Annonce
Svendborg

Debat: Kan en bil være en køter eller en bastard?

Niels Christian Nielsen, projektleder, GO2Green samt byrådsmedlem for Socialdemokratiet. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Når man slår op i Den Danske Ordbog under hybrid, så står der, at ordet stammer fra latin hybrida og betyder 'køter, bastard'.

Jeg skal ikke gøre mig til ekspert i hybrider, men hvis vi skal nå mindst 500.000 rene elbiler på de danske veje i 2030, så er der ikke plads til mange flere hybridløsninger inden for bilverdenen.

Politisk kan man på Christiansborg starte med, at afgift eller ikke afgift på elbiler ikke kun er kendt for et år ad gangen i forbindelse med en finanslovsaftale. Derfor kan klimalovens forligspartier passende lave en aftale hen over efteråret, som rækker frem til år 2030, så vi undgår flere stop and go aftaler. Det forvirrer de kommende elbilister, og det frustrerer de danske bilimportører og forhandlere.

Transportminister Benny Engelbrecht og pressen skal også lære at skelne imellem, hvad der er grønne biler, og hvad der er såkaldte ”grønne biler”. Der blev solgt 657 elbiler i juni måned og 1.048 plug-in-hybridbiler, hvilket svarer til cirka 10 procent af det samlede bilsalg. Hvis vi skal nå 500.000 elbiler med udgangen af 2030, så skal der fra nu sælges 46.000 elbiler om året, (i dag er der cirka 17.000 elbiler på de danske veje), eller der skal dagligt rulle 126 stk. ud over kantstenen hos forhandlerne.

Noget andet, der kan undre mig er, at der ikke allerede er opsat flere ladestandere ved vore indkøbscentre og dagligvarebutikker i Svendborg. Ved Svendborg Storcenter er der f.eks. ikke opsat en eneste ladestander. Inden for de sidste par år har den store overjordiske parkeringsplads ved centret ellers fået pålagt ny asfalt, men i den forbindelse blev der desværre hverken nedlagt tomrør eller opsat ladestandere.

Nu er mit budskab ikke at hænge centre eller enkelte butikker ud, men at tænke fremtiden ind i de fysiske ændringer som man iværksætter eller har planer om at gøre. Jeg er overbevist om, at fremtidens elbilister også vil have fokus på, hvor de kan få ladet billigt eller helt gratis, når de fremover skal handle ind.

Alle ønskes en god klimavenlig sommer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen dropper lempelse af forsamlingsforbud

Annonce