x
Annonce
Debat

Debat: København opkræver en milliard kroner fra alle danskere

Du betaler skat til Københavns kommune, uanset hvor i Danmark du bor.

Vi ved allerede, at alle vi vestdanskere betaler mellem 30-40 milliarder kroner om året til hovedstaden, alene fordi alt for mange statslige arbejdspladser er placeret i København og omegn.

Men de færreste ved, at vi også betaler omkring en milliard kroner om året i direkte afgift til Københavns Kommune.

Afgiften hedder dækningsbidrag. Få danskere ved, hvad det betyder.

Det er en afgift, danske kommuner tidligere opkrævede af deres virksomheder som en særskat på erhvervsejendomme. Jeg skriver tidligere, fordi rigtig mange kommuner har opgivet den afgift, da den ødelægger deres virksomheders konkurrencekraft. Og hellere beholde de arbejdspladser og den værdiskabelse end ødelægge den ved en tåbelig og utidssvarende afgift.

I dag opkræver kun få kommuner dækningsafgift – undtagen i hovedstadsområdet og især Københavns Kommune, der alene opkræver en millard kroner om året. Og hvorfor netop her? Fordi i København går dækningsafgiften primært ud over statslige virksomheder, organisationer, institutioner, styrelser, ja selv ministerier og Folketinget. København scorer angiveligt en milliard kroner om året på en dækningsafgift, der for en meget stor dels vedkommende reelt er en ekstra skat på alle danskere.

Det er tankevækkende i en tid, hvor netop de hovedstadskommuner, der kan takke resten af Danmark for deres rigdom, kæmper en indædt og lidet klædelig kamp for at undgå at tilbagelevere nogle af de mange milliarder til de dele af Danmark, der betaler for hovedstadens rigdom.

Derfor bør regeringen og Folketinget hurtigst muligt beslutte, at kommuner ikke kan opkræve dækningsafgift fra statsligt ejede ejendomme.

Eller vi danskere kunne gøre det, vi burde have gjort i 1660, da vi mistede Skåne, Halland og Blekinge. Flytte regering og Folketing til en central placering i Danmark, så alle danskere har fornuftig adgang til vores folkevalgte og ministerier i stedet for at placere dem i Danmarks østligste udkant. Det er simpelthen dybt urimeligt, at København ikke blot bliver rige på regering og Folketing, men derudover opkræver en ’beskyttelsesafgift’ fra alle andre danskere for at nyde det privilegium.

Kim Ruberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Vækst uden styring?

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Et stykke af dit medmen'skes lykke

I svære situationer eller svære tider er det godt at vende sig mod nogen, der har sat ord og lyd på tingene på en helt rammende eller rar måde. Derfor vender mange sig mod højskolesangbogen i de her svære tider - både for landet, for vores børn og unge - og for hver enkelt af os. Nogen tænder for DR 1 hver moren og synger med Philip Faber. Nogen tænder for musikken på telefonen og lader naturen hjælpe gode tanker på vej skridt for skridt. Andre synger sammen - hver for sig på nettet, eller udenfor i behørig afstand til hinanden. Men rare ord og lidt meditative rytmer gør noget godt for vores sindstilstand. Og gode tekster kryber ind i eftertanken på tidens krise og det store billede på, hvad der sker. En af de nyere sange i højskolesangbogen handler om, hvor man sætter sin fod. Det handler om, hvad du giver til verden. Eller som der spørges i vers fem: Vil du yde dit bedste for dig selv og din næste, må du vælge hver dag mellem tillid og trods: Er det mig eller os? Ordene er skrevet af journalisten Jens Sejer Andersen i 2001 - til en fejring af fællesskabet og medmennesket. Egentlig skrevet til et højskolejubilæum i 2001, men det er lige før, den også kan være baggrundsmusik for mange af de tiltag, man også ser her lokalt under coronakrisen. I sidste uge spirrede det nemlig frem med mange helt fantastiske og uegennyttige tiltag. Som først og fremmest blev taget for at hjælpe og glæde andre i en svær tid. På Langeland var det en virksomhed, der ville donere hudplejeprodukter til hårdt arbejdende sygeplejersker. Fra Svendborg Kommunes rådhuskantine bliver der smurt sandwich, der gives til hjemløse og udsatte, og som gadesygeplejersken kan tage med ud. Folk køber ind for hinanden. Mange hejser flaget. Der skrives opmuntrende sange til deling fra youtube og der er nye initiativer til at støtte op om lokale butikker. Der er i øjeblikket en hel masse, der måske uden at tænke nærmere over det, sætter en markant fodspor - og gør noget for andre menneskers om ikke lykke, så almindelige glæde. Det er ualmindelig livsbekræftende at se. Det rører og inspirerer - helt som når en person tæt på dig siger rare og måske rosende eller anderkendende ord. Det varmer. Det hjælper. Det lindrer. Som den danske filosof K. E Løgstrup også sagde det: "Den enkelte har aldrig noget med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd." Det er værd at tænke over. For som menneske er man ikke ene om at have det skidt lige nu. Det har mange mennesker. Men man kan vælge, hvor man sætter sin fod - og om man først og fremmest tænker på sig selv eller på fællesskabet. På mig eller os. Det er nemmest med det første - vigtigst med det sidste. Og det kræver lidt ekstra energi. Men noget kan måske netop findes i en sang som denne. Og den lægger heldigvis også op til noget andet vigtigt: Når du husker at le lukker hovedet sig op og gi'r lyset entré Du begriber med latter hvad logik ikke fatter... - og fortsæt selv... God fornøjelse og god dag.

Annonce