærmtid, udligning, handicappede, klima og organdonation. Og selvom en statsminister selvfølgelig ikke kan eller vil svare på alt, er der altså en verden til forskel på at se Mette Frederiksen i en tv-debat og i forsamlingshus-rammerne i Debatteriet. Som det i øvrigt er med de fleste politikere. Også dem, som man har tendens til at ville skælde allermest ud. Måske kan vi alle lære af, hvad der sker, når vi kommer tættere på hinanden og kan se hinanden i øjnene, når vi skal snakke om det, der er svært. Både politikere, borgere og os i medierne. Så ser det heller ikke ud til, at det hele går så meget ad Pommern til.

Langeland

Klumme: At rejse er at leve

Annonce