x
Annonce
Debat

Debat: Kan Corona lære os noget om håndtering af klimakrisen?

Midt i coronakrisen kan vi også opleve, at det som er udgrænset i en hektisk krævende hverdag får rum. Og ikke mindst ser vi tusinder melde sig frivilligt til beredsskab og nabohjælpegrupper.

I Paris kan de høre fuglene synge. Italienerne synger fra balkonerne. Børn er sammen med deres forældre. Mange flere har tid til at nyde det spirende danske forår, bage boller, lave mad sammen og spille brætspil. Haveejere kan begynde at gøre forårsarbejdet. Verden er blevet langsommere og mere nær. Midt i coronakrisen kan vi også opleve, at det som er udgrænset i en hektisk krævende hverdag får rum. Og ikke mindst ser vi tusinder melde sig frivilligt til beredsskab og nabohjælpegrupper. Omsorgen og empatien rækker ud over de nærmeste.

Men det er også vildt skræmmende. Alle oplever vi begrænsninger i vores valgfrihed, og vi tvinges til at ændre livsstil og adfærd. Det, der var hverdagens kendte og trygge vaner for et øjeblik siden, bliver markant og bestandigt ændret, og mange af os mister helt eller delvist vores indkomstgrundlag. Og neden under lurer frygten for, hvordan og hvornår det vil ramme os selv og vores kære. Vi mærker vores skrøbelighed som mennesker over for kræfter i naturen som vi ikke kan kontrollere, vi konfronteres med døden og afmagten.

I Frankrig har præsident Macron erklæret sundhedskrig og sat landet i undtagelsestilstand. Selv Trump har vendt 180 grader og taget initiativer til at afbøde coronakrisen, og i Danmark taler ikke blot statsminister, fagministre og myndigheder til os på daglige pressemøder. Også dronningen har med præcision og elegance formanet os om ikke at handle tanke- og hensynsløst.

Hele vejen rundt læner vores danske politikere sig op af videnskaben og sundhedsfaglige vurderinger kombineret med en politisk dømmekraft der tilsiger forsigtighed. Derfor hører vi igen og igen vores statsminister sige, at hun hellere vil handle for tidligt og for meget, end for sent og for lidt. Det er politisk lederskab, hvor der ikke gambles med borgernes liv og velfærd.

Samme politiske lederskab får vi brug for på den anden side af coronakrisen. For der er og kommer mange andre og langt større kriser at håndtere, ikke mindst klima- og miljøkriserne nationalt og globalt. Lige nu afdæmpes CO2-udslippet, som vi også så ved finanskrisen i 2008 og energikrisen i 70’erne. Men hver gang steg CO2-udledningerne, når økonomien gik op i gear. Det vil vi se igen – med mindre vi vælger at handle anderledes. Medmindre vi ser et politiske lederskab, der både lytter til den videnskaben, som i årtier har prøvet at råbe de ansvarlige op og handler efter samme forsigtighedsprincip, som vores statsminister styrer efter lige nu.

Faktisk er den videnskabelig evidens på klimaområdet på mange måder tungere end i forhold til pandemier. Vi ved, at der er en direkte og proportional sammenhæng mellem udslip af drivhusgasser og temperaturstigning, og vi ved med 99,9 procents sikkerhed, at CO2-stigningen skyldes menneskelig aktivitet. Så med mindre vi laver hastige og vidtrækkende omstillinger uden fortilfælde, så er vi er på vej mod 3,2 grader år 2100. Det er at gamble med nuværende og ikke mindst kommende generationers liv og velfærd og hele det naturgrundlag, som giver liv til både mennesker, dyr og planter. Når verden bliver varmere vil det medfører sygdomsspredning – ikke mindst fra troperne – der langt kan overstige konsekvenserne af corona.

Coronakrisen er – måske – over til sommer, og derfor kan de mange restriktioner virke overskuelige. Men det er klimakrisen ikke – og skal vi sammen klare den, kræver det også på dette område mange politiske tiltag og reguleringer. Der kan være forskellige veje som klimarådets anbefalinger langt højere CO2 afgifter, så vi får et reelt økonomisk billede af, hvad der belaster mest, samt massive investeringer i vindmølleparker og udfasning af al sort energi.

Men vi kommer heller ikke uden om ændringer i vores adfærd og livsstil for eksempel i forhold til hvad vi spiser, hvordan vi bor, transporterer os og holder ferie. Det fordrer både politiske klarsyn og handlemod, men bestemt også samfundssind. Ja måske skulle vi finde et større ord, der rummer, at vi besinder os på både samfund og natur, og husker at vi nok er danskere, men først og fremmest jordboere.

Men det kræver ikke kun, at vi gør hvad myndighederne siger, for så kan vores dyrebare demokrati hurtigt få autoritære træk. Kriser kan være en kærkommen lejlighed for ledere og eliter til at fastholde magten og forstærke uligheden. Men de kan også være en mulighed for at skabe et endnu mere involverende og forpligtende demokrati for både os borgere og vores valgte ledere.

At vi både klarer corona og klimakrisen – sammen. At omsorg og empati rækker ud til de mange, og alle bidrager og tænker mere på helheden end sig selv – fordi vi grundlæggende har forstået, at vi er dybt forbundne og afhængige af hinanden. Kriser kan være chancen for, at vi skaber et fremtidigt bæredygtigt samfund, hvor vi værner om både hinanden og naturen – og finder ud af at mindre vækst og materialitet kan give plads til mere af det som får mennesker til at trives: fællesskab og mening.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Et stykke af dit medmen'skes lykke

I svære situationer eller svære tider er det godt at vende sig mod nogen, der har sat ord og lyd på tingene på en helt rammende eller rar måde. Derfor vender mange sig mod højskolesangbogen i de her svære tider - både for landet, for vores børn og unge - og for hver enkelt af os. Nogen tænder for DR 1 hver moren og synger med Philip Faber. Nogen tænder for musikken på telefonen og lader naturen hjælpe gode tanker på vej skridt for skridt. Andre synger sammen - hver for sig på nettet, eller udenfor i behørig afstand til hinanden. Men rare ord og lidt meditative rytmer gør noget godt for vores sindstilstand. Og gode tekster kryber ind i eftertanken på tidens krise og det store billede på, hvad der sker. En af de nyere sange i højskolesangbogen handler om, hvor man sætter sin fod. Det handler om, hvad du giver til verden. Eller som der spørges i vers fem: Vil du yde dit bedste for dig selv og din næste, må du vælge hver dag mellem tillid og trods: Er det mig eller os? Ordene er skrevet af journalisten Jens Sejer Andersen i 2001 - til en fejring af fællesskabet og medmennesket. Egentlig skrevet til et højskolejubilæum i 2001, men det er lige før, den også kan være baggrundsmusik for mange af de tiltag, man også ser her lokalt under coronakrisen. I sidste uge spirrede det nemlig frem med mange helt fantastiske og uegennyttige tiltag. Som først og fremmest blev taget for at hjælpe og glæde andre i en svær tid. På Langeland var det en virksomhed, der ville donere hudplejeprodukter til hårdt arbejdende sygeplejersker. Fra Svendborg Kommunes rådhuskantine bliver der smurt sandwich, der gives til hjemløse og udsatte, og som gadesygeplejersken kan tage med ud. Folk køber ind for hinanden. Mange hejser flaget. Der skrives opmuntrende sange til deling fra youtube og der er nye initiativer til at støtte op om lokale butikker. Der er i øjeblikket en hel masse, der måske uden at tænke nærmere over det, sætter en markant fodspor - og gør noget for andre menneskers om ikke lykke, så almindelige glæde. Det er ualmindelig livsbekræftende at se. Det rører og inspirerer - helt som når en person tæt på dig siger rare og måske rosende eller anderkendende ord. Det varmer. Det hjælper. Det lindrer. Som den danske filosof K. E Løgstrup også sagde det: "Den enkelte har aldrig noget med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd." Det er værd at tænke over. For som menneske er man ikke ene om at have det skidt lige nu. Det har mange mennesker. Men man kan vælge, hvor man sætter sin fod - og om man først og fremmest tænker på sig selv eller på fællesskabet. På mig eller os. Det er nemmest med det første - vigtigst med det sidste. Og det kræver lidt ekstra energi. Men noget kan måske netop findes i en sang som denne. Og den lægger heldigvis også op til noget andet vigtigt: Når du husker at le lukker hovedet sig op og gi'r lyset entré Du begriber med latter hvad logik ikke fatter... - og fortsæt selv... God fornøjelse og god dag.

Annonce