Annonce
Debat

Debat: Kørekort har ikke noget med alder at gøre

Michael Teit Nielsen, vicedirektør, Ældre Sagen. Pressefoto
Annonce

Ældre: Så skete det igen. Debatten om obligatorisk lægetjek, når ældre skal forny deres kørekort. Baggrunden er tragisk: En 30-årig mand lider af vedvarende smerter efter at være blevet påkørt af konfus 90-årig bilist.

Hvert eneste trafikuheld er ét for meget, og ingen kan have andet en dyb medfølelse med trafikofferet. Men vi skal ikke lovgive ud fra enkelteksempler – uanset om den, der bærer ansvaret for det enkelte uheld er 20, 40 eller 90 år.

Ældre Sagens motto er: ”Ingen argumentation uden dokumentation”.

Derfor arbejdede vi ihærdigt for at få fjernet det obligatoriske lægetjek, der var ved en bestemt aldersgrænse (senest var aldersgrænsen 75 år). Der var nemlig ingen dokumentation for, at dette obligatoriske lægetjek gav færre trafikuheld. Den eneste sikre effekt var en masse bureaukrati og en række tvungne (og meget uens) betalinger fra pensionisterne til deres praktiserende læger.

Om man bør have et kørekort, har ikke noget med alder at gøre. Det handler om funktionsevne. Hvis en læge opdager, at en person får alvorlige helbredsmæssige problemer – fysiske eller kognitive – er det lægens pligt at gribe ind ift. kørekortet, uanset om denne bilist er 20, 40 eller 90 år.

At have kørekort er et stort ansvar. Hvis man har sovet rigtig dårligt, har haft en lidt for sjov aften, er meget træt eller stresset, så er det vores eget ansvar at overveje, om ikke v skal lade bilen stå. Uanset om vi er 20, 40 eller 90 år. Vi kan ikke tørre det personlige ansvar af på en obligatorisk lægetest ved en eller anden vilkårlig aldersgrænse.

Efter ulykken i Nordjylland fremgik det af medierne, at formanden for Folketingets Retsudvalg, Preben Bang Henriksen (V), var kommet i tvivl om den lovændring, der betød afskaffelse af det obligatoriske, aldersbestemte lægetjek. Og Rådet for Sikker Trafik vil nu have en evaluering.


Om man bør have et kørekort, har ikke noget med alder at gøre. Det handler om funktionsevne. Hvis en læge opdager, at en person får alvorlige helbredsmæssige problemer – fysiske eller kognitive – er det lægens pligt at gribe ind ift. kørekortet, uanset om denne bilist er 20, 40 eller 90 år.


Det er legitime holdninger at have, men det er godt nok tyndt at basere dette på en enkeltsag.

Ældre Sagen bevarer roen. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af dræbte og tilskadekomne bilister over 65 år været svagt faldende de seneste tre år, trods en stigende ældrebefolkning.

Lovgivning bør som nævnt ske på basis af viden og ikke enkelthistorier. Men hvis Rådet for Sikker Trafik mener, at der er brug for en evaluering, så har Ældre Sagen ingen problemer med det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Badutspring i boligområderne

Ærø For abonnenter

Overstyrmand på Ellen følte sig hængt ud som corona-syg og klagede til ledelsen: Nu er han fritaget for tjeneste

Annonce